Annonce
Nyborg

Lokal kok skal genrejse Central Caféen

Kemien ser ud til at være god mellem ejeren og de kommende forpagtere i Central Caféen. Til venstre er det Jakob og Mie Krøll, der skal drive Nyborgs ældste restaurant. Til højre ses ejeren af stedet, Hans Henrik Kongsmark. Foto: Mogens Rasmussen.
Nyborg-ægteparret Jakob og Mie Krøll vil forny Nyborgs ældste restaurant - med respekt for historien. Jakob Krøll kommer fra restauranten i Sct. Knuds golfklub.

Nyborg: Det bliver den 43-årige Nyborg-kok Jakob Krøll, der med god hjælp sin kone, Mie, skal drive den legendariske restaurant og værtshus, Central Caféen, når stedet åbner igen den 1. april.

Det blev endelig afgjort i fredags, da parret underskrev en forpagtningsaftale med ejeren af Central Caféen, forretningsmanden Hans Henrik Kongsmark.

Jakob Krøll har et par år drevet restauranten i Sct. Knuds Golfklub, mens Mie Krøll beskæftiger sig med noget helt andet: Hun er sagsbehandler på rådhuset, men regner alligevel med at komme til at lægge en del timer i Central Caféen.

Hans Henrik Kongsmark købte stedet i september sidste år, og gik i gang med en omfattende renovering af hele bygningen, men det var slet ikke nødvendigt at lede eller annoncere efter nogen til at drive Central Caféen.

- Der har jo været skrevet i avisen om, at jeg ville genåbne restauranten, og jeg har fået mange henvendelser fra folk, der gerne ville forpagte stedet og fortsætte 165 års restauration-tradition. Så på den måde, kan man godt sige, der har været konkurrence om at blive forpagter på Central Caféen.

Valget faldt altså på Jakob og Mie Krøll, der sendte en meget gennemarbejdet ansøgning til Hans Henrik Kongsmark. De havde skitseret såvel menuerne, som drikkevarer, priser og bud på forskellige arrangementer i de traditionsrige lokaler.

Kontrakten blev som nævnt skrevt under i sidste uge, men kontakten mellem Kongsmark og det kommende forpagter-par har stået på en tid, så Jakob og Mie Krøll har haft indflydelse på renoveringen og indretningen i restauranten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce