Annonce
GOG

GOG's anfører og klubmand stopper karrieren til sommer

Jörg Carstensen/Ritzau Scanpix

Håndboldspilleren Lasse Kronborg, der er anfører for GOG, stopper karrieren til sommer.

Håndboldklubben GOG bliver en profil fattigere, når den rutinerede anfører Lasse Kronborg til sommer stopper karrieren.

I en pressemeddelelse på GOG's hjemmeside uddyber han sin beslutning om at stoppe efter 11 sæsoner for den fynske klub.

- GOG har betydet alt for mig. Det har været mit liv de sidste ti år og 11 i alt. Jeg føler, at jeg har givet alt, hvad jeg overhovedet kunne til klubben.

- Jeg har prøvet at videreudvikle og videreføre den GOG-sjæl, som jeg blev vist, dengang jeg startede. Den har jeg prøvet at give videre til de unge og nye spillere, som er kommet udefra, siger Kronborg.

Den nu 35-årige Kronborg har spillet i GOG ad to omgange. Senest kom han til efter klubbens konkurs og var med til at få klubben tilbage til toppen af dansk håndbold.

Derfor er det et "vaskeægte klubmenneske", som GOG-direktør Kasper Jørgensen og resten af klubben inden længe må se forlade banen.

- Lasse Kronborg har været en solid støtte og en central figur i genopbygningen af GOG som et tophold i dansk håndbold.

- Både på banen, men også uden for banen, hvor han i tre år var ansat i administrationen i klubben. Lasse har udfyldt mange funktioner, og vi skylder ham en stor tak for indsatsen og ønsker ham alt det bedste i det liv, der venter efter sæsonen, siger Kasper Jørgensen.

Lasse Kronborg er uddannet skolelærer, men han ved endnu ikke, hvad han skal lave efter håndbolden.

GOG vandt i sidste sæson sølv i herrernes håndboldliga.

/ritzau/

Annonce
GOG''s nyhed om Lasse Kronborgs karrierestop
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce