Annonce
Fyn

Grøn fynsk landmand: - Man kan roligt spise dansk kød med god samvittighed

Hans Erik Absalonsen fra Toftegaard i Glamsbjerg er sammen med to andre store landbrug på vej til at bygge et biogasanlæg, der ved hjælp af produktionsaffald vil kunne levere gas til mellem 6.000 og 7.000 husstande om året. Det er bare ét af mange grønne tiltag på gården. Han havde onsdag besøg af de to folketingskandidater Stine Helles fra Alternativet (tv) og konservative Mai Mercado. Foto: Kim Rune
Man kan sagtens spise dansk kød og være klimavenlig samtidig. Det fortæller den grønne landmand og kalveproducent Hans Erik Absalonsen fra Toftegaard i Glamsbjerg, der onsdag satte de to folketingskandidater Mai Mercado fra Konservative og Stine Helles fra Alternativet stævne for at snakke klimaudfordringer og landbruget som grøn og aktiv medspiller.

- Prøv lige at se dem engang, er de ikke bare flotte?

Landmand Hans Erik Absalonsen vender stolt blikket ud mod sine kalve, der i ren begejstring over opmærksomheden kommer springende ned mod ham og hans gæster.

Hans Erik Absalonsen er midt i en klimakrise blevet en af de helt centrale personer i valgkampen. For kan man overhovedet være kødproducent og klimavenlig på samme tid?

Ja, lyder svaret fra landmanden, der på en sjaskvåd forårsdag har inviteret den konservative spidskandidat Mai Mercado og oppositionens Stine Helles fra Alternativet på gårdbesøg til en snak om, hvordan man kan gøre.

I 2014 indgik han et samarbejde med en privat investor, der overtog det meste af økonomien i produktionen. Det har givet Hans Erik Absalonsen nogle muligheder for at omstille produktionen i en grønnere retning.

Han har blandt andet investeret i klimavenlige maskiner, mens der er energi- og miljøvenligt LED-lys i alle bygninger. Foderet til kalvene er en særlig blanding, der reducerer udledningen af methangas. Gyllen fra staldene sendes direkte til biogasanlæg, hvor det forarbejdes og sendes retur som næsten lugtfri gylle, som så igen kan bruges til at gøde markerne. Oveni det har han egen vindmølle, der producerer strøm på 19. år svarende til 300 husstandes elforbrug om året.

Alt i alt betyder det, at kalveproduktionen er både bæredygtig og CO2-neutral hos Absalonsen.

- Men det er jo ikke alle, der kan gøre som dig og få hjælp fra en privat investor, indskyder Mai Mercado.

- Nej, men lidt kan man altid gøre. Og det bliver faktisk mere og mere almindeligt, at de store produktioner overtages af pengemænd. Og når de gør, så tænker de klimaet ind i det, fordi det er simpelthen trenden. Så hver gang, der skal investeres og købes nyt, så er den grønne omstilling en naturlig del af det, forklarer Hans Erik Absalonsen.

Han gætter på, at omkring 30 procent af produktionen i landbruget i dag er overtaget af investorer. På Sydvestfyn ligger det dog omkring 50-60 procent.

- Vi er temmelig langt fremme på den front, forklarer han.

Annonce

Klimatiltag på Toftegaard

  • Egen vindmølle Toftegaard har sin egen vindmølle, som producerer 1,4 million kwh, svarende til 300 husstandes elforbrug. Overskudsstrømmen sælges til Energi Fyn.
  • Lave energiomkostninger Der er installeret energi- og miljøvenligt LED-lys i alle bygninger. Vand, personalerum og stuehus opvarmes med jordvarme og varmegenvinding fra dybstrøelse. I staldene er der naturlig udluftning, hvilket reducerer elforbruget. Alle motorer, der kører, er lavfrekvente, hvilket sikrer, at der ikke bruges mere strøm end nødvendigt.
  • God foderkvalitet Ved hjælp af særlige foderblandinger reduceres kalvenes udledning af metangas. Foderet er af høj kvalitet, som sikrer en god udnyttelse.
  • Dybstrøelse og gylle bliver til biogas Dybstrøelse og gylle fra staldene sendes direkte til biogasanlæg, hvor det forarbejdes og sendes retur som næsten lugtfri gylle, som bruges til at gøde markerne.
  • Klimavenlige maskiner Toftegaard har investeret i nye maskiner, for eksempel traktorer og markmaskiner, og kører via GPS-styring, som optimerer brugen og sparer energi. En stor del af produktionen er computerstyret.

Kød som den store synder

Hans Erik Absalonsen er ked af, at kød er blevet gjort til den helt store synder i debatten.

- Hvis man skærer lidt ned på kødet og så ellers holder sig til danskproduceret kød, som sætter et CO2-aftryk svarende til en fjerdedel af det udenlandske, så kan man sagtens spise kød med god samvittighed, siger han.

Han har dog en bøn om, at man fra samfundets side hjælper landbruget, når produktionen skal omstilles. For mens landbruget af samfundet bliver presset til mere klimavenlig produktion, bliver de presset af bankerne til at levere økonomiske resultater.

Og det er begge kandidater med på.

- Vi er nok det eneste borgerlige parti, der går ind for at hjælpe landbruget til en grønne omstilling, lyder det fra Mai Mercado, og Stine Helles supplerer.

- Jeg har det sådan, at i stedet for at slå på landbruget, så lad os samarbejde med dem. Jeg er meget fokuseret på klimaet, rent drikkevand og rene fødevarer, og så er jeg lidt mere fleksibel i forhold til økologi og hvor meget kød, vi skal spise, siger hun.

Nyt biogasanlæg

Selvom de to folketingskandidater er enige om, at landbruget skal hjælpes til en mere klimavenlig produktion, er de ikke helt enige om hvordan.

Stinne Helles og hendes parti er ikke bleg for at forslå statsgaranti på landbrugets lånemuligheder.

- Hvis vi kan sikre en bedre adgang til kapital, så er det en gratis måde for samfundet at få skubbet til den grønne omstilling, siger hun.

Men så langt vil Konservative ikke gå.

- Jeg får simpelthen tics, når jeg hører ordet "statsgaranteret lån". Men lånemulighederne kunne man godt kigge på, så det blev mere favorable for landbruget, mener Mai Mercado.

På Toftegaard er man i hvert fald nået i mål. Men det grønne eventyr stopper ikke her.

Sammen med Driftsfællesskabet Stougaard og Steensgaard Gods har han fået byggetilladelse til at bygge et biogasanlæg på sine egne marker. Affaldsprodukterne fra marken bliver ført ind i anlægget, som så kan levere biogas til imellem 6.000 og 7.000 husstande om året. Lugten fra gylletankene vil være næsten ikke-eksisterende.

- Der går ikke noget til spilde. Og strøm til den kan vi få fra vores egen vindmølle, forklarer han.

- Det er simpelthen musik i mine ører. Det er jo simpelthen fantastisk, når det hele kører i ring på den måde, lyder det fra Stinne Helles og Mai Mercado nikker.

- Jeg kunne ikke være mere enig.

Og hvis man skulle få lyst til at høre mere om Hans Erik Absalonsens grønne produktion, er man velkommen til at banke på hans dør.

- Jeg vil meget hellere, at folk kommer fordi og snakker med mig i stedet for at piske en stemning op på de sociale medier, hvor man aldrig har alle fakta med. Min dør står altid åben.

To af spidskandidaterne ved folketingsvalget Konservatives Mai Mercado og Alternativets Stine Helles lagde onsdag vejen forbi Toftegaard i Glamsbjerg, der har omlagt kalveproduktionen i en grøn og klimavenlig retning. Foto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce