Annonce
Erhverv

Goldman Sachs skrumper men tjener flere penge end ventet

Brendan Mcdermid/Reuters
Et ustabilt amerikansk aktiemarked kunne ikke spænde ben for Goldman Sachs, der i første kvartal tjente penge.

Selv om omsætningen faldt 13 procent, skar storbanken Goldman Sachs tilsvarende i omkostningerne og kom ud af første kvartal i år med et større overskud end ventet.

Samlet kunne Goldman Sachs notere et overskud på 2,3 milliarder dollar på en omsætning på 8,8 milliarder dollar i kvartalet.

Tre ud af bankens fire hovedområder skrumpede i omsætning i de første tre måneder af 2019. Blandt andet har den del af banken, der handler med aktier på vegne af virksomheder, haft problemer på det amerikanske aktiemarked.

Modsat kunne banken dog sænke sine omkostninger og så eksploderede den del af bankens forretning, der rådgiver virksomheder om blandt andet fusioner.¨Her omsatte banken for mere end 50 procent mere.

Goldman Sachs er i Danmark nok mest kendt for sin rolle i forbindelse med statens salg af Dong Energy, der i dag går under navnet Ørsted.

Goldman Sachs købte sig ind i det delvist statsejede selskab i 2013, da det betalte otte milliarder kroner for 18 procent af selskabet.

Sammenlagt tjente Goldman Sachs 20,4 milliarder kroner på sin investering i Dong.

Goldman Sachs er blevet symbolet på Wall Street oven på finanskrisen, hvor det kom frem, at banken ikke bare havde haft fingrene dybt nede i problemramte værdipapirer.

Den havde også væddet imod positioner, som den have fået sine egne kunder til at tage.

Bankens øgenavn, "vampyrblæksprutten", opstod efter en større artikel i magasinet Rolling Stone, der beskrev den som en "gigantisk vampyrblæksprutte, der suger på Amerikas ansigt".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce