Annonce
Sydfyn

Håb i Lohals: Tættere på løsning med brosten

17 var mødt op til borgermøde med kommunen om støjgener fra brostenene på Søndergade. Fra højre Birger Printz, politiker Nynne Printz (SF), teknisk chef Rikke Fink, Preben Radoor, Peter Menhard, Jack Guldborg. Foto: Catrine Maddelaire
Beboere ud til Søndergade i Lohals er voldsomt generet af larm, når bilerne kører over de brosten, kommunen har lagt for at sænke hastigheden på vejen. Efter dialog med kommunen til et borgermøde sidste uge øjner beboerne muligheden for en anden løsning.

- Når vi sover om natten, så vågner jeg nogle gange med et sæt. Jeg kan love dig for, at det støjer, siger Helga Edlefsen, der sammen med sin mand John bor i Søndergade 9 lige ud for et af de områder på vejen, der er belagt med brosten.

Men nu er der håb forude. Beboerne havde taget initiativ til et borgermøde med kommunen for endnu engang at gøre opmærksom på generne. Og ifølge Søren Ramsing, der i sin tid var den første, der kontaktede kommunen om brostenene, virkede det til, at kommunen var lydhør.

- Tidligere har det virket til, at der ikke var hul igennem. Men jeg synes, at de var lydhøre i dag, sagde han efter borgermødet.

Sagsbehandler Heidi Larsen fra kommunens teknik og miljø-afdeling deltog i borgermødet og havde forslag til løsninger med på papir, som hun delte ud. Hun understregede, at det endnu ikke er besluttet, om der kan afsættes penge til at fjerne brostenene, men at forslagene kan være med til at indkredse hvilken løsning, beboerne vil foretrække.

Forslagene er både støj- og hastigheds-begrænsende og går på at etablere såkaldte forsætninger med indsnævringer til ét spor, at opsætte steler eller at etablere bump. Der var dog modvilje mod bump, da det ifølge beboerne også vil medføre støjgener.

Annonce
- Brostenene bør pilles op. Og så skal der etableres nogle chikaner, der ikke støjer, men sænker hastigheden, siger Søren Ramsing, der som den første rejste problemet med støjgener over for kommunen. Han bor Søndergade 18 i Lohals. Foto: Catrine Madelaire.

Bygningerne revner

Det er Langeland Kommune, der tilbage i 2006 lagde brostenene for at tvinge biler og lastbiler til at sænke farten på hovedgaden, som fører til Lohals Havn. Problemet er bare - ifølge beboerne ved Søndergade - at støjgenerne er uudholdelige.

I alt mødte 17 beboere op for at give deres mening til kende over for kommunen og appellere til en anden løsning. Ønsket var at få pillet brostenene op og at få etableret en anden løsning, som sænker hastigheden og ikke larmer.

Udover støjgener er problemet ifølge de fremmødte desuden, at nogle af bygningerne har fået revner, fordi det giver så voldsomme rystelser i jorden, når særligt lastbiler kører over brostenene.

- Det giver rystelser i jorden, som man kan mærke helt inde i husene, og nogle af husene har fået revner af det, lød en af kommentarerne.

Desuden gør brostenene, at cykler og knallerter kører på fortovet for at undgå de ujævne brosten, og det skaber utrygge og farlige situationer, blev det forklaret af de fremmødte.

Brostenene virker

Der blev også stillet spørgsmål ved, om brostenene reelt er hastigheds-begrænsende.

Sagsbehandler Heidi Larsen havde målinger af hastigheden med og kunne konstatere, at hastigheden på Søndergade stort set ligger på 30 km. i timen. Og at 95 procent af dem, der kører for stærkt, kører 45 km i timen.

- Målingerne viser, at brostenene har en hastigheds-nedsættende effekt, konstaterede hun.

Teknisk chef Rikke Fink var også mødt op sammen med driftsleder Poul Henrik Petersen.

Fra den politiske side var Nynne Printz (SF) og Ulrik Kølle Hansen (V) mødt op. Begge er medlem af Trafik, Teknik og Miljøudvalget.

Helga og John Edlefsen er begge generet af støjen fra brostenene og håber på, at brostenene bliver pillet op. - Vi vågner med et sæt, særlig slemt er det, hvis der kommer en båd-trailer, så kan jeg love dig for, at vi vågner, siger Helga Edlefsen. Foto: Catrine Madelaire.

Politisk uenighed

Borgermødet fandt sted på Søndergade ud fra et af de områder på vejen med brosten. Indimellem blev diskussionerne afbrudt af biler, der kørte forbi, fordi det ikke var muligt at at høre, hvad der blev sagt. Særlig slemt var det, hvis bilen havde trailer på.

Ulrik Kølle anerkendte støjgenerne.

- Der er en anerkendelse fra alle om, at det her støjer mere end godt er. Jeg vil appellere til udvalgets medlemmer om, at det skal tages seriøst, sagde han.

Nynne Printz anerkendte også problemet, men hører blandt dem i udvalget, der er lidt tilbageholdende med at pille brostenene op, fordi det koster penge.

- Vi må prioritere det i forhold til de øvrige vejprojekter, vi har i 2020, sagde hun.

Her blev det påpeget fra flere af de fremmødte, at brostenene har en værdi i sig selv, som vil kunne være med til at finansiere et nyt projekt. En lokal med forstand på brosten har estimeret, at værdien af brostenene vil være på ca 200.000 kr.

Her nævnte teknisk chef Rikke Fink, at det vil koste mandetimer at pille brostenene op og rense dem, og at det skal tages med i regnestykket.

Afslutningsvis opfordrede kommunen til, at beboerne blev enige om et eller to forslag, som de sender til kommunen. Herefter vil det skulle behandles i forvaltningen og endeligt besluttes politisk.

Jens Geertsen, Søndergade 20, har måtte opgive at sove i soveværelset ud til vejen og har derfor indrettet sig med soveværelse væk fra vejen for at mindske støjen. - Vi kunne simpelthen ikke sove, siger han. Foto: Catrine Madelaire
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce