Annonce
Assens

Gymnasieelever får stress: Ligger søvnløs om natten

Det er hårdt at gå i gymnasiet, oplever Emilie Westring (tv), Mathias Clemmensen og Tine Bendtsen. Emilie og Mathias går i 2.g på Det Blå Gymnaium. Tine er droppet ud for nylig. Foto: Nils Svalebøg
Ifølge Sundhedsstyrelsen har mange unge et højt stressniveau, og det kan gymnasieelever i Glamsbjerg nikke genkendende til. Eleverne er udsat for pres og forventninger fra mange kanter, lyder det fra både forsker, rektor og studievejleder.

Glamsbjerg: 18-årige Emilie Westring kan have svært ved at falde i søvn om aftenen i perioder, hvor hun har mange afleveringer i gymnasiet. Hun ligger i sengen og vender og drejer sig uden at kunne finde ro. Tankerne kredser om gymnasiet, afleveringerne, lange skoledage og alle de ting, hun skal nå.

- Næste dag er jeg bare helt smadret, fordi jeg ikke har sovet ordentligt, og så mister jeg koncentrationen i skolen, fortæller Emilie, som går i 2.g på Det Blå Gymnasium og bor i Bellinge.

Hun føler sig stresset. En følelse, hun har til fælles med en stor del af landets ungdom. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, har 41 procent af kvinder mellem 16 og 24 år et højt stressniveau, mens det for mænd i samme aldersgruppe gælder for 23 procent.

Unge er udsat for pres fra mange sider, og derfor bliver de stressede, vurderer Anne Maj Nielsen, som er lektor på DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet - og medforfatter til publikationen 'Stress i gymnasiet' fra 2017.

- Det er ikke bare én faktor. Der er mange ting i de unges liv, som fylder. De forstår, at uddannelse er vigtig, og de vil gerne gøre det godt. Men de skal gøre det godt i et system, hvor de bliver målt og vejet hele tiden. Hvis man spørger på gymnasierne, vil de nok ikke sige, at der er for meget stof. Men mange elever har også fritidsjob, og nogle unge er afhængige af at tjene penge. Oveni er der elektroniske platforme, som de unge er på, hvor der er forskellige sociale regler for, hvad det vil sige at være en god kammerat. Der er rigtig mange ting at forholde sig til, konstaterer hun.

Annonce

Stressede unge

Den seneste nationale sundhedsprofil, som er udarbejdet af SDU og Sundhedsstyrelsen i 2017, viser, at 41 procent af kvinder i alderen 16-24 år og 23 procent af mænd i samme aldersgruppe, har et højt stressniveau.

At unges stressniveau er højt, konstaterede også forskere fra Aarhus Universitet i 2017. I et forskningsprojekt med to 2.g-klasser på Aalborg Gymnasium viste resultaterne, at mere end hver anden gymnasieelev havde et stressnievau svarende til den mest stressramte femtedel af befolkningen.

Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Stress i Gymnasiet, DPU, Aarhus Universitet, 2017.

Et samfundsproblem

Tine Bendtsen går også på Det Blå Gymnasium, og er flere gange taget hjem fra skole, fordi hun har følt sig stresset. Det har den 17-årige pige fra Glamsbjerg nu taget konsekvensen af, og er droppet ud. I stedet vil hun tage et sabbatår og starte på HF til næste år.

- Jeg følte ikke, jeg havde noget overskud. Jeg var ikke glad og havde ikke noget tid til overs. Det eneste tidspunkt, hvor jeg følte, at jeg havde det godt, var i weekenderne, fortæller Tine Bendtsen.

Der er ikke en stigende tendens til, at elever dropper ud, siger Carsten Hogrefe, rektor på Det Blå Gymnasium. Men han mærker, at flere elever presser sig selv for at leve op til egne og andres forventninger. Samtidig arbejder de mere og er konstant aktive på sociale medier, siger han. Det er et problem, men:

- Som gymnasium kan vi ikke bremse den udvikling, for det er en tendens i samfundet, at de skal være på, være med på beatet og have de sidste nye ting, konstaterer han.

Også på naboskolen, Vestfyns Gymnasium, ser man en stigning i stressede og pressede elever.

- Det drejer sig ikke kun om at lære, når de er på skolen, men også om at præstere på mange andre platforme, medgiver Kristian Bahr, som er underviser og studievejleder på Vestfyns Gymnasium.

- Internettet er godt, men saftsuseme også hårdt for nogle af dem. Og den der nulfejl-kultur, hvor man skal hurtigt gennem uddannelser, den er der mange, der tager ind, oplever han.

Vil gøre det perfekt

Men kan de unge så ikke bare slække lidt på kravene til sig selv, droppe studiejobbet og slappe lidt af? Nej, siger Mathias Clemmensen, 19 år og fra Assens. Han går i 2.g på Det Blå Gymnasium.

- Man vil gerne gøre det så perfekt som muligt, også det man har det svært med, konstaterer han.

Emilie Westring er enig.

- Du kan ikke bare gennemføre. Hvis du vil noget, skal du have et godt gennemsnit. Socialt skal du også være med, for det er det, der letter det hele. Og jeg ville ikke kunne fungere uden en indkomst ved siden af, konstaterer hun.

Ifølge Anne Maj Nielsen fra DPU, er der forskellige ting, som ungdomsuddannelserne kan gøre for at hjælpe de unge.

- Noget, der kan hjælpe eleverne, er, når underviserne på tværs af fagene har fået organiseret fordelingen af afleveringer, så de ikke falder oven i hinanden. Noget andet er, at enkelte gymnasier er begyndt at arbejde med karakterfri klasser, fortæller hun.

Anne Maj Nielsen, lektor på DPU, fulgte i 2017 sammen med kolleger to 2.g-klasser i Aarlborg. Mere end hver anden elev viste alvorlige tegn på stress. Privatfoto
17-årige Tine Bendtsen forlod Det Blå Gymnasium kort efter studiestart i 2.g. Hun vil læse HF i stedet. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce