Annonce
Fyn

Grimme grøntsager går som varmt brød

Stop Spild af Mad hedder den frivillige organisation, som Alfred Pedersen & Søn samarbejder succesfuldt med. De grimme grøntsager er måske lidt vinde og skæve og krumme, men i smag og kvalitet lever de fuldt ud op til deres "kolleger", som koster mere. Foto: Alfred Pedersen
370 tons tomater, agurker og pebre har de seneste to år undgået madspildsdøden og er i stedet blevet solgt i danske butikker. Langt størstedelen af grøntsagerne kommer fra fynske Alfred Pedersen & Søn, hvor salgschef Claus Duedal Jakobsen for små tre år siden fik en god ide.

370 tons krumme agurker, halvgrimme pebre og tomater i skæve størrelser har de seneste to år mættet maven på danske forbrugere i stedet for at havne som madspild i bunden af en container.

Langt hovedparten af grøntsagerne kommer fra fynske Alfred Pedersen & Søn, Danmarks største tomatgartneri, hvor salgschef Claus Duedal Jakobsen for små tre år siden fik en idé, som hurtigt viste sig at blive et hit hos forbrugerne og et givtigt samarbejde med den frivillige organisation Stop Spild af Mad.

Annonce

Der lå mange affaldstomater i containeren, og de så jo fine ud og var - og er - i kvalitet fuldt på højde med vores 1. klasses varer. De lever bare ikke op til EU-normerne og de specifikke krav til, hvordan en 1. klasses vare skal være. Men i stedet for at smide dem ud, besluttede vi at teste, om de kunne sælges som grimme grøntsager.

Claus Duedal Jakobsen

Affaldstomater

Claus Duedal Jakobsen havde det ikke godt med at se alle de grøntsager, der ganske vist ikke levede op til at være 1. klasses, men absolut intet fejlede udover at være krumme, skæve eller for små eller store.

- Der lå mange affaldstomater i containeren, og de så jo fine ud og var - og er - i kvalitet fuldt på højde med vores 1. klasses varer. De lever bare ikke op til EU-normerne og de specifikke krav til, hvordan en 1. klasses vare skal være. Men i stedet for at smide dem ud, besluttede vi at teste, om de kunne sælges som grimme grøntsager. Vi fik dem pakket i pæne bakker, som vi plejer at bruge, vi skrev grimme grøntsager på etiketterne, og så testede vi sammen med Rema 1000, om de kunne sælges, siger Claus Dueal Jakobsen.

Forbrugernes svar faldt prompte:

- Varerne solgte sig selv, så det blev hurtigt til 10-15 kasser, så til en palle og derefter et par paller om ugen. Det var en simpel test, men den viste, at det ville forbrugerne i hvert fald gerne, og så tog jeg kontakt til Stop Spild af Mad og Selina Juul (stifteren af den frivillige organisation, red.). Derfra har det bare eskaleret, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, siger Claus Duedal Jakobsen.

Landsdækkende

Han og Selina Juul skruede et landsdækkende koncept sammen, og i dag samarbejder Alfred Pedersen & Søn og Stop Spild af Mad med Gartneriet Østervang, med salgsorgansationerne Gasa Odense og Gasa Nord Grønt samt detailkæderne Rema 1000 og Salling Group. Mængderne af grøntsager, der redder livet, er vokset til mange tons, fordi madspild står højt på forbrugernes dagsorden.

En undersøgelse, som Epinion har lavet for Stop Spild af Mad, viser, at mere end halvdelen af danskerne ville foretrække at købe et fødevareprodukt med et mærke, der viser, at varen bidrager til mindre madspild, end en tilsvarende vare uden. Det er en udvikling, der glæder Selina Juul:

- Flere madspildsprodukter på markedet vil bidrage både til mindre madspild hos fødevareproducenterne, og det vil også være med til at markedsføre fødevareproducenter, som tager aktivt ansvar. Samtidigt vil det også gøre det nemmere for os forbrugere at træffe nemme og aktive valg i forhold til madspild, siger Selina Juul, der er bestyrelsesformand i Stop Spild af Mad, som hun stiftede i 2008.

Alfred Pedersen & Søn har opgjort, at der i 2018 blev reddet 190 tons tomater, agurker og pebre, mens der i den forgangne sommer blev reddet 180 tons, som for størstedelens vedkommende bliver solgt i supermarkederne, mens en mindre del ender som madspildsketchup, der er fremstillet af overskudstomater.

- Vores totalproduktion svinger fra år til år afhængigt af vejret, men vi har cirka ti procent som en sideproduktion, og cirka halvdelen af den redder vi gennem den her madspildsindsats. Det er ikke noget, vi tjener mange penge på, for omkostningerne til produktionen er den samme, men vi er meget glade for at være med til at redde maden, og madspild er jo kommet højt på dagsordenen de seneste år. Vi er meget begejstrede for, hvordan forbrugerne har taget imod produkterne, siger Claus Duedal Jakobsen.

Erhvervssamarbejdet om de grimme grøntsager fortsætter med uformindsket styrke i 2020.

Top ti - danskernes madspild

47 kilo spiselig mad smider hver dansker i snit ud om året.

Disse madvarer bliver mest spildt - procenten er andelen af det totale madspild

1. Middagsrester med fisk, fjerkræ og kød - 14%.

2. Friske grøntsager (ikke forarbejdet) 13%.

3. Brød og kager med datomærkning - 12 %.

4. Frisk frugt (ikke forarbejdet) - 9 %.

5. Kartofler og grøntsager (forarbejdet) 5%.

6. Mejeriprodukter (ikke forarbejdet) 5%.

7. Pålæg af fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) 4%.

8. Andre tørvarer (slik, nødder, rosiner mv). (ikke forarbejdet) 4%.

9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød (ikke forarbejdet) 3%.

10. Brød med pålæg (også madpakker) (forarbejdet) 3%.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, Stop Spild af Mad.

370 tons tomater, agurker og pebre er de seneste to år blevet til mad og ketchup i stedet for at ende som affald. Arkivfoto: Kim Rune
Claus Duedal Jakobsen er salgschef hos Alfred Pedersen & Søn og fik, hvad der viste sig at være en supergod ide, for små tre år siden. I dag har ideen om at redde grøntsager spredt sig med lynets hast til hele landet. Foto: Alfred Pedersen & Søn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce