Annonce
Middelfart

Gode råd: Sådan ender mindst mulig mad i din skraldespand

Ved at købe varer gennem Too Good To Go mindsker man madspild, men der er også andre ting, man kan gøre, eksempelvis når man handler i supermarkedet, for at sikre, at færre varer bliver skrottet. PR-foto
Selina Juul, stifter af bevægelsen Stop Spild af Mad, giver en række gode råd til, hvordan man selv som forbruger kan undgå at lade madvarer gå til spilde.

Når man køber mad gennem Too Good To Go-appen, er man med til at sørge for, at det ikke ryger i skraldespanden. Men ifølge stifter af bevægelsen Stop Spild af Mad Selina Juul er der også mange andre ting, man kan gøre for at få mest mulig ud af sine råvarer og rester. Ofte handler det om planlægning og koordinering - både i køleskabet, når man tager i supermarkedet, og når man skal ud at spise.

Annonce

1. Derhjemme

Stil de ældste fødevarer forrest i køleskabet, så du hele tiden er opmærksom på dem. Det gælder også dine rester, som du altid bør lægge planer for. Det kan være, at du laver "resterant" eller "restetapas" en gang om ugen, hvor du får tømt ud i det overskydende mad. I fryseren har mange af os en tendens til at have "UFO'er", "uidentificerede frosne objekter", som vi går uden om. Sørg derfor for at føre en liste over fryserens indhold. Andre råd kan være at gendyrke maden, dele med naboen eller bruge madspilds-apps.

2. I supermarkedet

Lav altid madplaner og indkøbslister. Hav eventuelt et billede af indholdet i dit køleskab på din telefon, som du kan kigge på, hvis du kommer i tvivl om, hvad du mangler. Er det muligt, så vælg datovarer, når du skal spise maden samme dag. Det er både billigere og med til at mindske madspildet i forretningen. Hertil kan du vælge de "skæve" frugter og grøntsager, som ofte smides ud, hvis ikke de bliver solgt.

3. På restauranten

Undgå buffeter, som ofte er madspildssyndere. Ender du alligevel ved en buffet, bør du vælge små tallerkener, som kan gøre, at du spiser mindre. Bestiller du a la carte, kan du spørge tjeneren om størrelsen på retterne, så du kan vurdere, om du kan spise dem. Og kommer du alligevel til at levne, kan du bede om at få resterne med i en doggybag (en form for pose, red.).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce