Annonce
Udland

Google vinder EU-sag om ret til at blive gemt på internet

Georges Gobet/Ritzau Scanpix
EU-retten giver ikke mulighed for at kræve EU-borgeres personfølsomme data fjernet globalt, siger EU-domstol.

Google kan ikke tvinges til at fjerne link til personfølsomme oplysninger i søgninger uden for EU, siger EU-Domstolen i en afgørelse tirsdag, hvor Frankrig havde krævet en "ret til at blive glemt".

Den amerikanske it-gigant skal dog gøre det i EU's medlemslande, tilføjer domstolen i sin afgørelse.

Med andre ord kan EU-retten ikke beskytte EU-borgere uden for unionens grænser, når det gælder søgninger, der indeholder personfølsomme data.

Sagen var rejst af CNIL, som er et fransk databeskyttelsestilsyn.

Tilsynet idømte for tre år Google en bøde på 100.000 euro (746.000 kroner) for ikke at ville fjerne følsomme oplysninger fra søgeresultater.

CNIL mente, at borgere måtte have "ret til at blive glemt".

Google har under sagen argumenteret, at det ikke kunne være rigtigt, at it-giganten skal fjerne link på google.com og andre af Googles søgesider uden for EU under henvisning til EU-retten.

- Det er godt at se, at EU-Retten er enig i vores argumenter, siger Peter Fleischer, som repræsenterer Google i sagen, i en skriftlig udtalelse.

Tirsdagens afgørelse følger den vurdering, som generaladvokat Maciej Szpunar ved EU-Domstolen gav i januar, da han havde gennemgået sagen.

EU har de seneste år indført skrappe regler for databeskyttelse på internettet.

Det har ført til, at it-virksomheder over hele verden har været tvunget til at indrette sig efter disse.

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager bliver fra 1. november ansvarlig for det digitale område, når hun bliver ledende næstformand i EU-Kommissionen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Simone er bidt af boksning

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce