Annonce
Odense

GoMore-direktør om humanister i erhvervslivet: - Virksomhederne er ligeglade med, hvor folk kommer fra

GoMore er i dag Skandinaviens største deleøkonomiske virksomhed med over 100 medarbejdere i fem lande. Manden bag er Matias Møl Dalsgaard, der er uddannet filosof. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
GoMore-direktør Matias Møl Dalsgaard er tirsdag en af flere oplægsholdere, der skal deltage og debattere i SDU-seminaret ”Humaniora set udefra”, der tirsdag afholdes på campus. Han er fortaler for den generelle dannelse og synes, at humanisterne skal blive bedre til at opsøge andre felter end præcis det, de har studeret på universitetet.

- Virksomhederne vil gerne have veluddannede, arbejdsomme mennesker, som er gode til at løse opgaver. De er sådan set ligeglade med, hvor de mennesker kommer fra.

Sådan lyder det fra Matias Møl Dalsgaard, der er direktør i deleøkonomisvirksomheden GoMore, der er Danmarks største portal for privat biludlejning og samkørsel. Med en bachelorgrad i litteratur og en kandidat og ph.d.-grad i filosofi er han humanist med stort H. Han tror, det største problem i relationen mellem humaniora og erhvervslivet er, at erhvervslivet er en meget fremmed størrelse for de fleste humanister.

Og det er synd og skam. Humanister kan nemlig sagtens indgå i erhvervslivet, der ifølge Matias Møl Dalgaard gerne vil have friske hjerner med god viden.

- Det er klart, der er specialiststillinger. Hvis der er en, der skal have en læge, tandlæge eller jurist, må vedkommende jo ansætte en læge, tandlæge eller jurist. Men langt de fleste forretningsopgaver i virksomheder handler om at strukturere problemstillinger, opsamle viden, gennemføre analyser og nå frem til beslutninger.

Annonce
Matias Møl Dalsgaard mener, at humanister har en tendens til at glemme, at der findes en spændende verden uden for deres eget felt. Det er en skam, fordi humanister har meget at byde ind med i erhvervslivet. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Tysk litteratur og CBS

GoMore-direktøren betegner mange af de kompetencer, virksomhederne er ude efter, som generalistkompetencer. Han mener ikke, at en kandidat fra CBS er bedre rustet end en kandidat i tysk litteratur til at varetage den type opgaver, virksomheder ofte efterspørger.

- Det, der kan være galt, hvis du har læst tysk litteratur, er, at du er for uvidende og for berøringsangst over for mulighederne.

Matias Møl Dalgaard mener, at mange humanister fejlagtigt har en snæver opfattelse af, hvad de kan, og hvad andre faggrupper kan. En attitudejustering er ifølge iværksætteren ikke helt af vejen. Går man ind til en opgave med udgangspunktet, at det ikke er dét, man er uddannet til, får man ikke opgaven, mener han.

- De fleste opgaver er ikke noget, man konkret uddanner sig til. Det er noget, man bare går i gang med og finder en løsning på. Jeg tror, humanisterne tror, at de andre er uddannet til det, mens de ikke selv er. Det er forkert. Alle kan gå i gang med at løse forretningsproblemer.

Læs flere bøger

Til humanisterne derude har Matias Møl Dalsgaard to gode råd. For det første skal man udsætte sig selv for noget andet end det, man fordyber sig i på sit studie.

- Man skal ikke være ked af at fordybe sig. Men man skal sørge for at interessere sig for andre ting, hvis man vil have muligheden for at arbejde i et andet felt. Tag nogle helt andre fag. Læs en bog om noget andet. Rejs ud og se noget andet. Se, at der er anden verden end den, du bevæger dig i.

I det hele taget er Matias Møl Dalsgaard stor fortaler for klassisk dannelse og ville blandt andet ønske, at alle læste mere god litteratur. Han affejer skeptikerne, inden de har nået at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er det, en uddannelse skal sørge for – at give de unge en klassisk dannelse.

For ja, det er det, siger han. Pointen er, at hvis man er ordentlig dannet og ellers har lyst til at arbejde og lære nyt, har det en meget høj værdi - også i erhvervslivet. Og der er derfor ingen grund til at være ked af at være humanist. Tværtimod, siger han.

For det andet skal humanister lade være med at tro, at virksomheder ansætter en, fordi man er humanist.

- Det gør de ikke. De ansætter en, hvis man giver udtryk for, at man forstår en problemstilling og har lyst til at løse den. Det er jo egentlig ret enkelt, fastslår han.

Mange humanister har en masse såkaldte generalist-kompetencer, som er eftertragtede i erhvervslivet. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Emil fortæller om indsekter på Kulturøen

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Annonce