Annonce
Odense

Grønlandske fodboldspillere på græs for første gang

1-1 ved halvleg. Tekle Ghebrelul lægger taktikken og pudser moralen af. Om det så var kulden eller grusbanen, der gjorde udslaget, vides ikke. Men det lykkedes i hvert fald gæsterne fra Grønland at vinde kampen 6-3.

En gruppe grønlandske fodboldspillere fra Upernavik har de seneste 14 dage været på besøg i Odense

Højstrup: Navnene var pæredanske som Johan og Hans-Jørgen, og på de blå-hvide trøjer stod der Odense Boldklub.

Men holdet, som på en råkold tirsdag aften spillede mod Odense KFUM’s serie tre-hold, havde rejst flere tusinde kilometer for at spille kamp.

Holdet bestod nemlig af en gruppe unge fodboldspillere fra Upernavik - Grønlands næstnordligste by.

- Kom nu Martin. Er du okay? Kan du fortsætte? Råber Tekle Ghebrelul, som træner det grønlandske hold fra sidelinjen.

Kampen står 1-1, og der er kun få minutter til pausen. Det sidste lys bliver vredet ud af solens stråler, så første halvleg kan spilles på græsbanen.

Og selvom det er grønlandske gloser, der fyger frem og tilbage mellem spilleren og træneren, kan ingen være i tvivl om, at den småskadede Martin ikke vil skiftes ud.

- De fleste af dem har aldrig prøvet at spille på græs før. Hjemme i Upernavik spiller de på grus. Men mange af de drenge, vi har med, kommer fra små bygder, hvor de hverken har boldbaner eller legepladser, så de er vant til at spille på isen, siger Tekle Ghebrelul.

Annonce

Afrikansk holdleder

Holdlederen Tekle Ghebrelul er til daglig viceforstander på folkeskolen i Upernavik.

Han har selv taget initiativet til at arrangeret turen for de 16 grønlandske fodboldspillere. Det er hans måde at give noget tilbage på.

- Jeg kom til Danmark som flygtning fra Eritrea, da jeg var 14, og boede mere eller mindre på børnehjem de første år. Jeg spillede meget fodbold i klubben KB, og den hjalp mig med tøj og støvler. Nu er det min tur til at gøre noget for andre, siger Tekle Ghebrelul, imellem opmuntrende tilråb til spillerne på banen.

Energilagrene er ved at være i bund efter to hårde uger med fodbold fra morgen til aften.

Fodbold, fodbold, fodbold

Spillerne har trænet flere timer hver dag. De har spillet to kampe - en sejr og et nederlag.

Og som om det ikke var nok, er de blevet ved med at spille fodbold, efter at træningen var overstået - nogle gange til langt ud på natten.

- De har sovet i vores cafeteria her ude ved KFUM, så de har også fået lov til at bruge lyset ude på grusbanen. Den første aften måtte vi ud og hente dem klokken to om natten. Efter det blev vi enige om at slukke ved midnat, fortæller formand for Odense KFUM, Finn Johansen.

Mødte de professionelle

Udover selv at trille rundt med bolden har de grønlandske gæster også haft lejlighed til at se masser af fodbold. De har set OB-AaB på Fionia Park, og de har også fået lov til at overvære OB-spillerne træne på træningsanlægget i Ådalen.

- Jeg snakkede med Djemba-Djemba og fik hans autograf. Det var en stor oplevelse, siger 19-årige Johan Bidstrup i pausen.

- Det er sjovere at spille på græs, tilføjer han med et skævt smil, inden han løber ud til 2. halvleg, som skal spilles på den eneste bane med projektørlys - grusbanen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce