Annonce
Faaborg-Midtfyn

Håndsrækning til klimaet: Halvanden kilometer fjernvarmeledning trækkes gennem Faaborg

Arbejdet blev sat i gang mandag og vil stå på frem til midt i maj. Foto: Maria Refoft Pedersen.
Ny transmsmissionledning fra L. Frandsensvej til Vestergade kommer til at koste syv millioner kr.

Faaborg: FFV Varme A/S har netop sat gang i anlæg af en halvanden kilometer lang fjernvarmeledning fra det kommende varmepumpeanlæg på L. Frandsensvej. Transmisssionsledningen skal kobles på den eksisterende hovedledning ved Vestergade. De gamle ledninger ikke er store nok til at sikre en god varmefordeling i byen.

Arbejdet blev sat i gang mandag og vil vare frem til midt i maj. Den nye transmissionsledning vil følge stien fra Johan Rantzaus Vej, ned forbi den nye legeplads, til Kildetoften og derfra løbe gennem rundkørslen med afslutning i Vestergade.

I den forbindelse vil stien, som går fra Johan Rantzaus Vej ned til Kildetoften, være helt eller delvist spærret i perioder. Rundkørslen ved Havnegade - Kildetoften - Engvej - Vestergade vil på et tidspunkt være lukket ved Engvej i en kortere periode.

De i alt 1460 meter varmtvandsledning får en indvendig dimension på 300 mm, men fylder noget mere, når de skal graves ned på grund af isoleringen. Udvendigt er diameteren 560 mm, oplyser Christian Møller, direktør for FFV.

Han fortæller videre, at arbejdet kommer til at stå forsyningsvirksomheden i syv millioner kroner.

Den nye hovedledning er et resultat af, at FFV flytter varmeproduktionen fra det gasdrevne anlæg på Sundvænget til L. Frandsensvej. Her investeres i en 10,5 MW eldrevet varmepumpe, der udnytter energien i udeluften samt en ny naturgaskedel, der skal erstatte naturgaskedlerne i de eksisterende varmecentraler på Sundvænget 5, Sundstien 1 og på L. Frandsensvej.

FFV's beregninger viser, at det nye anlæg vil spare de 2100 husstande, der der tilsluttet, for i alt 1,5 tons CO2- udslip om året.

Den nye transmissionsledning vil følge denne rute. Illustration FFV Varme A/S.

Fjernvarmeledningerne ligger klar til at blive svejset sammen og gravet ned ved L. Frandsensvej. Foto: Maria Refoft Pedersen.
I forbindelse med arbejdet vil stien, som går fra Johan Rantzaus Vej ned til Kildetoften, være helt eller delvist spærret i perioder. Rundkørslen ved Havnegade - Kildetoften - Engvej - Vestergade vil på et tidspunkt være lukket ved Engvej i en kortere periode. Foto: Maria Refoft Pedersen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce