Annonce
Faaborg-Midtfyn

Guldregn over Faaborg: 10 millioner til Øhavsmuseet

Snorkelture fra Bittenhus ved Nakkebølle er blevet en kæmpesucces for Øhavsmuseet, som på den måder tager folk med på en tidsrejse 10.000 år tilbage i tiden. Her er outdoorguide Josephine I.S. Pedersen (t.h.) ved at hjælpe folk udstyret på ved en af turene sidste sommer. Foto: Palle Søby
Øhavsmuseet i Faaborg får en kæmpe bevilling på 9,9 millioner kroner fra Nordea-fonden. Pengene skal i løbet af de næste tre år bruges til fællesskaber og oplevelser, som skal få flere ud i naturen.

Faaborg: En forsinket nytårsraket fyldt med glitrende guld lander nu lige oven i Øhavsmuseet, der kan skyde det nye år i gang med en fantastisk nyhed: Nordea-fonden har valgt at støtte museet med 9,9 millioner kroner.

Fondsmidlerne skal over de kommende tre år bruges til at danne fællesskaber og oplevelser, der får flere ud i det fri. Omdrejningspunktet er Øhavsmuseets ambition om at bruge naturen, kulturen og naturens påvirkning på vores sind til at gøre mennesket klogere på sig selv. Ambitionen er at styrke danskernes livsglæde ved at genskabe deres relation til naturen.

- Vi kan slet ikke få armene ned. Den her anerkendelse fra Nordea-fonden bekræfter, at vores ambition om at skabe oplevelser, der bruger kulturen, naturen og psykologien til at gøre mennesket klogere på sig selv, vækker genklang. Det betyder også helt lavpraktisk, at vi nu for alvor kan sætte strøm til en bred vifte af initiativer og aktiviteter, som vi længe har drømt om, siger Øhavsmuseets direktør, Peter Thor Andersen.

- Vi lever i en tid, hvor mange har glemt, hvor de kommer fra. Vi vil genskabe menneskers forbindelse til deres rødder og til naturen, for så tror vi på, at de vil stå stærkere i en foranderlig verden. Vi vil invitere gæster med ud i naturen, for at de kan blive klogere på sig selv og deres historie. De skal bekræftes i, at de er del af noget større. Midlet er at skræddersy aktiviteter, der kombinerer indsigt i kultur, natur og naturens påvirkning af vores sind, fortsætter Peter Thor Andersen.

Annonce
Peter Thor Andersen, direktør på Øhavsmuseet, sammen med direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen på tirsdagens konference om landskabsformidling. Foto: Anne Høyby

Det gode eksempel

Sammen med museets medarbejdere deltager han tirsdag i en stor netværkskonference om landskabsformidling, som Nordea-fonden afvikler på Hindsgavl i Middelfart.

Her er Øhavsmuseet en af fire cases, som hver især skal komme med bud på, hvordan man får flere ud i naturen på nye måder. De tre andre er Nationalpark Thy, Geopark Odsherred og De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune.

Alene det at være udvalgt til konferencen er en anerkendelse - og oven i hatten kan Øhavsmuseets folk så møde "manden med millionerne", direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen.

- Med indsatsen forventer vi, at Øhavsmuseet sætter nye standarder for formidling i det fri. Det er et ambitiøst projekt, som med en mangfoldighed af aktiviteter for både naturvante og mindre naturvante vil skabe nye fællesskaber og styrker den lokale selvforståelse, siger Henrik Lehmann Andersen.

Set med Faaborg-briller kommer bevillingen på et perfekt tidspunkt i direkte forlængelse af arkitektkonkurrencen i december om byens og havnens udvikling, hvor det nye Øhavsmuseum er tiltænkt en central rolle på den gamle slagterigrund.

Klub Ø skydes i gang

Noget af det, Øhavsmuseet skal bruge pengene på, er blandt andet en masse levende formidling, udvikling af temaruter i naturen og skræddersyede oplevelser omkring blandt andet snorkling, cykling og vandring.

Fokus bliver også på natur- og kulturevents, hvor nogle afvikles med udgangspunkt i Øhavsmuseets besøgscenter i Frølageret på Faaborg Havn, mens andre placeres i Det Sydfynske Øhav og bakkelandskabet.

- Noget af det første, som vi har liggende i skuffen og nu får mulighed for at sætte i gang inden for kort tid, er det fællesskab, som vi kalder Klub Ø, fortæller Anne Høyby, kommunikationsansvarlig på Øhavsmuseet.

- Samtidig giver bevillingen fra Nordea-fonden os mulighed for koble en fast projektleder på de her aktiviteter i det fri og på åbningen af vores besøgscenter i Frølageret, fortæller Anne Høyby.

Som projektleder har Øhavsmuseet ansat Anne Høybys tidligere kollega fra Odense Zoo, Tore Vesterlund, som blandt andet var projektleder, da Odense Zoo lavede udstillinger på havnen i Odense.

Direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen (t.v.) og direktør på Øhavsmuseet Peter Thor Andersen på Øhavsmuseets stand på tirsdagens konference om landskabsformidling, som foregik på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Peter Thor Andersen står med en flintesten som eksempel på noget af det, hans museum prøver at formidle. Foto: Anne Høyby

43 millioner i hus

I forvejen har Faaborg-Midtfyn Kommune givet 20 millioner kroner til det nye Øhavsmuseum, som via finansloven har fået 13 millioner fordelt over årene 2020, 2021 og 2022. Med de seneste 10 millioner er museet altså oppe på 43 millioner ud af de omkring 125 millioner, som er budgettet for hele det nye museum.

- Og vi er fortsat i god dialog med fonde om flere midler, nævner Anne Høyby.

Museumsinspektør Poul Baltzer Heide har en flok elever med på Finstrup Kirkeruin i forbindelse med Den Kulturelle Rygsæk. Foto: Ard Jongsma
Snorkelture i øhavet er en af de måder, som Øhavsmuseet allerede har stor succes med i forhold til at få folk ud i naturen. Foto: Ard Jongsma
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce