Annonce
forside

Gratis Rådgivning: Retshjælpen efterlyser folk med ondt i juraen

Ved siden af at være daglig leder af Retshjælpen Fyn i Svendborg, driver Anders Sandvig sit eget firma, der også beskæftiger sig med juridisk rådgivning. Foto: Katrine Becher Damkjær

I mere end et halvt år er der blevet givet gratis juridisk rådgivning i Svendborg hos Retshjælpen Fyn. Der er et tydeligt behov for deres tilstedeværelse, fortæller medstifter og leder Jørgen Peter Holst Christensen.

Svendborg: Anders Sandvig sætter Retshjælpen Fyns skilt udenfor, og kort tid efter går den første borger ind ad opgangen, drejer til venstre og træder indenfor i retshjælpens lånte lokaler i en af boligblokkene i Byparken. Den muligheden har eksisteret siden 1. august.

I gangen møder borgeren en af retshjælpens rådgivere Burak Dagli. Han giver ham hånden og følger ham ind i et tomt lokale. Det har 79 gjort i perioden fra den 27. august og til og med 31. december. 46 af de henvendelser har ført til en sag, som retshjælpen har kørt gratis for en borger.

Sagerne spænder bredt fra arbejdsskader, ulovlig download, familiesammenføring og til inddragelse af opholdstilladelser.

Det store antal sager taget antallet af henvendelser i betragtning er positivt og bemærkelsesværdigt sammenlignet med deres afdeling i Vollsmose, fortæller leder og medstifter af Retshjælpen Fyn Jørgen Peter Holst Christensen.

- Vi havde dog forventet lidt flere henvendelser. Men det tror vi kommer i takt med, at kendskabet til at vi findes bliver større. Det er også helt forventet, at der ville være en indkøringsfase.

Annonce

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at folk skal bruge deres kontanthjælp eller andre lave indtægter på at få en advokat til at læse deres sag igennem for måske 10 til 15 tusind.

Medstifter og leder af Retshjælpen Fyn Jørgen Peter Holst Christensen.

Retshjælpen Fyn

Retshjælpen Fyn åbnede deres afdeling i Svendborg den 1. august.

Man har ført tal på antal henvendelser siden 27. august. Fra den dato og frem til 31. december har 79 henvendt sig, hvilket har resulteret i 46 sager.

Retshjælpen Fyn begyndte i Vollsmose, hvor den ene af to afdelinger befinder sig.

Retshjælpen Fyn er afhængig af støtte primært fra Civilstyrelsen for at kunne betale leje af lokaler og til at aflønne blandt en uddannet jurist til at hjælpe de jurastuderende med spørgsmål i retshjælpens åbningstid.

Antallet af jurastuderende som rådgiver borgerne, der henvender sig, er gået fra 19 i januar 2018 til 40 i februar 2019.

Alle kan få en mundtlig aftale.Skal Retshjælpen gå videre med sagen, skal klienten have en årlig indkomst lavere end 315.000 kroner for enlige og 400.000 kroner for samlevende.Derudover må sagen ikke være over 50.000 kroner. Hvilket vil sige, hvis du køre galt i en bil uden ansvarsforsikring, kan retshjælpen kun hjælpe, hvis skaden er under 50.000 kroner.Retshjælpen Fyn i Svendborg har åbent tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet mellem 14 og 17.

Borger fik 800.000 kroner

Uanset hvem man er, kan man komme forbi i åbningstiden og få en snak med en rådgiver, det kræver bare at man har et problem af juridisk karakter. Det har denne borger gjort i håbet om at få samvær med sit barn. Derudover har han en række andre udfordringer, som han gerne vil have Retshjælpen til at kigge på.

Ifølge historikken er et besøg og en snak som denne ofte er givet godt ud, fortæller Anders Sandvig, der er leder af afdelingen i Svendborg.

- Vi havde for nylig en sag om en arbejdsskade. Fagforeningen havde opgivet sagen, som var meget kompleks. Efter vi tog sagen op fik han en yderligere erstatning på 800.000 kroner.

Burak Dagli og de andre rådgivere får ikke løn, og bliver kun betalt i erfaringen, som de får gennem at hjælpe borgerne. Da rådgiverne stadig er studerende, kan de komme i tvivl i vanskelige sager. Når det sker, kan de til hver en tid gå ind i lokalet overfor, hvor Anders Sandvig, der er færdiguddannet jurist, er klar til at hjælpe.

Mediator mellem kommune og borger

Det er særligt de socialt udsatte, som Retshjælpen Fyn ønsker at nå ud til, fortæller leder af Retshjælpen Fyn, Jørgen Peter Holst Christensen.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at folk skal bruge deres kontanthjælp eller andre lave indtægter på at få en advokat til at læse deres sag igennem for måske 10 til 15.000.

Erfaringen som Retshjælpen Fyn har gjort sig i Svendborg og i deres anden afdeling i Vollsmose viser, at de har deres eksistensberettigelse, forklarer Jørgen Peter Holst Christensen, der hører følgende fra nogle af de borgere, der besøger retshjælpen.

- Der er borgere, der løber panden mod en mur med deres problemer. De savner at blive lyttet til, hvilket der bliver gjort, når vi tager deres sag og hjælper dem.

- De har mange dårlige oplevelser, og der kan vi kan gå ind og være mediator mellem eksempelvis kommune og borger.

Ingen garanti for succes

En time efter borgeren og rådgiver Burak Dagli begyndte at diskutere sagen, er døren stadig lukket og samtalen endnu ikke færdig.

Der er ingen garanti for, at retshjælpen kan hjælpe. Men med deres rådgivning vil borgeren stå stærkere end på egen hånd. Og når det lykkes at hjælpe borgen videre, kan Anders Sandvig mærke, at hans arbejde giver mening, fortæller han.

- Det føles godt, når man kan se, man har gjort en forskel, pointerer han.

For ikke at konkurrere med advokater er det kun borgere med en indtægt på under 315.000 - 400.000 for samlevende -, der kan få yderligere hjælp end en samtale hos retshjælpen som eksempelvis dialog med kommunen eller anden myndighed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce