Annonce
Håndbold

Gudme røg ind i storm på vestkysten

Gudme HK-profilen Cecilie Nordstrøm, der hre ses i aktion forrige år i en pokalkamp mod Nykøbing og Kristina Kristiansen,, fik markeret sig med fight og mål i Ringkøbing, men overmagten var netop en overmagt. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Topholdet Ringkøbing sejrede let og tvangfrit med 33-19 i 1. division mod det midterplacerede fynske hold.

HÅNDBOLD: Gudme-dronningernes bedste kvindelige børn kom i stormvejr på vestkysten.

Ikke så underligt.

Ringkøbing lå før kampen på andenpladsen i 1. division og har åbenbart budget til at lønne navne med udenlandsk klang.

Cecilie Nordstrøm bragte gæsterne foran 1-0, men så var den fynske fest hurtigt durk forbi, og Gudme indkasserede en lille øretæve på 19-33. Uden at det bør give anledning til panderynker her op til den forestående jul for det midterplacerede Gudme-hold.

Cecilie Nordstrøm markerede sig solidt i kampen. Det var Nordstrøm, der sluttede dagens scoringer med reduceringen til 19-22, og Nordstrøm var eneste fynbo, der blev udvist - endda to gange.

Rngkøbing rapporterede et tilskuertal på 249, og de gik formentlig smånynnende hjem i håb om igen at opleve Liga-atmosfære i næste sæson.

Gudmes næste opgave er mere overkommelig. Sydfynboerne er vært for bundholdet Stjernen den 7. november, og så oplever man måske igen de samme cifre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce