Annonce
Nyborg

Grænserne trukket skarpt op

SAG: Ingen afgørelse i striden mellem Barfoed og Nyborg

NYBORG: Det er soleklart, at hvis man indgår en lejeaftale på en beboelsesejendom, og det efterfølgende viser sig, at ejendommen indeholder mange flere kvadratmeter, end der står i lejeaftalen, så er udlejeren i sin gode ret til at kræve huslejeforhøjelse.

Det er lige så indlysende, at hvis en kommune ikke længere varetager administrationsopgaver for det firma, den lejer en udlejningsejendom ud, så skal udlejeren heller ikke betale et årligt administrationshonorar til kommunen på 45.000 kroner.

Det var advokat Niels Wegeners klare meldinger, da han i går på sin klient direktør Frederik Barfoeds vegne procederede for, at Frederik Barfoeds udlejningsfirma, Dansk Ejendomskapital A/S, er i sin gode ret til at afkræve Nyborg Kommune en lejeforhøjelse på 150.000 kroner om året for den store udlejningsejendom Ådalen 33-47 med 32 leje-mål.

I retten i går var det altså også Barfoed-advokatens opfattelse, at administrationsbidraget fra Dansk Ejendomskapital til Nyborg Kommune skulle bortfalde, fordi han mente, at kommunen slet ikke udførte noget administrativt arbejde i Åparken længere.

De argumenter købte Nyborg Kommunes advokat, Tage Alsted, på ingen måde. Han gjorde bl.a. gældende, at kommunen siden 1972 har lejet ejendommen i Åparken af forskellige udlejere - og naturligvis altid med kælderen som en del af lejemålet, og han fandt det direkte utilstedeligt, at Dansk Ejendomskapital pludselig - bare tre dage efter overtagelsen af udlejningsejendommen - pludselig krævede en lejeforhøjelse på 15 procent, og hvis kommunen ikke ville slippe pengene, så skulle kælderen ryddes.

Det var samtidig Tage Alsteds påstand, at kommunen er i sin gode ret til at opkræve administrationsgebyr, idet det er kommunen, der udlejer de 32 lejemål, og at Frederik Barfoeds firma dermed har en 100 procents sikkerhed for at få den fulde husleje for alle lejligheder år efter år.

Man kan ikke påstå, at tonen mellem parterne var kammeratlig. Til gengæld kan man fastslå, at et forlig ikke ligger lige om hjørnet. Så det bliver spændende at høre, hvilket tilkendegivelse dommer Lars Ryhave kommer med fredag den 3. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

OB'erne mistede hovederne i blæsten

OB

Jebali kaldte hårde dueller for normale

Leder For abonnenter

Find sammen om plastik

Det er den helt rigtige person, regeringen har sat i spidsen for den del af klimapartnerskabet med erhvervslivet, der handler om cirkulær økonomi, affald og vand. Camilla Haustrup Hermansen, fjerde generation af den fynske industrifamilie Haustrup, har som medejer af og direktør i Plus Pack i det daglige hænderne dybt begravet i virkelighedens verden, hvor det handler om at genanvende så meget plastik som muligt i produktionen af ny plastik. Det skriver Camilla Haustrup Hermansen om i dag i sin erhvervsklumme her i avisen og betoner, hvor vigtigt det er for erhvervslivet at genanvende materialer i langt større omfang, end det sker i dag. Ikke kun plastik, men alle mulige materialer. Hendes særlige pointe er, at grøn energi, som alle nævner som det vigtigste til at indfri målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030, slet ikke er nok til at sikre målet. Det er pinedød nødvendigt, at virksomheder bliver meget bedre til at genanvende materialer som for eksempel plastik. Plus Pack, der fremstiller emballage af blandt andet plastik, er allerede nået langt på det felt. Netop når det handler om plastik, virker det uforståeligt, at der ikke i de 10 fynske kommuner er etableret en fælles strategi for, hvordan vi sorterer og genanvender plastik. I serien "Fra bord til jord", som avisen bragte for knap to måneder siden, afdækkede vi, hvordan der eksisterer flere forskellige ordninger omkring sortering af plastik. Og i øens største kommune, Odense, der i disse måneder er ved at indføre en ny affaldsordning, skal der slet ikke sorteres plastik. Der arbejdes på en fælles kommunal ordning, hvori indgår et eftersorteringsanlæg, men det har tilsyneladende lange udsigter og kan tage tre-fem år, inden den er en realitet. Opfordringen herfra er, at der sættes turbo på en fælles ordning. Fyn kunne blive et eksempel for resten af landet på, hvordan det kan gøres. Og skulle det betyde, at det bliver lidt dyrere at komme af med sit skrald, er det en pris, der er værd at betale.

Annonce