Annonce
Faaborg-Midtfyn

Grøn fynsk biogas-gigant kører selv på sort diesel: - Afgifterne på biogas-brændstof er for høje

Nature Energy er den største på det danske marked, når det kommer til gastankstationer. Men det fynske energiselskabs egne tankbiler kører ikke biogas, men på diesel. Foto: Peter S. Mygind
I Heden vest for Ringe producer energiselskabet Nature Energy store mængder grøn biogas, og selskabet har investeret massivt i biogastankstationer. Men den fynske energivirksomheds egne lastbiler kører på almindelig sort diesel. Afgifterne på CO2-neuralt biogas er nemlig højere end på diesel, lyder forklaringen fra Nature Energy, der opfordrer regeringen til at sætte afgifterne ned.

Midtfyn: Fire store tankbiler kører i pendulfart til og fra energiselskabet Nature Energy Midtfyn ved Heden vest for Ringe. Lastbilerne henter gylle rundt omkring hos lokale landmænd, som omdannes grøn biogas på anlægget ved Heden.

Den grønne gas kan bruges til mange forskellige formål - blandt andet CO2-neutral brændstof til gaskøretøjer, som det fynske energiselskab har investeret massivt i.

- I september opkøbte vi ni gastankstationer. Vi ejer nu 16 ud af de 19 stationer, der er i Danmark, siger Søren Eskelund Toft, der er ansvarlig for Nature Energys gastankstationer.

- Der er et kæmpe behov for at omlægge transporten til miljørigtig brændstof, og der spiller gas en afgørende rolle. Især i forhold til den tunge transport, fortsætter han.

Søren Esklelund Tofts ord klinger dog lidt hult, når man kigger ud over morgentrafikken på biogasanlægget ved Heden. Nature Energys egne tankbiler, der leverer gylle til afgasning, kører nemlig selv på kulsort diesel. Det samme gælder lastbilerne med dybstrøelse, madaffald og anden biomasse, der også omdannes til grøn gas på energianlægget på Midtfyn. Så hvis biogastransport er så god en idé, hvorfor bruger virksomheden det så ikke selv?

- Det er simpelthen for dyrt i afgifter. Systemet er skruet sådan sammen, at biogas er beskattet cirka 15 procent højere end diesel. Og vi er en virksomhed, der prøver at holde omkostningerne så lave som muligt, siger Søren Eskelund Toft.

Annonce

Afgifter bremser grøn omstilling

De danske afgifter på gas som brændstof er dobbelt så høje som i Sverige og mere end tre gange så høje som i Tyskland. Det er helt uforståeligt, og politikerne bør lave om på dette. Det siger Nature Energys administrerende direktør, Ole Hvelplund, der mener, at man har for lidt fokus på biogas, når det kommer til transport.

- Der er en tendens til, at man er meget ensidigt fokuseret på el som brændstof. Men der er nogle ting, hvor el ikke er den bedste løsning. Og det hul kan man lukke med biogas, siger Ole Hvelplund, der understreger, at Nature Energy selv ville omlægge transporten til biogas, hvis bare afgifterne var på lige fod med diesel.

- Det er en meget lavthængende frugt at skrue på afgifterne, så man skaber et større incitament til at omlægge til biogas. Det har man endnu ikke gjort, og det er simpelthen er dumt, for biogas er den nemmeste måde at lave CO2-neutral transport på, siger Ole Hvelplund.

Alene Nature Energy producerer nok biogas til, at man kan holde 10.000 lastbiler kørende hver eneste dag, og Ole Hvelplund mener, at det er nødvendigt at udnytte dette, hvis man skal nå regeringens målsætninger om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Derfor sender han en opfordring til den fynske klimaminister, Dan Jørgensen, om at sætte fokus på biogas.

- Det er vigtigt, at Dan Jørgensen lægger pres på skatteministeriet for at få ændret disse afgifter. For som det er nu, så blokerer afgifterne for den grønne omstillingen, siger Ole Hvelplund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Faaborg-Midtfyn

Gypsy-jazz i verdensklasse

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce