Annonce
Danmark

Godmorgen, tag en ny plads på jobbet

Hver medarbejder har fået en kasse eller trolley fra Ikea til de personlige ting, og sygedagpengerådgiver Tina Richter Brink og kollegerne pakker ud hver morgen og ned ved fyraften. De har færre personlige sager på kontoret og mindre papir. Foto: Kim Rune

Free seating blev til flexible seating hos socialrådgiverne i Faaborg-Midtfyn Kommune, som har fået en kasse eller trolley fra Ikea til at rumme deres computer, tastatur og personlige ting på jobbet. Nogle er rejst, andre er glade for den nye måde at arbejde på.

Arbejdsplads: Godmorgen og velkommen til en ny dag på kontoret - og en ny plads. Faste pladser er fortid, flexible seating er hverdagen for de 187 socialrådgivere og jobkonsulenter på det tidligere Ringe Sygehus. Hver dag tager de deres kasse eller Ikea-trolley med computer og mobiltelefon frem for at indrette arbejdspladsen. Og ved fyraften pakker de computeren ned igen.

De trygge rammer er forsvundet, uforudsigeligheden et vilkår.

- Men det er hverken rosenrødt eller noget bras. For kommunen handler det om at spare penge på pedel, vand, varme og anden drift ved at samle medarbejderne på færre kvadratmeter. Det kræver en høj grad af respekt for hinanden, og med otte pladser til 10 medarbejdere lærer man, hvem der møder tidligt eller sent og kan lide at have det varmt eller koldt. Og først og fremmest lærer man at bede folk op at tie stille, siger Line Moth Larsen med et glimt i øjet.

Annonce
Ifølge fællestillidsrepræsentant Line Moth Larsen spænder holdningerne til den nye kontorindretning bredt, nogle få medarbejdere er rejst, mens andre er glade for at møde nye kolleger med den fleksible indretning. Foto: Kim Rune

De røde heste

Line Moth Larsen er fællestillidsrepræsentant for 160 socialrådgivere og næstformand i hovedudvalget, som repræsenterer de 3500 medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun viser rundt i det renoverede sygehus en tirsdag formiddag, og vi finder et stillerum kaldet "De røde heste" efter de små taburetter med ulden polstring. Her kan man mødes en stund, andre møderum er mere computer-egnede med højborde.

Jobcenteret har i dag fungeret et år med den moderne indretning, som ifølge Line Moth Larsen både giver fordele og store udfordringer i det gamle sygehus, hvor koncernledelsen og mange faggrupper også holder møder. Holdningen er i ifølge Line Moth Larsen defineret som "goddag og velkommen, tag en plads", men det kræver en vis grad af ekstroverthed og rummelighed hos medarbejderne.

- Nogle synes, at det er mega-sjovt at møde nye kollegaer på tværs af afdelinger, mens andre søger tryghed i egne teams. Det er meget individuelt, hvordan den enkelte har det med den nye indretning, hvor man ikke kan tegne et generelt billede. Der er blevet forsøgt at tage hensyn til kolleger med eksempelvis nedsat hørelse og skånebehov som ved skulderskader. Udfordringen er at skabe rum for alles behov opsummerer Line Moth Larsen.

Administrativ medarbejder Joachim Boel Nielsen og sagsbehandler Per Jensen nyder kaffen og madpakken i et lounge-område. Her kan medarbejderne gå hen, når kantinen er fyldt. Møderummet har fået kulør, så forbipasserende ikke længere har direkte kig til kollegerne derinde. Foto: Kim Rune

187 holdninger

Facit efter et år i de moderne kontormiljø er, at 187 medarbejdere har 187 holdninger til den nye måde at arbejde på. Nogle få er ifølge Line Moth Larsen rejst, mange kan lide at arbejde i lokalerne, og andre er forbeholdne. Hver morgen begynder med fem minutters gymnastik, hvor tastatur og mus bliver koblet til en computer. Dagen slutter med samme øvelse i omvendt rækkefølge.

Klokken nærmer sig 11.30, hvor kantinen åbner, og den er omdrejningspunktet for virksomheden midt på dagen og et prisme for revolutionen i kontorlandskabet: I de gamle lokaler sad medarbejderne fra hver afdeling sammen ved otte borde i en klassisk kantine, nu er pladsen mindre. Nogle borde er runde med bænke og taburetter, andre rektangulære, og ikke alle kan få en plads mellem chefer og kolleger fra andre afdelinger i løbet af den halvanden time, hvor kokken og medarbejderne fylder op på buffeten.

- Så må man ud i et loungeområde. Men mange har også selv mad med, siger Line Moth Larsen.

En anden mulighed er at tage frokosten ved Ringe Sø, som mange bruger til en såkaldt walk & talk.

Flere skriveborde

Jyske Bank var først herhjemme til at rive skranker ned, og indretningen af jobcentret på Midtfyn er hverken første eller sidste gang i den offentlige sektor. Medarbejderne møder ikke ind til free seating - altså frit pladsvalg - som i begyndelsen, men til en mindre radikal flexible seating med zoner alt efter opgaver, jobfunktion og teamopdeling. Det giver mere overblik og rum for de faste rutiner. 26 medarbejdere i afsnittet for sygedagpenge og jobafklaring sidder eksempelvis sammen i det største kontor, da de ofte taler sammen om de enkelte borgeres jobsituation, sygdom og ydelser. De fysiske rammer styrker det tværfaglige samarbejde til gavn for borgerne.

- Her skal man virkelig være disciplineret, på dupperne og kunne rumme hinanden, siger Line Moth Larsen. En af de 26 medarbejdere taler højere end de andre, så hun er med mobil og headset trukket ud i loungeområdet ved siden af det store møderum, hvor glasfacaden har fået orange-rød mattering, så man ikke kigger direkte ind på deltagerne omkring det lange konferencebord.

En af de mange små ændringer, som arkitektfirmaet Charlotte Folke i Odense og kommunen har indført sammen med eksempelvis lyddæmpende billeder på væggene i det store område, hvor sagsbehandlerne møder borgerne. Man kan høre snak fra den anden ende af den højloftede hospitalsgang på grund af efterklangen i rummet. Den såkaldte ratio er desuden løftet fra 77 arbejdspladser til 88 per 100 medarbejdere. Det har været vigtigt for medarbejdere og ledelse at sikre borgernes anonymitet og fortrolighed i mødet.

Sammen i bussen

Medarbejderne sparer tid, fordi de automatisk booker et møderum, når de laver en aftale med en borger. Omvendt koster det tid til planlægning at holde det første møde med en sygdomsramt medarbejder på vedkommendes arbejdsplads, fordi de først skal booke bil og beregne på tid til kørsel.

- De fysiske rammer bliver i højere grad styrende for vores arbejde. Med enkeltmandskontorer skulle vi ikke tænke over lokaler, nu skal vi planlægge og køre en anden tidsstyring. Men vi elsker at komme ud og være tættere på borgerne, siger Line Moth Larsen

Både medarbejdere og ledelse følger udviklingen på den nye arbejdsplads, og undersøgelsen af medarbejdernes trivsel viser i kombination med tal for sygefravær og personaleomsætning, at socialrådgivere, jobkonsulenter og andre faggrupper er gladere end gennemsnittet på landsplan. 11,4 hedder facit mod 10,2 på landsplan.

- Det har været en kulturrejse over et år. Et chok for mange, mens andre lige så stille er landet. Men i dag kender vi hinanden langt bedre end tidligere, fordi vi har været tvunget til at rykke sammen i bussen, siger tillidsrepræsentanten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce