Annonce
112

Groft overfald på J-dag i Svendborg: 22-årig varetægtsfængslet for medvirken

På J-dag den 1. november var der et overfald på parkeringspladsen lige over for Kahytten på Frederiksgade i Svendborg. En 22-årig var i grundlovsforhør fredag middag. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Et overfald i Frederiksgade fandt sted på j-dag den 1. november i Svendborg. Flere var involveret, og fredag middag blev en 22-årig varetægtfængslet for sin medvirken i sagen.

Svendborg: - Jeg har ikke lagt en finger på nogen.

Sådan lød det fra den 22-årige mand, der fredag middag var i grundlovsforhør i retten i Svendborg.

Han blev anholdt torsdag klokken 17.25 i forbindelse med, at politiet har efterforsket det voldsomme overfald, der fandt sted på den såkaldte J-dag 1. november, hvor julebryggen udkommer.

En mand blev nemlig den nat overfaldet på parkeringspladsen overfor baren Kahytten på Frederiksgade i Svendborg. Han blev sparket og slået, og blandt andet en 21-årig mand var 7. november i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for vold og trusler og endte med varetægtsfængsling i fire uger.

Flere har været involveret i sagen, og fredag var det altså en 22-årig mand, der var i grundlovsforhør, da politiet mener, at han også var til stede ved overfaldet klokken 2.57 natten mellem den 1. og 2. november.

Ifølge den 22-åriges forklaring i retten var der to parter, der havde et udestående med hinanden. Med ordene "dit stikkersvin" udviklede det sig til et overfald af den forurettede på parkeringspladsen, hvor flere formentlig var involveret.

Den sigtede nægtede fredag i retten at have slået eller sparket den forurettede, men erkendte at han var tilstede.

Annonce

Gav ikke slag ud

Anklagemyndigheden var dog ikke af helt samme overbevisning. For på baggrund af forurettedes og vidners forklaringer samt billeder fra et overvågningskamera ved parkeringspladsen er politiets vurdering, at den 22-årige mand tog del i voldsepisoden. Det fortalte anklager Anne Marie von Lowzow.

- I politiets efterforskning af videoovervågningen har man set, at sigtede slår forurettede med sin højre knytnæve, da forurettede er ved at rejse sig fra jorden igen, sagde Anne Marie von Lowzow.

Den sigtede rystede på hovedet, var stille i lidt tid og sagde så, at det ikke var rigtigt.

- Jeg har hverken sparket eller givet knytnæve, sagde han.

- Hvorfor var du der så?, spurgte anklageren den 22-årige.

- Min fætter var vred og var sprunget på ham (forurettede, red.), og jeg ville prøve at stoppe ham og få ham væk, svarede den sigtede.

Fire uge bag tremmer

Det kom også frem, at den 22-årige tidligere i år er dømt for røveri og besiddelse af euforiserende stoffer. Dommen faldt i maj i år og lød på fem måneders fængsel, hvoraf de to måneder skulle afsones, mens han skulle gå med fodlænke resten af tiden. Desuden fik han en advarsel om udvisning, da han er tyrkisk statsborger.

Anklagemyndigheden krævede fire ugers varetægtsfængsling.

- Vi frygter gentagelse, og taget i betragtning at han har en dugfrisk dom og stadig er under tilsyn hos kriminalforsorgen, frygter vi, at han kan begå noget igen, forklarede Anne Marie von Lowzow i sin begrundelse for begæring om varetægtsfængsling.

- Der er i sagens natur også vidner og adskillige sigtede - ikke mindst den forurettede. Der er mulighed for påvirkningsrisiko, og vi har mistanke om, at han har været med i overfaldet, tilføjede hun.

Forsvarer Susanne Rasmussen modstred sig dog varetægtsfængslingen.

- Jeg synes mistanken er spinkel. Samtidig er der mange mennesker på overvågningsbillederne, så man kan ikke se, hvorvidt sigtede her har taget del i overfaldet. Jeg synes ikke, vi nøgternt kan sige, at sigtede her har gjort det, sagde Susanne Rasmussen.

Dommer Rasmus Aggersbjerg Kristensen valgte dog at varetægtsfængsle den 22-årige i fire uger - en kendelse, som den 22-årige kærede.

Sagen om overfaldet på Frederiksgade slås sammen til en samlet sag, som skal for retten i december og forventes at vare i tre dage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce