Annonce
Udland

Grækenland forstærker grænse mod flygtninge fra Tyrkiet

Alexandros Avramidis/Reuters
Tvivl om aftale mellem EU og Tyrkiet har skabt uro ved Grækenlands og Bulgariens grænser til Tyrkiet.

Grækenland blokerede fredag for hundredvis af migranter, som ville ind i landet. Det sker, efter at Tyrkiet har skabt tvivl om, hvorvidt det vil forhindre syriske flygtninge i at søge mod Europa.

Annonce

Ved en grænseovergang i Kastanies i Grækenlands nordøstlige Evros-region var der indsat militære lastbiler med soldater og pigtrådshegn for at skærpe grænsekontrollen.

- Et betydeligt antal af migranter og flygtninge er samlet i store grupper ved den græsk-tyrkiske landegrænse, hvor de forsøger at komme ind i Grækenland illegalt, siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, på Twitter.

- Jeg ønsker at sige det klart: Illegal indrejse i Grækenland vil ikke blive tolereret. Vi øger bevogtningen af grænsen, siger han.

Tidligere var omkring 300 asylansøgere ankommet til grænseområdet. De ankom øjensynligt fra Edirne i Tyrkiet, siger kilder i politiet og militæret.

Reuters skriver, at migranter, hvoraf nogle medbringer små børn i tasker, går mod den græske grænse fra Istanbul. På veje, stier og hen over marker i scener, som vækker mindelser om flygtningekrisen i 2015. Dengang søgte over en million mod EU for at søge asyl på deres flugt fra krig og fattigdom.

Syrere, iranere, irakere, pakistanere og marokkanere er blandt migranter, som er kommet til grænseovergange mellem Grækenland og Bulgarien - omkring 200 kilometer vest for Istanbul, oplyser tyrkiske medier.

Tyrkiet huser over 3,7 millioner syriske flygtninge. Landets regering siger, at der ikke er plads til flere.

- Vi har besluttet, at vi øjeblikkeligt undlader at stoppe syriske flygtninge, som vil til EU over havet eller over landjorden, sagde en tyrkisk embedsmand tidligere fredag til Reuters.

EU meddelte senere, at det ikke har modtaget nogen officielle meddelelser fra Tyrkiet om en suspendering af en aftale fra 2016.

Aftalen indebærer, at Bruxelles sender milliarder af euro i støtte til Ankara, som til gengæld holder strømmen af migranter og flygtninge ude af EU. Tværtimod fik EU bekræftet fra Tyrkiet, at gældende aftaler står fast.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce