Annonce
Erhverv

Guldæggets rejse

En styrke ved det fynske robotmiljø er, at virksomheder og uddannelser ligger tæt på hinanden, vurderer institutleder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Kasper Hallenborg. Foto: Colourbox
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets leder Kasper Hallenborg har fulgt det fynske robotmiljø, siden han i 1996 begyndte at læse til civilingeniør i datateknologi. Dengang havde han ingen idé om, at den fynske robotindustri ville udvikle sig til et regulært guldæg.

Erhverv+ har bedt ham opsummere hans oplevelse af historien om det frugtbare samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv og komme med sit bud på, hvor udviklingen vil rykke de kommende år.

Annonce

1985

Kasper Hallenborg. Foto: SDU

Længe før Kasper Hallenborg begyndte at læse til civilingeniør i datateknologi i Odense, blev de første sten kastet til det, der i dag er kendt som den succesfulde fynske robotklynge, som omfatter omkring 135 robotvirksomheder.

Midt i 1980’erne havde Lindøværftet problemer, og fra A. P. Møller Mærsks side var der et stort ønske om at satse på robotteknologi, der kunne skabe rationaliseringer.

Det førte blandt andet til samarbejdet omkring Amrose, Autonomous Multiple Robot Operation in Structured Environments, som blev skabt i samarbejde mellem værftet og universitetet. Et samarbejde, som den australske professor John Perram og en række i dag fremtrædende profiler i robotmiljøet var med i.

Projektet blev gennemført med en blanding af private og offentlige midler. Dengang var det usædvanligt, at et dansk universitet arbejdede så tæt sammen med private virksomheder.

- Hr. Møller lagde mange penge i projektet, og da Amrose var på sit højeste, var der 25 medarbejdere. Det gik bare ikke. Værftet endte med at lukke, og den øvrige industri var ikke klar til at begynde at optage de løsninger, der blev udviklet. Amrose var forud for sin tid. Men selv om det lukkede i 2001, var det alligevel en enormt god investering i at skabe et miljø. De folk, der var omkring Amrose, er enten tilbage på instituttet, eller også har de været med til at skabe nogle af de største iværksættersucceser, fortæller Kasper Hallenborg.

1996

Da Kasper Hallenborg i 1996 begyndte på Syddansk Universitet, var projekterne måske nok spændende, men interessen kom primært fra folk i miljøet og ikke fra den brede offentlighed, sådan som robotindustrien i dag mærker det.

- Dengang kunne man ikke se, at vi var i gang med at skabe det guldæg, der er blevet skabt. Projekterne var spændende, men jeg husker det ikke som om, vi mærkede interessen udefra.

- Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har fra begyndelsen været et utraditionelt universitetsinstitut, fordi vi har haft det tætte samarbejde med industrien. På nogle måder er det som historien om "Den grimme ælling". Vi var oprindeligt ikke et velanset institut. Anvendelsesorienteret forskning og samarbejde med virksomheder var ikke så akademisk fint som anden forskning. Samtidig var der mange tekniske barrierer. Vi havde ikke den computerkraft, der skal til at køre og styre robotterne. Derfor var grundlæggende ting vanskelige, husker Kasper Hallenborg.

2005

Interessen for robotmiljøet begyndte at sprede sig omkring 2005, men der var stadig kun et optag på 29 studerende på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttets ene uddannelse mod omkring 450 studerende fordelt på en række forskellige uddannelser de seneste år.

Da Kasper Hallenborg var færdig med sin ph.d., var det stadig vanskeligt at skaffe forskningsmidler rettet mod produktion.

- I danske kredse var der ikke den store interesse, for virksomhederne flyttede i stor stil produktionen til udlandet. I mange år arbejdede jeg derfor med teknologi til understøttelse af borgernes pleje og sundhed.

- Universal Robots blev dog stiftet i 2005. Det var inden Odense Teknikum og SDU blev fusioneret, og vi var i de gamle lokaler. Der går en anekdote om, at Universal Robots relativt længe gik og byggede deres prototype i vores lokaler. På et tidspunkt spurgte postpersonalet, om det ikke snart var på tide, at de flyttede ud, for halvdelen af alle pakkerne, der kom til den adresse, var til Universal Robots. Der begyndte det at tage fart. I dag griner vi af det, men man kan selvfølgelig godt spørge, om vi har været mere fødselshjælper for dem, end vi kunne være for andre i dag, hvor der er nogle andre rammer om det, vi gør. Men jeg er sikker på, at samarbejdet har været givtigt for alle parter, understreger Kasper Hallenborg.

2010

- Jeg kan ikke selv huske, at vi oplevede et kvantespring på universitetet i 2010, men vi kunne se, at der begyndte at vokse flere robotvirksomheder frem. 2010 bliver tit italesat som et vendepunkt, hvor man for alvor begyndte at høre flere succeshistorier. Universal Robots var også kommet på den anden side af det kritiske punkt og havde fået fokus på at sælge og ikke bare udvikle deres robotter.

2014/2015

- Da jeg blev leder af instituttet i 2014, var vi godt i gang med vores vækstrejse, men vi er alligevel gået fra omkring 80 ansatte dengang til tæt på 180 i dag, og meget af udviklingen og den motivation, der er i klyngen, er båret af salget af Universal Robots i 2015. (Universal Robots blev solgt for 1,9 milliarder kroner til den amerikanske elektronikgigant Teradyne). Det påvirkede også antallet af studerende. Vores optag steg med 50 procent det år.

2015 var også året, hvor Mærsk Instituttet sammen med Odense Kommune etablerede det, der nu er blevet nationalt testcenter for droner, i Hans Christian Andersen Airport.

- Det hænger enormt godt sammen med robotteknologi, for nogle af de udfordringer, man skal løse med robotter, er de samme for droner. Der er blot en ekstra dimension på, når vi er i luften, siger Kasper Hallenborg.

2019

De 140 millioner kroner, der over fem år er bevilliget til opbygningen af Industri 4.0-laboratoriet, begyndte i 2019 for alvor at manifestere sig i kælderbygningen på SDU, der er fyldt med morgendagens teknologi. Laboratoriet skal dels være med til at skabe et attraktivt studiemiljø, dels være med til at tiltrække de dygtigste forskere og gøre Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet attraktivt i forhold til store, spændende forskningsprojekter. I laboratoriet skal studerende, forskere og virksomheder blive klar til at omsætte den såkaldte fjerde industrielle revolution, Industri 4.0, til nytænkende produkter og smartere produktion.

- Hvor vi tidligere har fokuseret meget på den enkelte robots muligheder, vil vi nu kunne fokusere på en hel produktion. Mange produkter bliver mere individualiserede, og det er enormt udfordrende for industrien at håndtere på en automatiseret måde. Derfor er der mange manuelle operationer i det, og det kunne være interessant at få robotterne til at løse en del af det. Jeg har ladet mig fortælle, at en Audi A4 kommer i fire millioner varianter. Mange af dem er selvfølgelig software-ting, der blot skal konfigureres, men der er alligevel mange varianter, som er svære at få robotterne til at løse. De er bedre til at løse én opgave og fortsætte med det i en uendelighed, siger Kasper Hallenborg.

- Industri 4.0-laboratoriet giver både mulighed for, at robotvirksomheder i klyngen kan udvikle og teste produkter, men det giver også andre typer af virksomheder muligheder. Det kan være dem, vi kalder slutbrugervirksomheder, som har en proces, de gerne vil have automatiseret. Det kan vi være med til at løse. Derfor er der et stort spænd i typen af virksomheder, vi kan samarbejde med, siger han.

Fremtiden

Med vækstrater på over 100 procent i nogle af de mest toneangivende robotvirksomheder, er udviklingen gået hurtigere, end mange havde turdet håbe på. Derfor kan det også være svært at spå om fremtiden, men hvis Kasper Hallenborg skal give et bud på, hvor udviklingen for alvor rykker de kommende år, så peger han på arbejdet med kunstig intelligens.

- Spørger man nogle af vores folk, der har arbejdet med kunstig intelligens i en menneskealder, har de en indbygget skepsis, i forhold til hvor meget vi ender med at lykkes med denne gang. Det er ikke første gang, der har været stærk hype om kunstig intelligens. De grundlæggende mekanismer og algoritmer bag kunstig intelligens har eksisteret siden 1940’erne og 1950’erne. At vi denne gang har forventninger om noget større skyldes, at vi både har computerkraft og data til rådighed.

- I dag har vi mulighed for at sætte sensorer i alting og derfor måle og veje alt. Det giver os mulighed for at skabe en digital tvilling - en kopi af den fysiske verden. Det giver os nogle helt andre muligheder, og det er et af de områder, jeg regner med, kommer til at flytte sig rigtigt meget de kommende år, siger Kasper Hallenborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce