Annonce
Odense

Grundejere i Odense kan nedlægge veto: Forbehold for mindesmærke over nazismens ofre vækker vrede

Sådan ser stenene ud. De måler 10 gange 10 centimeter, og på messingpladen er navnene på ofrene, dato for deportationen, og hvor de døde indgraveret. Foto: Thomas Peter/Reuters/Scanpix
Et bredt politisk flertal har sagt ja til at nedlægge mindesten for ofre for nazismen i Odense. Men med en passus om, at grundejere får vetoret. Den beslutning er uacceptabel for kunstneren bag værket, Gunter Demnig. Han ønsker ikke at lægge flere sten i Odense.
Annonce

Det er blevet kaldt verdens største decentrale mindesmærke over ofre for nazismen med op mod 80.000 messingbelagte brosten. Men selv om politikerne i By- og Kulturudvalget den 12. maj blev enige om at sige ja til at få lagt den første snublesten for jødiske Axel Mogens Metz ned på Hjallesevej som den første af mellem 5 til 10 snublesten i Odense, så har de selvsamme politikere nu lagt sig ud med Snublestensgruppen i Danmark, der arbejder tæt sammen med kunstneren bag stenene, tyske Gunter Demnig.

For nok sagde politikerne ja til at nedlægge den første snublesten, men det var med det forbehold at både nuværende og fremtidige grundejere kan nedlægge veto - og om nødvendigt bede om at stenene, der ellers skal nedlægges på offentlig vej, kan fjernes igen.

Og det falder Snublestensgruppen i Danmark for brystet,

- Det er ganske enkelt respektløst over for de ofre, vi vil mindes, og over for kunstneren bag, at nye husejere i fremtiden skal kunne bede om at få snublesten fjernet. Det har Gunter Demnig aldrig hørt om før. Det strider mod hele tanken bag stenene: At de skal minde os og eftertiden om nazismens forbrydelser, siger Henriette Harris fra Snublestensgruppen i Danmark.

Harris bor til daglig i Berlin, hvor man over hele byen kan støde på de messingbelagte brosten. Og da hun og gruppen i 2019 fik nedsat 12 snublesten i København og på Frederiksberg, skete det også uden de forbehold, som politikerne ønsker i Odense.

Og hun er ikke alene med sin kritik.

Sagen kort

En snublesten er et mindesmærke for et offer for nazismen under 2. verdenskrig. Tanken med snublestenen er, at man skal "snuble" over fortiden og historien.

Alle, der er blevet forfulgt eller dræbt af nazisterne, kan komme i betragtning til en sten.

Snublestenen måler 10 x 10 centimeter og er lavet af cement og en messingplade, hvori blandt andet ofrets navn, fødselsår og deporteringsdato er indgraveret.

Stenen bliver lagt i vejen ud for det hus, hvor personen havde sin sidste frivillige bopæl eller arbejdsplads.

Det er den tyske kunstner Gunter Demnig, som står bag snublestenene. Han er med til at nedlægge alle snublesten. Hver sten koster 132 euro (cirka 190 kroner). De finansieres af private midler.

Der ligger over 75.000 snublesten fordelt på mere end 25 lande. Det gør stenene til verdens største decentrale mindesmærke.

Danmark fik de første 12 snublesten i 2019. De blev lagt i København og Frederiksberg Kommune.

I Odense er der givet tilladelse til at lægge den første sten ned for Axel Mogens Metz, der sammen med sin jødiske familie blev deporteret til Theresienstadt fra hjemmet på Hjallesevej den 2. oktober 1943.

Stadsarkivet i Odense har vurderet, at op mod 48 forskellige ofre for nazismen kan komme i betragtning, og anbefaler, at man nedlægger 5-10 sten. Hvilke sten, skal en lokal snublestensgruppe hjælpe med at udpege, og finansieringen af de sten er heller ikke på plads.

Annonce

Kun en stemte imod

Søren Freiesleben fra Enhedslisten, stemte som den eneste politiker i udvalget mod at lade fremtidige husejere få vetoret.

- Jeg synes, det er helt vildt, at man vil overlade til private, om et mindesmærke på offentlig vej skal være der eller ej. Jeg kan forstå, at man vil spørge, når man ønsker at sætte en sten første gang. Men ikke, når den først er der, siger Søren Freiesleben, der dog blev underkendt af de to socialdemokrater og de to Venstre-folk i udvalget.

Begge partier henviser blandt andet til hensynet om privatlivets fred for de nærmeste naboer til mindesmærkerne.

- Vi synes, det er en fantastisk idé, og vi vil meget gerne være med til at vi får nedlagt disse sten i Odense. Men for os handler det om at beskytte privatlivet for folk, der måske ikke synes, det er så behageligt pludselig at få et mindemærke lige foran døren. Men vi tror helt ærlig ikke, det får nogen praktisk betydning, siger Claus Houden (V), der var med til at få indført reglerne for snublestenene, selv om forvaltningens embedsmænd ikke lagde op til det.

Annonce

Nej til flere sten

Flertallets beslutning kan dog godt gå hen og få en betydning for, om Odense overhovedet får flere snublesten end den ene, man sagde ja til på mødet den 12. maj. Henriette Harris har informeret Gunter Demnig om politikernes beslutning, og han er ikke tilfreds med de forbehold, man nu tager i Odense.

- Det strider mod alt, hvad stenene står for, og meldingen fra ham er, at han ikke ønsker at lægge flere sten ned i Odense end den, han laver for Axel Mogens Metz og hans familie. Skal der lægges flere sten ned i Odense, må politikerne opgive forbeholdene, siger hun.

Søren Freiersleben har ikke opgivet at få lavet beslutningen om, selv om han indtil videre er den eneste i udvalget, der ikke ønsker forbeholdene.

- Jeg vil da forsøge at tage sagen op igen. Ikke mindst med de nye oplysninger om, at kunstneren ikke ønsker at lægge flere sten i Odense, siger Søren Freiersleben.

Hos både Socialdemokratiet og Venstre vil man ikke forholde sig til kritikken fra kunstneren, så længe han ikke har rettet den officielt mod kommunen.

Efter planen skulle stenen for Axel Mogens Metz have været lagt ned til sommer - når man i øvrigt også nedlægger en ny gruppe sten i København.

Da tyskerne den 2. oktober 1943 lavede en aktion mod de danske jøder, blev de odenseanske samlet i skolegården ved Vestre Skole, inden de blev sendt videre til nazisternes koncentrations- og arbejdslejre. Billedet, der blev taget i skjul fra et nærliggende tagvindue, er det eneste bevis på jødeaktionen i Odense. Nu skal en såkaldt snublesten for Axel Mogens Metz, der står i gården med sin kone og søn, være med til at huske eftertiden på nazisternes forbrydelser. Foto: Kristian Wiibroe Lorentzen/Stadsarkivet i Odense
Tyske Gunter Demnig er manden bag mindesmærket med sine "stolpersteine" - snublesten. Han har sagt ja til at lave den første sten i Odense, men nu vil han ikke lave flere, så længe politikerne vil give fremtidige grundejere vetoret til at få stenene fjernet igen. Foto: Thomas Peter/Reuters/Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce