Annonce
Erhverv

Bonusinfo til minister på Lindø: Greenpeace har kig på Fayard

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel og forsvarsminister Trine Bramsen var i selskab med blandt andet denne norske kæmpe af et tankskib, som ligger i Dok 3 - den dok, hvor Søværnets patruljeskibe endte sine dage i december. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Der var skibe, skrot, miljø, millioner af kroner og arbejdspladser på dagsordenen, da Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mandag lagde ministerbilen forbi Lindø port of Odense

Munkebo: Greenpeace har kikkerten rettet mod Fayard som værftet, der skal ophugge et af organisationens pensionsmodne skibe.

Ordren svæver stadig i tilbudsfasen, og derfor er der ingen, der ved, om skibet ender sine dage på Nordøstfyn, men Greenpeace har "tikket" Fayard af som et af de værfter, der kan håndtere opgaven, så organisationen selv kan stå model til måden, det bliver gjort på. Fayard har en facilitet i form af en tørdok, hvor opgaven kan løses, og det er der kun få godkendte ophugningsværfter, der mønstrer.

Det var bonusinfo til forsvarsminister Trine Bramsen, da hun mandag lagde vejen forbi Lindø port of Odense og i særdeleshed Fayard, der er Danmarks største reparationsværft, og som i december skrottede tre af søværnets patruljefartøjer i lige præcis den dok på Lindø.

Annonce

Skibene lå i Korsør og skulle egentlig have været solgt, men der var ikke bud efter dem, og så bød Fayard på at hugge dem op. Mandag fik ministeren syn for og indsigt i, hvordan det blev gjort på en facon og i et lukket system, så Forsvaret kan have "god, grøn samvittighed", som ministeren sagde, da hun stod ved den enorme Dok 3, hvor de tre skibe endte deres dage.

Norsk kæmpe

Det sørgede grej og ekspertise fra H. J. Hansen for, og derfor er skibene for længst væk. I dokken lå i stedet en kæmpe af et norsk tankskib med 15 år under kølen.

- Det er godt nok stort, lød det fra ministeren, mens hun lagde nakken og hjelmen tilbage og skuede mod den orange kæmpe.

Fayard er Danmarks største reparationsværft og har som regel kun skibe i dok i kortere perioder, men i vinter lavede værftet en større til - og ombygning af færgen MS Norrøna, som sejler mellem Danmark, Færøerne og Island. Her er det stålsektioner til færgens nye kabiner, der er ved at blive svejset sammen. Arkivfoto: Michael Bager

Skibet skal inden for en overskuelig årrække samme vej som Forsvarets fartøjer - og det samme skal en kolossal mængde installationer i Nordsøen, og derfor er ophugning et af de forretningsområder, Fayard, H. J. Hansen og Lindø port of Odense ser potentiale og arbejdspladser i.


I starten havde vi alle sammen en drøm om, at vi kunne beholde Lindø som traditionelt værft, men det er jo kæmpestort at stå her i dag, hvor der er sket så mange ting, og hvor potentialet er så stort.

Trine Bramsen, forsvarsminister (S)


- Selv om vi gerne vil arbejde for Søværnet altid, så er der meget stort potentiale i, at den her regering siger, at vi inden for en årrække ikke skal producere olie mere, og at der er et pålæg om, at alt stationært anlæg i Nordsøen skal fjernes og dekommissioneres. Så der ligger et kæmpe potentiale med mange ton stål, der skal væk fra Nordsøen. Det er ikke vores største potentiale i dag, men vi tror, det kommer, lød det fra Fayard-direktør og ejer Thomas Andersen, der håber at lægge billet ind på at ophugge boreplatforme fra Nordsøen.

Det vil give mange flere arbejdspladser til Lindø port of Odense, og de kan i givet fald supplere det boom af nye job, der ventes at komme, når havvindmølleindustrien og de virksomheder, der er tilknyttet den, slår endnu større møller op på Lindø port of Odense, end den gør i dag.

Lindø port of Odense/Fayrard

  • Lindø port of Odense er Danmarks tredje største havn, målt på areal.
  • Det er en kommunal aktieselskabshavn, ejet af Odense Kommune, et resultat af en fusion i 2017 mellem Odense Havn og Lindø Industripark.
  • Havnen har tre terminaler: Terminal City i Odense samt Terminal Nord og Syd på Lindø i Munkebo.
  • En ny havneterminal til 400 millioner kroner stod færdig i december 2020.
  • Den er indrettet som en terminal specielt til tunge specialprojekter, f.eks vindmøller eller skrotning.
  • Den tekniske betegnelse for den nye terminal er OST - Offshore Supply Terminal.
  • Fayard er Danmarks største reparationsværft, tidligere Fredericia Skibsværft.
  • Værftet beskæftiger sig primært med reparation, men gearer sig til opgaver med ophugning.

Både antallet af nye arbejdspladser og den grønne dagsorden bekom ministeren vel.

- Jeg gik ind i politik, da Lindøværftet i sin tid lukkede - og den lukning var en af årsagerne, fordi jeg oplevede, hvordan venners fædre og brødre blev arbejdsløse. I starten havde vi alle sammen en drøm om, at vi kunne beholde Lindø som traditionelt værft, men det er jo kæmpestort at stå her i dag, hvor der er sket så mange ting, og hvor potentialet er så stort, lød det fra Trine Bramsen.

Annonce

Ny sejlrende

Fra Lindø port of Odense stod direktør Carsten Aa i spidsen for delegationen, og han nævnte blandt andet behovet for en ny sejlrende.

Sådan én indgår i havnens ønsker om statslig medfinansiering og står i det udspil, Danske Havne har givet regeringen forud for de meget omtalte forhandlinger om infrastruktur. I første omgang har de blå motorveje ikke bokset sig til en plads mellem togskinner og motorveje, men det betyder langt fra, at de ikke skal prioriteres, mente Trine Bramsen.

En havneterminal på størrelse med 60 fodboldbaner er lagt til Lindø port of Odense i løbet af de to seneste år. Her er terminalen, der er designet til at håndtere meget store og tunge elementer, stadig under opførelse - den stod færdig i december 2020. Arkivfoto: Michael Bager

- Det vil være vigtigt for Danmark, at vi får havne, der kan håndtere de krav, der er til stadig dybere og bredere ind- og udsejling. Jeg tror ikke, det er er det nærværende infrastruktur-udspil, der er det mest oplagte, men det ændrer jo ikke på, at det er afgørende, hvis vi skal forfølge det her væksteventyr, som særligt vindmølledelen kan blive, lød det fra ministeren, som bebudede, at hun på Christiansborg vil gøre sit til, at overbevise kollegerne om, at infrastrukturen i havnene skal på dagsordenen.

- Der er ingenting, der kommer af sig selv i politik, så nu skal vi jo arbejde sammen, og det er en opgave for mig som fynsk minister sammen med de fynske borgmestre at arbejde sammen om at overbevise Christiansborg om, at det her er en vigtig investering. Jeg synes, Lindø er en rigtig god case - og vi kommer da med lommen fuld af gode argumenter - det er ikke bare arbejdspladser, det er klima og miljø og et væksteventyr for Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce