Annonce
Mad og drikke

Guide: Syv slags kål til kolde vinteraftener

Kål er i sæson i december. Foto: Colourbox

Når frosten lægger sig over haven, begynder det at tynde ud i naturens spisekammer. Men kålplanterne står grønne, hvide, bordeauxrøde og klar til at høste. De fleste kål er stadig i sæson i december, flere af dem endda længere ind i vinteren, hvor de kan give frisk smag og næring direkte fra den frosne jord til det varme bord. Her er en guide til, hvordan du kan bruge kål i madlavningen.

Annonce

1. Savoykål

Savoykål. Foto: Colourbox

Du genkender den på dens mørkegrønne farve og de krusede, seje blade. Savoykålens smag er medium til kraftig. Ernæringsmæssigt er den fyldt med kostfibre, kalium og C-vitamin.

Du kan bruge savoykål fintsnittet i råkost sammen med gulerødder, appelsinsaft, snittede æbler, nødder og tørrede frugter. Eller du kan dampe bladene, til de er møre og servere dem som tilbehør dryppet med en olie-eddike marinade og et drys klippet purløg. Du kan også stege kålen fintsnittet på panden, eventuelt med kyllingestrimler og dyppet i soja.

Savoykålen er i sæson fra september til december.

(Kilde: Sæson.dk)

2. Hvidkål

Hvidkål. Foto: Colourbox

Hvidkål er lysegrøn, nærmest hvid og har et helt tæt kålhoved med sprøde, saftige blade. Kålens smag er mild og sød. Der er ligeså meget C-vitamin i hvidkål som i citron, og derudover får man en masse kostfibre, når man spiser de sprøde kålblade.

Kålen kan man stege, stuves, fermentere eller bruge til at pakke kåldomlere ind. Den er god til hurtige retter, da den ikke skal tilberedes længe for at blive mør. Den er også velegnet til at spise rå, da den er så mild og sprød. Vend for eksempel fintsnittet hvidkål i en marinade af 1 del eddike og 2 dele olie og smag til med salt og peber. Drys godt med hakket persille.

Hvidkål er i sæson fra juli til februar.

(Kilde: Sæson.dk og Gitte Heidi Rasmussen)

3. Grønkål

Grønkål. Foto: Colourbox

Grønkålens blade former sig ikke til et fast hoved, men står stærkt og fast op ad jorden. De krøllede, kraftige blade er mørkegrønne og skal skæres fri fra plantens stok. Grønkålbladene skal udsættes for frost, inden de får deres søde, aromatiske, stærke smag. Ligesom de øvrige kål, er den rig på kostfibre og deruodver især A- og C-vitaminer.

Grønkålen kender de fleste bedst fra grønlangkål eller rå julesalater, men man kan også lave chips af de krusede blade, tilsætte dem finthakket til risotto, kartoffelmos eller gryderetter. Man kan dampe dem, drysse med salt og spise dem som tilbehør. Skal kålen spises rå, kan man gøre fornemmelsen af den blødere ved at snitte bladene fint, drysse med salt og kramme kålen, indtil den falder let sammen.

Grønkål er i sæson fra oktober til februar.

(Kilde: Sæson.dk)

4. Rødkål

Rødkål. Foto: Colourbox

Udenpå kan den nærmest være bordeauxfarvet, og skærer man igennem ser man, at rødkålen er mørklilla og hvid indeni. Farven stammer fra et højt indhold af anthocyaniner, men kålens farver er også afhængig af jordens surhedsgrad. Bladene er kraftige og sidder kompakt om stokken ligesom hvidkål. Det er især C-vitamin og kostfibre, man har glæde af ved at spise rødkål.

Rødkålen er en fast bestanddel på de flestes juleborde. Den klassiske udgave er kogt med lidt eddike, der bevarer den flotte farve. Men kålen kan også snittes fint og bruges rå i salater sammen med æbler, appelsiner eller revnede rødbeder. Søde og cremede dressinger er gode til den bitre kålsmag.

Rødkål er i sæson fra august til februar.

(kilde: sæson.dk)

5. Rosenkål

Rosenkål. Foto: Colourbox

De små runde kålhoveder sidder i klaser på plantens stok. Bladene er lysegrønne og har en bitter smag, der bliver mildere og nøddeagtig, hvis man steger dem. Rosenkålene er gode for fordøjelsen, fordi de indeholder mange kostfibre og stoffet glucosinolat. De skulle også have en positiv effekt på betændelse i led.

Rosenkål kan bruges rå i salater, men man kan også overhælde de rå blade med kogende vand og køle dem af, inden de kommer i salaten, så bliver smagen mildere. Du kan skrælle bladene og bruge dem i en wokret eller skære de små kålhoveder over i to og stege dem i lidt olie. De ristede halve kål er gode med pinjekerner og persille.

Rosenkål er i sæson fra oktober til februar.

(Kilde: sæson.dk)

6. Kinakål

Kinakål. Foto: Colourbox

Det aflange kål har salatlignende form med hvid stok og grønne, sprøde, saftige blade. Smagen er sart.

Kålen kan bruges som salat, i sandwich eller som en del af en råkost. Den er også god at lynstege i wokretter, at bruge i supper eller at vende med en dressing. Den kan kun tåle at stege i kort tid. Hvis den ikke skal miste sprødheden, kan man snitte grove stykker af både stokken og bladene, da begge dele kollapser i varmen.

Er i sæson fra juni til december.

(Kilde: sæson.dk)

7. Glaskål

Glaskål. Foto: Colourbox

Kaldes også knudekål. Det er ikke bladene, man spiser på et glaskål, men plantens opsvulmede stok. Udenpå er den hvid og lysegrøn, men indeni er den nærmest glasklar - deraf navnet. Kålkødet er saftigt og sprødt, mildt og sødligt.

Kålen skal skrælles for at nå ind til det blanke, saftige kød. Man kan derefter skære den i stave og bruge den som snack ligesom gulerødder og agurk. Glaskålen kan også erstatte netop agurk i tzatziki, hvor kålen er revet og blandet med græsk yoghurt og hvidløg. Man kan også hurtigt stege den i tern på panden.

Glaskålen er i sæson fra september til januar.

(kilde: sæson.dk)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];