Annonce
Indland

Hård kritik af Hjorts regnestykke

"Fladpandet" og "skrivebordsarbejde" kalder oppositionen Finansministeriets seneste beregninger af, hvordan kommunerne kan få flere penge.

Finansministeriets regnestykker af, hvor meget kommunerne kan spare, hvis de skærer udgifterne ned til gennemsnittet, vækker vrede hos oppositionen.

- Det er et nummer for fladpandet. Hvis man skulle følge den tankegang, så ender man med utroligt dårlige løsninger, siger Rasmus Prehn, kommunalordfører for Socialdemokraterne.

Han har selv en fortid som kommunalbestyrelsesmedlem.

- Min erfaring er, at kommunerne selvfølgelig sammenligner sig og hele tiden er opmærksomme på, om de kan spare penge ved at lære af kommuner, der gør det billigere end dem selv, men ofte er der gode forklaringer på, at nogle kommuner har højere udgifter end andre, siger Rasmus Prehn.

Ifølge Socialdemokraternes beregninger vil finansministerens opgørelse betyde, at Roskilde skal spare cirka 100 millioner kroner på børnepasning for, at deres udgifter svarer til landsgennemsnittet,

Svendborg skal spare cirka 23 millioner kroner på folkeskolen for, at deres udgifter svarer til landsgennemsnittet, og Århus skal spare cirka 160 millioner kroner på ældreområdet for, at deres udgifter svarer til landsgennemsnittet.

Hos Radikale Venstre efterlyser finansordfører Morten Østergaard, at regeringen i stedet for kun at spare også ser på reformer, blandt andet af efterlønnen.

- Det er et stykke skrivebordsarbejde, der dækker over, at regeringen har besluttet sig for at sende regningen videre til kommunerne. Selvfølgelig kan man vælge at skære i velfærden, men man kan også vælge at lave reformer, siger Morten Østergaard.

Han henviser til tidligere beregninger af, at man kan spare op mod fire milliarder kroner ved at hæve efterlønsalderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Medicinpriser på himmelflugt: Kom nu ud af starthullerne, sundhedsminister

Hvor er det dog fattigt, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ikke har et eneste konkret bud på, hvordan han vil forhindre de danske medicinpriser i at stige og falde så voldsomt, som tilfældet er. Svaret til udvalget er givet som følge af en række række sager, hvor blandt andre fynske pensionister har oplevet meget store udsving i medicinpriserne. Det sker eksempelvis, når medicinalvirksomhederne har forsyningsvanskeligheder, og de tilbageværende leverandører hæver prisen. Som avisen tidligere har beskrevet, kan det føre til pludselige prisstigninger på op til 1200 procent for uundværlig medicin. Ministeren vil, som det fremgår af dagens avis, undersøge "mulige tiltag", der kan forebygge, at medicinpriserne stiger eksplosivt. Og det er skam fint, at ministeren vil undersøge sagen, for det er altid klogt at undersøge tingene til bunds, inden man træffer vidtgående beslutninger. Det er imidlertid forunderligt, at ministeren ikke er nået længere i sagen. Det er veldokumenteret, at visse produkter på det danske medicinmarked svinger endog meget voldsomt i pris, og derfor kan sagen ikke være ukendt hos ministeren eller i hans ministerium. Derfor ville det være naturligt, at ministeren allerede på nuværende tidspunkt havde en plan for, hvordan han vil løse problemerne. Og at han derfor i sit svar til udvalget ville præsentere nogle håndfaste initiativer, der kan skabe ro om medicinpriserne til gavn for patienterne og dermed vælgerne. Men nej: Foreløbig skal sagen undersøges nærmere. Det skaber en forståelig utryghed hos patienterne, at priserne på nødvendig medicin fluktuerer så voldsomt, som tilfældet er. Hvis man har knogleskørhed, skal man naturligvis kunne få sin medicin uden at skulle frygte for voldsomme prisændringer. Man har som patient, specielt som pensionist med en stram økonomi, brug for, at der er ro om medicinprisen. Derfor må Magnus Heunicke ud af starthullerne. Nu.

Annonce