Annonce
Indland

Grønlands historie risikerer at blive ædt

Joergen Hollesen, Handout/Ritzau Scanpix
Klimaforandringer truer Grønlands arkæologiske rester. Grønlands historie smelter væk, viser rapport.

Flere områder i Grønland står til at miste mellem 30 og 70 procent af landets arkæologiske rester, hvis temperaturen i området fortsat stiger.

Det er blandt andet rester fra vikingetiden og de første indbyggere i områderne, der risikerer at forsvinde på grund af klimaforandringerne, viser en rapport, som er offentliggjort torsdag.

Jørgen Hollesen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og projektleder i undersøgelsen bag rapporten, fortæller, at et forskningshold siden 2016 har undersøgt flere områder ved Nuuk, hvor blandt andet vikingerne slog sig ned omkring år 1000.

- Vi har undersøgt, hvordan temperaturen i luften påvirker temperaturen nede i jordlagene. Hvis temperaturen stiger med 2,5 til 5 grader, vil 30 til 70 procent af de arkæologiske rester forsvinde eller rådne op, og så vil Grønland miste store dele af deres fortid, siger Jørgen Hollesen.

I Grønland er der identificeret omkring 6000 steder af arkæologisk interesse.

Alle former for arkæologiske rester er sårbare over for temperaturforandringer, fordi de har ligget så længe i jorden.

Ved temperaturstigninger vil mikroskopiske organismer spise og dermed nedbryde de arkæologiske rester, fortæller seniorforskeren.

- Organiske elementer som hår, tekstiler, menneske- og dyreknogler, fjer og skaller, som ligger i ruiner fra vikingetiden går tabt.

- Så Grønland kan miste 70 procent af deres arkæologiske rester inden for de næste 80 til 100 år, og lige nu kan vi kun observere, lave målinger og forhindre, at det ikke bliver en kritisk situation inden for de næste 50 år, siger Jørgen Hollesen.

Forskningens resultater er blevet sammenlignet med tidligere resultater på de undersøgte lokationer, og der fandt forskningsholdet tegn på, at nedbrydningen allerede er i gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce