Annonce
Indland

Grønlands is smelter med syvdobbelt hast

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Afsmeltningen af indlandsisen er nu syv gange kraftigere end i 1990'erne, advarer internationalt forskerhold.

Grønlands indlandsis forsvinder nu syv gange så hurtigt som i 1990'erne.

Smeltevand fra den grønlandske is vil betyde, at 100 millioner mennesker i klodens kystområder hvert år kommer til at opleve oversvømmelser sidst i dette århundrede - hvis det nuværende tempo fortsætter.

Det konkluderer et internationalt hold på 96 polarforskere tirsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature. De arbejder på 50 universiteter og forskningsinstitutioner over hele kloden.

Siden 1992 har Grønland mistet 3,8 billioner ton is - nok til at hæve det globale havniveau med 10,6 millimeter.

Tempoet er øget fra 33 milliarder ton is årligt i 1990'erne til gennemsnitligt 254 milliarder ton om året i det forløbne årti.

Nature-studiet giver ifølge forfatterne det hidtil mest omfattende billede af istabet fra Grønland. Det er ledet af professor Andrew Shepherd fra University of Leeds og dr. Erik Ivins fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Californien.

Fra Danmark har blandt andet DTU Space, Geus, DMI og Københavns Universitet deltaget.

- Som tommelfingerregel er det sådan, at for hver centimeters global havstigning udsættes yderligere seks millioner mennesker i kystområder for oversvømmelser, siger Andrew Shepherd i en pressemeddelelse.

Den samlede stigning i havene vil udsætte omkring 400 millioner mennesker for oversvømmelser i år 2100.

- Dette er ikke usandsynlige hændelser eller små virkninger. De sker og bliver ødelæggende for kystsamfund, understreger Andrew Shepherd.

Smeltningen toppede i 2011 med et istab på 335 milliarder ton og er derefter fladet ud. Nature-studiet medregner ikke den store afsmeltning i Grønland i sommeren 2019.

Den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Nansen Centeret i Bergen, har bidraget med data fra Østgrønland.

- Flere mennesker vil blive berørt af oversvømmelser - omkring 40 millioner flere end forventet. Det er et vigtigt budskab.

- Der er færre, der går hus forbi, og det er bekymrende i sig selv, siger han.

- Konklusionerne er tungtvejende og giver en god ballast til politikerne om de beslutninger, de skal træffe. De tilvejebringer også et godt fundament for den sjette hovedrapport fra FN's Klimapanel, som kommer i 2021, siger Mernild.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce