Annonce
Nyborg

Grov vold og mishandling: Somalisk mor idømt et års fængsel og udvisning

Retten i Svendborg. Arkivfoto

Mandag faldt der dom i retssagen mod en 30-årig somalisk kvinde, der var tiltalt for vold og mishandling af sin 11-årige datter. Retten lagde især vægt på pigens troværdige forklaring. Moderen er dømt skyldig, men ankede dommen med håb om frifindelse.

Nyborg: Mandag faldt der i retten i Svendborg dom over en 30-årig somalisk mor fra Nyborg, der var tiltalt for grov vold og mishandling af sin 11-årige datter gennem flere år. Tiltalen gik blandt andet på vold med en grydeske, chili i øjnene, kogende vand udover pigen, kvælertag, trussel med kniv og ridser i armene med hårnåle.

Den 30-årige mor blev dømt skyldig i tiltalen og fik et års fængsel.

Der blev fra rettens side især lagt vægt på troværdigheden af pigens forklaring og det, at vidnerne kunne berette om de samme ting.

- Det understøttes desuden af fund, lægeerklæringer og hendes personlighed, sagde dommer Bente Thanning ved domsafsigelsen.

Dog mente retten ikke, at det kunne bevises, at pigen har været udsat for vold på daglig basis, men at det er sket flere gange om ugen.

Anklager Maria Blomsterberg talte for, at moderen skulle udvises af landet, hvilket retten bakkede op om.

- Tiltalte har gjort skade på sit familieliv og en udvisning vil derfor ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, sagde dommeren.

Annonce

Derfor skriver vi ikke den dømtes navn

Ud fra Stiftstidendes retningslinjer ville vi normalt skrive navnet på den dømte, hvis straffen lyder på minimum et års ubetinget fængsel. Af hensyn til barnets tarv i sagen her, skriver vi ikke navnet på den 30-årige kvinde, der af byretten er idømt et års fængsel.

Ny stramning af lov

Anklager Maria Blomsterberg påpegede i sit afsluttende indlæg i retten, at det var den mest alvorlige børnesag, hun har set, og at retten burde dømme ud fra datterens troværdige forklaring.

- Hun er konkret og kan vise, hvordan og hvor tingene er gjort på hende. Hun kan tegne og sætte ord på det, og det er min opfattelse, at hun ikke overdriver, fremlagde Maria Blomsterberg.

Desuden henviste hun retten til at tage hensyn til den stramning af loven, der kom i juli sidste år, i forhold til vold i hjemmet.

- Det er et ønske fra regeringens side, at man skal give hårdere straffe for vold i hjemmet, påpegede Maria Blomsterberg.

Hun opfordrerede, med sammenligning til tidligere sager, retten til at idømme moderen op til halvandet års fængsel.

Desuden blev der fra anklagerens side stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt tiltalte overhovedet er pigens mor. Det ud fra datterens forklaring om, at hun er blevet sendt til Danmark fra Uganda i 2013 af sin far og ikke kendte hende, der tog imod hende. Det var dog ikke det retten tog stilling til i sagen her.

Forskellige opfattelser

Forsvarer Morten Dahl gjorde dog i sit afsluttende oplæg opmærksom på, at man ikke kan sige med sikkerhed, at den 30-årige kvinde er skyldig i tiltalen.

- Der er ikke klare beviser for, at det er hende, der har gjort det mod datteren, forklarede forsvaren, der tilkendegav, at de er klar over beviserne for de ar, pigen har fået, men at det ikke kan dokumenteres, at det er moderens gerning.

Forsvareren påpegede, at familien ikke har mange penge, og dermed har datteren ikke haft de samme ting som klassekammeraterne, hvilket hun har været ked af. Samtidig har datteren haft et brændende ønske om at få sin somaliske far, der bor i Uganda, til Danmark. Da det ikke lykkedes moderen at få ham hertil, så datteren sig sur på sin mor.

- Det er et centralt punkt i forhold til det, der er gået galt i den her familie. For noget er gået galt, vi har bare forskellige opfattelser af det, sagde Morten Dahl, der påskyndede retten om frifindelse og ellers maks seks måneders fængsel.

Skærpet straf

Sagen blev straks anket fra forsvareren og tiltaltes side i håb om frifindelse. Kvinden nægter sig stadig skyldig og håber også på ved anke, at der kan komme en ny vurdering af udvisningsspørgsmålet.

Selvom det var anklagemyndighedens ønske, blev kvinden ikke varetægtsfængslet, da datteren allerede er fjernet fra hjemmet. At moderen har to mindre drenge hjemme, tog dommeren ikke stilling til.

Anklageren var tilfreds med byrettens dom og ud fra hendes vurdering, havde retten skærpet straffen i forhold til de nye ændringerne i loven omkring vold i hjemmet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

- Vi ved godt, det er ulovligt: Derfor parkerer varebilerne midt på fortovet

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce