Annonce
Kultur

Graffiti spreder sig i Odenses gader

De to graffitimalere bruger såkaldte stencils, som de holder op og spraymaler henover.

Lyserøde fodspor efter hunde med øjne så store som tekopper. Graffiti skal binde Odense sammen op til HCA-festivallen

En hvæsen erstatter spraydåsens raslen. Peter Wichmann fører dåsen jævnt fra side til side for at lægge en ensartet, skrigende pink farve på væggen over den skabelon, som hans makker Kristoffer Akselbo holder mod muren.

Store pink fodspor snor sig langs muren hen til de to graffitimalere. De er ved at male tre hunde. Hvis ikke farven og hundene med de store øjne afslører det, så gør hashtagget på væggen det i hvert fald: #hcafestivals.

Selv om det lyder som graffiti, lugter som graffiti og sporene også sidder tydeligt på de to graffitimaleres fingre, når de er færdige, så er det ikke rigtig maling, der fra i dag begynder at sprede sig i Odense. Det er en kridtbaseret spray, som til forveksling ligner den rigtige vare. Til forskel fra den graffiti, de to byrumsentreprenører brugte malede som unge, så kan disse lyserøde værker uden videre vaskes af med vand og sæbe.

Annonce
Hunde med øjne så store som tekopper. Den første HCA-graffiti er nu lavet i Brandts-området. Med tilladelse, naturligvis.

Lyssky hobby er nu levebrød

De to har malet graffiti i årevis. Siden de var unge knægte, har de brugt Odenses gader som deres lærred, og det var ikke hver gang, at værkerne blev til i dagslys. Især i starten var det i ly af mørket og med øjne i nakken. Sådan er det ikke længere.

- Vi har lavet nogle lidt lyssky aktiviteter, men som unge var vi hurtige til at finde steder, hvor vi godt måtte male. Senere kunne vi endda begynde at tage penge for det. Det var jo federe at gøre det i dagslys, siger Peter Wichmann, der i dag er 42 år gammel.

Sammen med sin gamle graffitikompagnon, kunstuddannede Kristoffer Akselbo, driver kunstner og håndværker Peter Wichmann den kreative tegnestue Boeundwichmann, og de har gjort deres ildesete hobby til en levevej. "Public design" kalder de deres produktioner, som spænder vidt men typisk tager udgangspunkt i byrummet og ofte er funktionsorienterede eller interaktive.

HCA-graffitien er også mere end blot pynt og farver i bybilledet. De er endnu i gang med at hente tilladelser hjem, men planen er, at de lyserøde poter skal lede publikum rundt i byen under HCA Festivals.

- Symbolerne har vi holdt i et let og genkendeligt udtryk. Vi lader folk gå på opdagelse med fodsporene, og så skal de også binde områder sammen. Eksempelvis fra Filosoffen hen over lyskrydset til Ny Vestergade og området omkring Thomas B. Thriges-gade, som kan være svært at finde rundt i, siger Peter Wichmann.

Peter Wichmann og Kristoffer Akselbo har tidligere brugt teknikken til at lave promotion for både offentlige arrangementer og firmaer.
Kridtmalingen rimeligt slidstærk og kan tåle vind og vejr.
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce