Annonce
Kerteminde

50 år med jord under neglene: Kolonihaven holder Grethe og Peder i topform

For Grethe og Peder Bruun har kolonihaven nu i 50 år været et fælles projekt, således også når kartoflerne skal op af jorden: Peter graver og Grethe sanker. Foto: Helle Nordström
Grøntsager og kartofler i rigelig mængder vælter op af jorden i Grethe og Peder Bruuns kolonihave. Selvom de begge er omkring 80, kan de ikke undvære kolonihavelivet.
Annonce

Munkebo: Solen skinner, fuglene fløjter og grøntsagerne står frodige på snorlige rækker. Det er dansk idyl, når det er bedst, og lige som det skal være i en kolonihaveforening.

I det lille grønne hus med det røde tag i nummer fem i Haveforeningen Højbo i Munkebo er det Grethe og Peder Bruun, der holder gulerødderne i geled og kartoflerne hyppet, og det har de nu gjort i 50 år.

- Ja, da vi overtog kolonihaven i 1970 var den kun den halve størrelse. Da var der marker til den side, fortæller Peder Bruun og peger i retning mod værftet.

- Men i slutningen af 70-erne blev der udstykket, og haveforeningen blev udvidet, og så fik vi lagt mere jord til.

Han fortæller, at heldigvis betød det også, at rækken af piletræer, der afgrænsede haven, blev fjernet.

- De piletræer havde rødder langt ind i vores have. Vi trak dem op, og den længste, vi fik fat i, var otte meter lang.

Annonce

Fra Lolland til Munkebo

Grethe og Peder Bruun er nu henholdsvis 80 og 79 år, så det var med små børn, de startede deres kolonihaveliv.

Grethe og Peder Bruun har nu i 50 år nydt livet og idyllen i kolonihaven. Foto: Helle Nordström

- Da vi overtog haven, var den helt groet til med jordbær og ukrudt. Så jeg tog haveredskaberne på nakken og cyklede herned, så kom Grethe senere med børnene - den ene på fire og den anden på et halvt - og så fik vi efterhånden styr på det.

Parret boede dengang i en lejlighed i Rosendalen. De er begge født og opvokset på Lolland, men Peder ville gerne arbejde på Lindø.

- Jeg husker stadig, da jeg ankom til Munkebo for første gang. Det var den 26. april klokken 16, jeg stod af bussen, fortæller han.

I første omgang kom han alene, men han kunne ikke undvære sin Grethe, så året efter giftede de sig, og så flyttede hun også til Munkebo.

De havde ikke boet mange år i Rosendalen, før de skiftede lejligheden ud med et hus på Risingevej. Men selvom der hører have med til huset, så beholdt de deres kolonihave.

- Vi har aldrig tænkt, at vi ikke behøvede kolonihaven, siger Peder Bruun.

- Nej, tilføjer Grethe Bruun.

- For haven på Risingevej er kun prydhave, medens det her er nyttehaven.

Annonce

Deler overfloden med familien

Når parret er i nyttehaven, så er det for at arbejde.

- Vi har aldrig øl herude, for her skal vi være effektive. Hvis nogen vil drikke en øl med os, så er det på Risingevej, understreger Peder Bruun.

- Vi har aldrig øl i kolonihaven. Når vi er herude er det for at arbejde, fortæller Peter Bruun. Foto: Helle Nordström

Resultatet af deres indsats gennem 50 år er da også iøjnefaldende i en grad, så man får den tanke, at ukrudt slet ikke tør spire i deres jord.

I stedet er haven fuld af rabarber, radiser, gulerødder, agurker, græskar, selleri, peberrod, asier, grønkål, ribs, solbær, hindbær, jordbær og masser af kartofler.

- Vi kan jo ikke spise alt det, vi avler, så børn og børnebørn nyder også godt af det, griner Grethe Bruun.

- Og svigerinden i Nakskov får også sin del. Hun får alle pillekartoflerne, når vi har høstet de sidste kartofler i september. Vi kan bedst lige skrællekartofler, så pillekartoflerne bliver samlet i kasser, som vi kører til Nakskov med en gang om året.


Jeg husker stadig, da jeg ankom til Munkebo for første gang. Det var den 26. april klokken 16, jeg stod af bussen.

Peder Bruun, kolonihave-dyrker


For parret er det en stor rigdom at høste egne bær og grøntsager.

- Vi har for eksempel et barnebarn, der har fødselsdag den 31. maj. Hun får altid en bakke jordbær fra haven, for der er de første blevet klar, fortæller Peder Bruun.

- I det hele taget nyder jeg bare glæden ved at se det hele skyde op af jorden.

- Ja når og hvis det kommer, tilføjer Grethe Bruun lidt ærgerligt. Hun har i år måttet opgive at avle sine egne salathoveder. De vil bare ikke i denne sæson.

Alting er plejet og passet, og parret er da også i haven mindst en gang om ugen - og flere gange om ugen i bærsæsonen, fortæller Grethe Bruun. Foto: Helle Nordström

Til gengæld er hun sikker på at få grønkål i år. Sidste år åd sommerfuglelarverne det hele, så i år har kålplanterne fået "fiberdugsfrakke" på.

Annonce

Et fælles projekt

For de to er haven et fælles projekt og har været det alle årene.

- Her bruger vi meget tid om sommeren, og vi gør det sammen. Det er Peter, der graver kartoflerne op, og mig der samler dem sammen, og det er ham, der klipper hækken, og mig, der river væk, fortæller Grethe Bruun.

Og sådan vil det blive ved med at være, så længe de to har kræfterne til det. Og foreløbig er de i topform - ja så godt som i hvert fald.

- Jeg har en fræser med både plov og hyppeplov til, for det er ikke rigtigt til at holde til at hyppe så mange kartofler længere, forklarer Peder Bruun lidt undskyldende medens han tager sig til skulderen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn

Brandmænd frygter for deres liv på motorvejen: - Vi er mere trygge ved at kravle ind i et brændende hus end at stå på motorvejen

Odense

Hårdere straffe og bedre uddannelser: Rahbæk Juel ønsker nationale tiltag i kampen mod negativ social kontrol

Odense

25-årig varetægtsfængslet: Sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg i Egeparken

Annonce