Annonce
Indland

Gravid får erstatning efter fyring

University College Nordjylland begik flere fejl i fyringsrunde. Det koster nu 350.000 kroner.

En nordjysk kvinde, der var gravid, og som blev fyret under en sparerunde på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) skal have erstatning for afskedigelsen.

Erstatningen falder ikke, fordi hun var gravid, men fordi ledelsen på skolen ikke gjorde nok for at omplacere hende.

Nu har Vestre Landsret tilkendt kvinden 270.000 kroner i erstatning, og slår samtidig to vigtige forhold fast.

Det ene er, at forpligtelsen til at omplacere en medarbejder ikke kun gælder for den afdeling, den pågældende var ansat i, men skal udstrækkes til hele organisationen.

Det andet er, at ledelsen skal gøre sig rigtig stor umage, når man skal forsøge at finde et nyt job til den fyrede.

I efteråret 2011 udmeldte staten store sparekrav, og der skulle skæres fem stillinger. De blev udpeget 21. september 2011, og først et par uger efter fortalte kvinden, at hun var gravid.

På den baggrund vurderer hverken byretten eller nu Vestre Landsret, at hendes graviditet havde indflydelse på beslutningen om at fyre hende, og UCN frifindes for denne påstand.

Så var der spørgsmålet om omplaceringen. Hertil siger landsretten, at forpligtelsen til at finde et egnet job til en fyringstruet gælder hele organisationen.

Og der var faktisk et velegnet job i en anden afdeling. Ledelsen havde på grund af kvindens oprindelige ansøgning vurderet, at hun ikke var kvalificeret til jobbet, og undlod derfor at opfordre hende til at søge.

Men hvis hun havde søgt, kunne hun ifølge sin forklaring i retten dokumentere, at hun faktisk havde bedre kvalifikationer end den ansøger, der fik jobbet.

Den mulighed fik hun ikke, og det koster nu UCN ni måneders løn, svarende til 270.793 kroner plus sagsomkostninger på 83.600 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce