Annonce
Erhverv

Grus i Europas opsving kan udløse stor økonomisk hjælpepakke

Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Torsdag eftermiddag ventes Den Europæiske Centralbank at præsentere hjælpepakke, der skal støtte økonomien.

Alle øjne i finansverdenen er torsdag eftermiddag rettet mod Frankfurt og nærmere bestemt hovedkvarteret for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Banken ventes at offentliggøre en større økonomisk hjælpepakke, der skal give mere kunstigt åndedræt til det opsving, som har kørt i Europa efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

For selv om økonomien stadig vokser i Europa, er der kriseskyer på himlen.

Væksten er aftagende, og handelskrigen mellem USA og Kina har allerede sat sine spor, mens Storbritanniens farvel til EU truer i horisonten.

Samtidig er inflationen - stigningen i priserne - et stykke under ECB's mål på to procent om året, hvilket kan være problematisk på sigt. Økonomien har det bedst med let stigende priser år til år.

- Europæisk økonomi er blevet ramt af en række chok - herunder handelskrig og brexit, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit.

- Det har medvirket til at sende væksten ned på et niveau, hvor centralbanken ikke længere tror, at den kan skubbe inflationen op.

- Så ECB's tiltag er en kombination af et ønske om at øge væksten i det hele taget og få inflationen op, siger Frederik Engholm.

ECB forventes ifølge Bloomberg News at sænke indskudsrenten til rekordlave minus 0,50 procent. Renten er nu på minus 0,40 procent, hvor den har ligget siden 2016.

Den negative indskudsrente er den rente, som banker i eurozonen betaler for at have deres overskydende penge stående hos ECB. Den har i sidste ende betydning for renterne på opsparinger og boliglån.

En endnu lavere rente skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud, hvilket håbes at sparke gang i økonomien.

Frederik Engholm spår desuden, at ECB blandt flere øvrige tiltag starter opkøb af obligationer for samlet knap 360 milliarder euro de næste ni måneder.

Det er knap 2700 milliarder kroner og skal hjælpe til at sende flere penge ud i systemet.

Men det er ifølge Frederik Engholm tvivlsomt, hvor stor effekt ECB's tiltag får.

- I forvejen har ECB en meget aggressiv pengepolitik med renter i minus. Det betyder, at yderligere tiltag formentlig ikke hjælper fantastisk meget, siger Frederik Engholm.

ECB's ventede tiltag strider mod normalen. Centralbanker plejer historisk at stramme til - for eksempel ved at hæve renterne - når økonomiske opsving er tæt på toppen.

En lempelse kan derfor blive et problem, når den næste krise kommer.

- Det bliver næppe Den Europæiske Centralbank, der kommer til at hjælpe os ud af den næste krise, fordi der ikke er så mange værktøjer tilbage i værktøjskassen, siger Frederik Engholm.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor kan der være lagt op til en lavere rente herhjemme. Renten er aktuelt på minus 0,65 og er ikke blevet sænket siden 2015.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce