Annonce
Middelfart

Gravearbejde og spunsning forstyrrer marsvin - men de kommer igen

Et marsvin med en kalv kan man med lidt held se i øjeblikket i Lillebælt. Observerer man marsvin kan man skrive sine observationer ind i den marsvine observations- app ”Marine tracker”, som Fjord&bælt har udviklet. På den måde kan folk hjælpe med at vise, hvornår der er marsvin i området ved at taste deres observationer ind, lyder opfordringen fra seniorrådgiver Signe Sveegaard fra Aarhus Universitet. Arkivfoto: Birgitte Heiberg
Miljøstyrelsen inddrog forskere fra Aarhus Universitet for at sikre, at der i  miljøvurderingen blev inddraget den nyeste viden om marsvin i Lillebælt. Marsvinene påvirkes, når der graves og slås pæle i havbunden, men rådgiveren Niras' overordnede vurdering er, at bestanden som helhed og de lokale forhold ikke påvirkes på længere sigt.
Annonce

Lillebælt: Forskere fra Aarhus Universitet blev koblet på Baltic Pipe-projektet for at sikre, at der blev taget behørigt hensyn til marsvinene i Lillebælt i forbindelse med nedlægning af gasledningen over Fænøsund. Materialet, der graves op, sejles til klappladsen ved Trelde Næs.

Aarhus Universitet udfører den nationale overvågning af marsvin og har blandt andet undersøgt marsvinetæthed i Natura2000 området syd for Fænø samt ved den faste lyttepost i Gl. Havn i Middelfart.

- Niras havde opgaven med at lave en miljøvurdering (en såkaldt VVM)  for arbejdet med Baltic Pipe i Lillebælt. Efter at have læst deres første udkast, mente Miljøstyrelsen, at rapporten kunne styrkes ved at inddrage vores data og viden fra området og hentede os derfor ind til et møde, forklarer seniorrådgiver  Signe Sveegaard fra Aarhus Universitet med speciale i havpattedyr.

- Vi fik her talt om vores data i forhold til en række tiltag, som kan beskytte individerne i lokalområdet og bestanden som helhed. Det handler blandt andet om, at der ikke må graves om natten, og at der installeres beskyttelsestiltag i forbindelse med, at der graves spuns ned i havbunden.

Det vurderer hun er blevet efterkommet i den endelige miljøredegørelse og projektbeskrivelse, selv om hun gerne havde set, at gravearbejdet var blevet henlagt til vinterperioden.


Vi har fulgt deres aktivitetsmønstre, og kan se, at marsvin er mest aktive aften og nat, så når det sikres, at der ikke arbejdes udenfor dagtimerne, så vil de sandsynligvis svømme tilbage i området for at spise.

Seniorrådgiver med speciale i havpattedyr Signe Sveegaard, Aarhus Universitet


- Som det også står i VVM-rapporten, så er marsvinene følsomme overfor forstyrrelser i forbindelse med parrings- og kælvingssæsonen i perioden fra maj til og med august. Derudover viser vores undersøgelser, at der generelt er mindst marsvineaktitivet i området januar til marts. Så det havde jo været optimalt at lægge arbejdet der. Men så længe det ikke vurderes at arbejdet medfører en længevarig påvirkning, har det sandsynligvis ikke stor betydning, konstaterer Signe Sveegaard.

Annonce

Afhængige kalve

Marsvinene får kalve om sommeren, og ungerne dier og er afhængige af moderen den første tid, men ungerne holder sig helt tæt på moderen, så de vil uden problemer følges ad. Efter de første uger begynder kalven at bevæge sig på egen hånd.

Hjælp forskerne

Med en app på din telefon kan du hjælpe forskerne med at holde styr på marsvin og få hints til at finde dem.

Appen hedder Marine Tracker og kan downloades via App Store og Google Play.

Appen er udviklet af tre studerende ved Det Tekniske Fakultet på SDU.

Forskningen ledes af biolog Magnus Wahlberg fra Biologisk Institut på SDU.

App'en blev tilgængelig i foråret 2019 og er downloadet langt over 1000 gange.

Vurderingen er, at omkring 40.000 marsvin holder til i de indre danske farvande.

Overordnet er det ikke forskernes vurdering at anlægsprojektet vil få negativ indvirkning på marsvinenens tilstedeværelse i Lillbælt på længere sigt eller på bestanden i de indre danske farvande som helhed.

- Vi vurderer, at selv om marsvin naturligt vil svømme væk fra Fænøsund, når der graves ellers slås pæle i havbunden, så vil de søge tilbage igen, efter arbejdet afsluttes, fordi det er et vigtigt område for dem blandt andet til at søge føde. Vi har fulgt deres aktivitetsmønstre, og kan se, at marsvin er mest aktive aften og nat, så når det sikres, at der ikke arbejdes udenfor dagtimerne, så vil de sandsynligvis svømme tilbage i området for at spise, når larmen ophører, vurderer Signe Sveegaard.

Da gravearbejdet stod på i Fænøsund var der ikke mange marsvin at spore. De er vendt tilbage. Arbejdet med at grave rende til gasledningen til Baltic Pipe fortsætter i de kommende uger, ligesom der skal bankes pæle i havbunden for at styre ledningen. I den forbindelse etableres boblegardiner omkring aktiviteten, så lydgenerne under vand nedsættes betragteligt. Foto: Søren Gylling

Gravearbejdet omkring Baltic Pipe-ledningen har ligget stille i knap en uge, mens man venter på nye arbejdsfartøjer, som skal uddybe på den dybeste del af Fænøsund.

Tirsdag blev en stor flok observeret i Fænøsund, ligesom skipper Henrik Traugott-Olsen på turskibet Aventura fra Middelfart har kunnet berette, at marsvinene var tilbage, når anlægsarbejdet lå stille.

- Det lyder godt, og vi er glade for de observationer, vi modtager fra blandt andet Aventura, der jo bekræfter, at påvirkningen fra arbejdet ikke er langvarig. Vi kunne godt have ønsket os overvågning af gravearbejdet i forhold til marsvinene for at være sikre på, hvad der sker. Men når Niras overordnede vurdering er, at arbejdet ikke vil påvirke hele bestanden, eller de lokale forhold på længere sigt, så er det ikke muligt at pålægge bygherren det ekstra arbejde, siger Signe Sveegaard.

Annonce

2500 meters afstand

Marsvins hørelse er meget skarp, og forskning viser, at deres adfærd kan påvirkes, selv om de er flere kilometer fra støjende undervandsaktiviteter. I forhold til Baltic Pipe-projektet lyder vurderingen, at marsvins adfærd vil ændres i op til 2500 meter fra det sted, der rammes pæle.

Derfor er der stillet krav om, at der skal etableres såkaldte dobbelte boblegardiner, omkring de aktiviteter, der udløser undervandsstøj. Det vil reducere støjen under vand og mindske den kritiske afstand for adfærdsændringer fra 2,5 km til 530 meter, og dermed give en langt mindre påvirkning.

Arbejdet forventes senest afsluttet i august. I hele perioden må der kun arbejdes fra klokkev 7 til 18 og ikke i weekenden, hvilket hovedsagligt er for ikke at genere beboere i området, men også kommer marsvin og andre dyr til gode.

Ifølge Energinet, der er bygherre for Baltic Pipe, har coronaen betydet forsinkelse for hele projektet, men tidsplanen omkring gravearbejdet holder, så de sidste pæle slåes i august og rørledningen trækkes på tværs efterfølgende.

Tidsplan for krydsning af Lillebælt

Coronaen har haft indflydelse på hele Baltic Pipe-projektets tidsplan, men krydsningen af Lillebælt sker efter den opdaterede plan inden udgangen af august.

Gravearbejdet i Lillebælt afsluttes i juli.

I august installeres guidepæle syd for Fænø, så rørledningen kan slå den planlagte bue syd om øen.

Senere i august bliver der installeret en trækwire, og rørene trækkes gennem Lillebælt fra Jylland til Fyn.

August-september retableres renden ved, at den dækkes med sten.

I september trykprøves gasrøret og derefter vil der frem til begyndelsen af november være ekstern inspektion af røret samt reetablering af arealerne på begge sider af bæltet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce