Annonce
Udland

Græsk udenrigsminister trækker sig efter navnetvist

Nikos Kotzias har trukket sig som udenrigsminister i Grækenland, og han smækker med døren på Twitter.

Grækenlands regering kæmper internt om en aftale med Makedonien om et navneskift.

Et skænderi ved et møde i den græske regering tirsdag, fik onsdag udenrigsminister Nikos Kotzias til at trække sig.

Skænderiet tirsdag handlede om en aftale mellem Grækenland og Makedonien. Aftalen går groft sagt ud på, at Grækenland dropper sin modstand mod at lukke Makedonien ind i militæralliancen, hvis Makedonien skifter navn.

Kotzias har diskuteret heftigt med forsvarsministeren og partilederen for regeringens mindste parti, Panos Kammenos.

Kammenos er utilfreds med aftalen og har truet med at forlade regeringen, hvis den bringes i parlamentet til ratificering. Kotzias følte ikke, at han på mødet fik tilstrækkelig støtte.

- Premierministeren og en række andre ministre har truffet deres valg ved gårsdagens møde. Så traf jeg mit, skriver Kotzias på Twitter.

Tvisten drejer sig om retten til navnet Makedonien. Det er navnet på en region i Grækenland, der derfor mener, at nabolandet mod nord med sit navn gør krav på en del af Grækenlands territorium.

Med aftalen skal Makedonien skifte navn til Nordmakedonien. Det er Kammenos ikke tilfreds med. Derfor vil regeringen være afhængig af oppositionens støtte til aftalen, hvis den skal godkendes.

Premierminister Alexis Tsipras har efter Kotzias' opsigelse valgt selv at tage hvervet som udenrigsminister. I en udtalelse fra Tsipras' kontor forklarer han, at han vil kaste alt ind på at få aftalen til at blive til virkelighed.

Også i Makedonien har aftalen mødt modstand. I parlamentet mangler den opbakning fra de to tredjedele, der kræves. Det er særligt landets konservative parti, VMRO-DPNMNE, der er imod.

Derudover har aftalen været til en folkeafstemning. Resultatet blev dog ugyldigt, fordi for få stemte.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce