Annonce
Hus og have

Håbløs ide eller genistreg?

NanoBlade er en helt ny opfindelse - her i en lille let model på 12 volt og en lidt mere robust på 18 volt - begge …
Eller måske ligefrem en håbløs genistreg …
Annonce

Aldrig har jeg været så meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om et stykke værktøj.

Og sjældent har jeg følt mit ansvar som skriverkarl og testpilot så tungt. Der er nemlig ingen tvivl om, at en flok tyske ingeniører har spenderet en pæn håndfuld millioner af euro i udviklingen af denne dims - den er meget smuk og fascinerende, og de har brugt utallige timer ved computere og cnc-maskiner - de har spillet på hele det højteknologiske og videnskabelige tyske klaviatur - og da produktet præsenteres for en undrende verden, sker det til de brusende toner af Beethovens 9. - da-da-da-daaa!

Og så kommer sådan en skide journalist og siger, at de har spildt tiden og alle millionerne, bare fordi dimsen ikke rigtigt kan bruges til noget …

-Altså, kan vi blive lidt konkrete nu - hvad fanden snakker du om?

… saver hurtigt og effektivt i bløde træsorter, hvis man fører saven med gelinde og helt lige, og …
Annonce

Noget helt nyt

Undskyld - jeg blev revet med af mit eget ordskvalder. Det handler om, at Bosch har fundet på en helt ny slags sav. Det er hverken en stiksav, båndsav, rundsav eller fuksvans - det er noget, vi aldrig har set før.

Teknikken kaldes NanoBlade, og rent teknisk er der tale om en kædesav, men den er så lille bitte, at den ved første øjekast mere ligner en krydsning mellem en stiksav og en bajonetsav.

Men der er altså tale om et vaskeægte sværd som på en “rigtig” kædesav - det er kun 50 mm langt (og en “stor” version på 65 mm), og den næsten mikroskopiske kæde er opbygget af små led med ryttere og tænder, som er nittet sammen og trækkes frem af et kædehjul - akkurat som enhver anden kædesav, blot i absolut miniformat.

Kæden laver et savspor på bare 2,2 mm og er permanent monteret på sværdet - altså en samlet enhed - en slags klinge, som klikkes fast på saven i et snuptag og helt uden brug af værktøj. Kæden skal hverken smøres eller strammes - det kører bare.

Annonce

Sure amerikanere

Bosch laver fire forskellige modeller af save, som benytter NanoBlade - de to på billedet, en med facon som en stiksav og en enkelt med ledning. Da jeg første gang så en af de små save, troede jeg, at det var endnu en mini-bajonetsav. Da det gik op for mig, at det var en mikro-kædesav, var jeg solgt og vidste øjeblikkeligt med mig selv, at sådan én måtte jeg bare prøve.

Dels og især fordi det er et fantastisk stykke teknik - jeg forestillede mig straks, at det var noget, Nasa havde fundet på - en lille smart supersav, som astronauterne kan have med på rumvandring, når de skal til Mars - så de kan save lidt i planeten og se, om den gemmer på diamanter, rubiner eller forklaringen på universets oprindelse.

Men før jeg selv fik fingre i en NanoBlade, slog jeg et slag forbi diverse amerikanske YouTube’ere, som allerede havde testet den lille tingest - jeg skulle bare lige se, hvad de mente om vidunderet.

Og - wauw, det kunne ellers nok være, at de havde den store hammer fremme. Der er, såvidt jeg fornemmer, nærmest gået konkurrence i at latterliggøre den tyske opfindelse - de skælder og smælder og nægter NanoBlade enhver berettigelse - kalder det en meningsløs og grinagtig tysk opfindelse, som ikke kan bruges til en skid i Guds eget land.

Det skal man ikke tage så tungt, for ligesom vi synes, at tomater med et lille dannebrog helt sikkert er de bedste i hele verden, selv om de ikke smager af en skid, så har amerikanerne en endnu mere indgroet og barnagtig opfattelse af, at kun amerikansk værktøj er godt nok til rigtige patrioter.

: … den er decideret smart som dyksav - man vipper bare sværdet lodret ned i materialet - og …
Annonce

12 og 18 volt

Men det var med nogen spænding, jeg så frem til at få den lille sav imellem hænderne, for på den ene side var det slående, at jeg ikke kunne finde én eneste rigtig YouTube’er, som gi’r fem flade øre for NanoBlade - og på den anden side undrer det mig en smule, om Bosch har kastet millioner i at udvikle noget meningsløst og ubrugeligt. Fordi - hvis vi lige ser bort fra typisk amerikansk snæversyn og selvfedme, må man vel nok sige, at tyskerne plejer at lave rimelig god mekanik.

Så i vanlig stil startede jeg med at splitte de to små save ad - den lille 10,8 volt og den lidt større 18 volt.

Den lille er lige ud ad landevejen - en helt almindelig kulfri motor, som man finder dem i alle mulige og umulige akku-maskiner i den billige ende - på motorens aksel sidder et lille spidshjul, som trækker et stort kronhjul, som vi kender det fra enhver vinkelsliber - kronhjulet ender i en lille stump aksel, som ligner en forvokset Torx-bit med 6 “stråler” eller tænder, som trækker kæden.

En let, enkel og billig konstruktion uden dikkedarer - typisk gør-det-selv, men i den absolut nydelige ende af skalaen. 12 volt/2,5 amp - fornuftig trækkraft, men ikke noget at skrive hjem om.

Den lidt større maskine på 18 volt og 2,5 amp hedder AdvancedCut og er også grøn og altså til gør-det-selv, men mekanikken er i en helt anden klasse, og med et lidt bedre batteri kunne den efter min mening godt være blå - altså prof.

Motoren er af den fine, dyre og moderne slags med permanente magneter - kulfri, lydløs, et fænomenalt bundtræk og lille strømforbrug. Den kraftige motor vender på tværs, og kæden er lagt direkte om akslen - altså ingen gearkasse, færre bevægelige dele og stor robusthed - derfor lang levetid og lavt strømforbrug - lækker teknik.

… man kan forresten også save i diverse kunststoffer som pvc, polycarbonat, armeret gummi etc …
Annonce

Til lidt af hvert

Sværd og kæde er et helt lille mesterværk i sig selv - vitterligt en næsten mikroskopisk kopi af en rigtig kædesav - nærmest smukt - med næsehjul og fjederbelastet kædestrammer indbygget.

Fæstet med kædestrammer er punktsvejset til sværdet, så kæden kan ikke afmonteres og dermed skiftes - man skifter hele baduljen: Cirka 150 kroner - ups!

Man skal med andre ord undgå at save i søm med sin Nano - eller bare i urent træ. Det er i det hele taget lidt et mysterium, hvad Nanoen er beregnet til - hvad har ingeniørerne tænkt, at vi skulle bruge den til, da de lavede det lille kunstværk?

Det første, der falder mig ind, er at bruge Nanoen som grensav - i haven. Fordi det trods alt er en kædesav. Og jeg kan melde, at den høvler en frisk gren på 5 cm over uden at kny - bare sådan. Og det samme er tilfældet, hvis grenen er tør - den smutter lige igennem. Dog skal siges, at man skal vænne sig til at save ganske præcist - hvis man ikke holder kursen ret igennem grenen, sætter sværdet sig fast på halvvejen, fordi det kun lige akkurat saver sig selv fri: Sværdet er 1,5 mm tykt - tænderne er lagt ud til 2,2 mm, så der er ikke plads til den mindste slinger i valsen.

Og det skal vise sig at være et gennemgående problem, når man saver i alt muligt andet end lige grene. Nanoen er jo oplagt, når man “lige skal” - når man bøvler rundt på taget og skal save en lægte eller et bræt over - når man bygger om på loftet og lige skal save et hjørne af en plade eller lave et hak i et bræt - eller hvis man skal lave et firkantet hul midt inde i en plade eller et bræt.

Der findes andre save, som er mere velegnede til de fleste opgaver - rundsav, stiksav, bajonetsav - men Nanoen kan lidt af det hele, og den fylder meget lidt, så den er smart at have med sig over alt - når man “lige skal”, men ikke gider at finde den rigtige sav til formålet.

… ligesom den naturligvis er snild som grensav.
Annonce

Dyksav

Bosch fremhæver som et af Nanoens fortrin, at den er hurtig - som en kædesav!

Men indtil flere anmeldere på nettet besværer sig netop over, at det ta’r hundrede år at save et bræt over - men jeg vil påstå, at det passer ikke: Når man holder sværdet roligt og stabilt, så det saver præcist i forlængelse af sit eget spor, så saver den faktisk hurtigt og effektivt i bløde træsorter som gran og fyr - særligt den store 18 volt model trækker godt igennem, når man lige har fået håndelaget.

Men hvis man slingrer - hvis man er ukoncentreret og holder sjusket på saven, så går den fast i sit eget spor - akkurat som enhver kædesav med en løs kæde, som trænger til at blive filet. Det kræver med andre ord lidt øvelse - man skal lære sin Nano at kende.

På ét punkt er den dog decideret smart - nej, faktisk på to punkter:

1 - Nanoen er indlysende god som “dyksav”. Du kan starte midt inde i en plade eller et bræt - hvis du skal save et firkantet hul, skal du ikke først “bore for”, men kan bare dykke sværdet ret igennem - se foto.

2 - Nanoen er ganske smart til savning i diverse kunstmaterialer. Armeret plastic- og gummislange, pvc-rør og tagrender. Ikke akryl (for hårdt - det splintrer), men polycarbonat (a la trapezplader) og tilsvarende seje plastmaterialer.

Den lille model er bygget let og lige, som man vil forestille sig - med kron- og spidshjul og en lille standardmotor - den …
Annonce

Sjov fætter

Konklusion: NanoBlade er en spøjs fætter, og jeg vil mene, at hvis du elsker godt værktøj, så bør du ikke gå i graven uden at have prøvet den - den er sjov!

Men den kræver lidt tilvænning og håndelag, og det svage punkt er, at når man har lært den at kende, så ender man med at spørge sig selv, om den kan noget, som man ikke lige så godt kan klare med sin stiksav, bajonetsav, multisav - eller hvad man nu har.

Det er en lille fin sag, som skal behandles derefter, og jeg tror godt, at jeg ved, hvorfor den ikke findes i en blå prof-udgave: Den kan hverken bruges til at knappe øl op eller slå søm i - og så er det pr. definition noget billigt lort …

… store model har en spritmoderne 18 volt motor med overskud af kraft og direkte træk på akslen - og her …
: … har vi så hjertet i foretagendet - et Nanoblade: Et mikroskopisk sværd med kæde - så …
… fint og elegant udført, at man kunne bruge det som vedhæng i en ørering. De kalder ham Sværdfisken …
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydfyn

Mand reddet op af Svendborg Havn

Annonce