x
Annonce
Kultur

Kommentar: Gourmetmad sælger bedre end gummi

Ingen Michelin-stjerner til provinsen i denne omgang. Arkivfoto: Robert Wengler

Igen i år blev restauranterne i provins-Danmark forbigået, da Michelin uddelte de eftertragtede stjerner ved et show i Trondheim mandag aften. Ikke at jeg havde forventet det helt store efter sidste års fuser, men at Danmark ikke fik en eneste ny Michelin-restaurant i provinsen, kommer alligevel bag på mig.

Hovedstaden blev heller ikke overøst med hæder. Kun én ny restaurant kom der til på stjernehimlen over København, idet Alchemist strøg direkte ind med to stjerner. Og tillykke med det. Også til Restaurant Jordnær, der fik en ekstra stjerne og har nu to. Men så var der heller ikke mere at komme efter, set med danske øjne. Hvis man altså ser bort fra de ekstrapriser, som synes at være det nye fra dækfabrikantens side: en værtskabspris, en ny bæredygtighedspris, og en ditto mentorpris.

Kigger man vest for Storebælt, var forventningerne forud for uddelingen, at Treetop i Munkebjerg ved Vejle med Nikolaj Møller Christiansen i spidsen var en oplagt kandidat til en stjerne. Alsik Hotel Syttende i Sønderborg og Restaurant Lyst i Fjordenhus i Vejle har også været nævnt som bejlere, selv om begge er ret nyåbnede. Endelig er der Falsled Kro på Sydfyn, som i flere år har fortjent en stjerne eller to. I hvert fald hvis man spørger Danmarks fornemste anmelderkorps.

Men nej. I stedet blev det værtslandet, der hev flest stik hjem. Fire ud af syv nye et-stjernede restauranter blev fundet i Norge. Tre af dem med adresse uden for Oslo. Man kan altså ikke klandre Michelin-inspektørerne for ikke at besøge provinsen. Det giver vel også mening, når nu Michelin har valgt at holde showet i Trondheim og ikke i Oslo.

Men hjemmebanefordelen er ikke altid garant for en stor stjernehøst. Sidste år foregik uddelingen i Aarhus og nogle mente, at det betød, at Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj endelig ville få sin anden stjerne. Andre havde en forventning om, at flere restauranter i provinsen ville få en stjerne, når Michelin nu havde lagt showet uden for København for første gang. Ingen af de to forudsigelser holdt stik. Det eneste, man fik, var en lang næse og et tåkrummende show.

Helt så slemt var showet i år ikke. Måske Michelin har taget ved lære af sidste års fadæse. Jeg tror det næppe. Jeg vil heller ikke lægge for meget i, hvor uddelingen bliver holdt i 2021. Michelins veje er og bliver uransalige.

Der hersker ingen tvivl om, at stjernerne betyder overordentligt meget for de kokke, der modtager dem. Flere var synligt rørt ved mandagens ceremoni. Jeg er også ret sikker på, at man med Michelin Guide Nordic Countries i hånden kan få sig et væld af fantastiske spiseoplevelser rundt om i Norden, hvis ellers man har råd til det. I sidste ende handler det dog om at sælge dæk. Det er det, Michelin lever af, og med gourmetmad som en del af brandet får gummiringene et eksklusivt skær. En association, der er nemmere at sælge set fra et markedsføringsperspektiv. Og det må man give dækvirksomheden. Det er den ret god til.

Michelin-stjerner vest for Storebælt

Henne Kirkeby Kro - to stjerner.
Restaurant Frederikshøj, Aarhus - en stjerne.
Domestic, Aarhus - en stjerne.
Gastromé, Aarhus - en stjerne.
Ti Trin Ned, Fredericia - en stjerne.
Me Mu, Vejle - en stjerne.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce