Annonce
Udland

Grøn bølge står til at ramme det schweiziske valg

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Debatten om smeltende gletsjere og klimaforandringer fylder blandt de i alt 5,3 millioner schweiziske vælgere.

Klimabevidste schweiziske vælgere står til at give de grønne partier hidtil uset støtte ved det parlamentsvalg, der finder sted søndag.

Således kan Grüne Partei der Schweiz gå tre procentpoint frem til knap 11 procent af stemmerne. Og samtidig ventes også en fremgang til det mindre og mere centrumorienterede Grünliberale Partei.

Tilsammen kan det give de grønne partier op mod 18 procent af stemmerne. Det viser målinger fra tv-stationen SRF ifølge Reuters.

Samtidig ventes den store vinder ved det seneste parlamentsvalg, det indvandrerkritiske SVP, at gå tilbage. Flere peger derfor på en ændring i sammensætningen af regeringen, Forbundsrådet.

Miljødebatten er taget til i alpelandet, hvor smeltende gletsjere er et meget synligt tegn på temperaturstigninger.

Hele året har der været klimademonstrationer. For blot en måned siden blev der holdt et "begravelsesoptog" for Pizol-gletsjeren, der ifølge BBC har mistet 80 procent af sin masse siden 2006.

- Der er en dyb vedvarende forandring i det, der bekymrer folk, og en ny bevidsthed om emnets vigtighed, siger Pascal Sciarine, politolog ved Universitet i Geneve, ifølge Reuters.

- Den ventede fremgang til de grønne partier kan klart forklares med miljømæssige bekymringer om klimaforandringer.

Men selv om de to grønne partier skulle gå meget frem, betyder det ikke, at de er sikret en plads i den schweiziske regering.

Tingene fungerer nemlig anderledes i Schweiz end i andre europæiske lande.

De 5,3 millioner stemmeberettigede schweizere stemmer om de 200 pladser i underhuset og 46 pladser i overhuset. De to kamre vælger så i december regeringen, som bliver kaldt Forbundsrådet og består altid af syv ministre.

De seneste 60 år er pladserne i Forbundsrådet blevet fordelt mellem de samme fire partier, nemlig SVP, centrum-venstre-socialisterne hos SP, det liberale FDP og det kristendemokratiske CVP.

Det er sket i henhold til det, som schweizerne kalder den "magiske formel".

Den kan ændres for at afspejle de seneste resultater og skal være med til at sikre politisk stabilitet i landet.

De grønne partier lægger ikke overraskende op til, at den "magiske formel" ændres. Så kan de nemlig få en plads i regeringen.

Men politiske analytikere siger ifølge Reuters, at det er usandsynligt, at de grønne partier kommer med.

Traditionen i Schweiz er nemlig, at partier skal vise fremgang ved to valg i træk, før det viser sig i Forbundsrådets sammensætning.

Størstedelen af vælgerne har brevstemt i løbet af de seneste uger, skriver nyhedsbureauet dpa. Valgstederne lukker klokken 12.00 søndag.

Schweiz regeres på regionalt plan i 26 delvis selvstyrende enheder, kantoner, med en høj grad af direkte demokrati.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce