Annonce
Fyn

Gode råd fra OUH-læge: Drik lidt og ofte, og husk salt

En hedebølge, med en række tropedage i sigte, har ramt Danmark.Helle Winther og Denice Winther fra Sjælland er sammen med børnene Sofia og Frederik på sommerbesøg hos mormor på Fyn, hvorfra turen gik til Fuglsang strand ved Tørresø. Foto: Nils Svalebøg
Kroppen kan i varmen kun optage én deciliter vand hvert kvarter, og især ældre skal huske på at drikke vand, for de glemmer det meget ofte.

Mens hedebølgen får temperaturerne op over 30 grader er der al mulig grund til at huske at drikke, men det skal ikke bare være postevand fra hanen og det dur heller ikke at drikke meget på én gang.

Det fortæller Sune Laugesen, overlæge på Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitetshospital, som de kommende dage forventer at få op imod en halv snes personer ind om dagen med alvorlig behandlingskrævende dehydrering, fordi de ikke har lyttet efter alle de råd, som netop nu er ude hos offentligheden.

- En tommelfingerregel er, at man skal drikke to til tre liter væske, men det er afhængig af fysisk aktivitetsniveau og alder, siger overlægen.

Det dur ikke, at man nogle få gange i løbet af dagen drikker store mængder vand, for kroppen kan kun optage cirka én deciliter hvert kvarter. Dvs. fire deciliter i timen. Derfor skal man drikke små slurke ad gangen, lyder rådet fra overlægen, ligesom det er afhængigt af, om man er ude i solen eller indenfor i skyggen.

- I første omgang skal man forebygge hedeslag og dehydrering, siger Sune Laugesen, som helt konkret foreslår at stille en kande med to liter vand i køleskabet. Den skulle gerne være tom sidst på dagen.

Annonce

Hedeslag

Hedeslag kan komme langsomt, og for nogle kan det være svært at opdage i tide, at man er ved at nå en kritisk overophedning.

Er over 65 år, har kroniske sygdomme eller handicap, er gravid, har små børn eller tager medicin skal man være særlig opmærksom.

For at forebygge hedeslag bør man beskytte sig mod solen ved at opholde sig i skyggen eller bære en hat, og man skal huske at drikke rigeligt med vand, også selvom man ikke føler sig tørstig.

Ved meget høje temperaturer kan det være en god idé at holde sig indenfor på et sted med luftafkøling eller aircondition.

Er uheldet ude og hedeslaget opstår, vil det give en række symptomer, man bør være opmærksom på. Alle symptomer behøver dog ikke være til stede på samme tid.

Man kan føle tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed, og kan fremstå angst, forvirret og sløv. I svære tilfælde kan man blive bevidstløs og få kramper.

Bliver man ramt af hedeslag kan huden blive rød, varm og tør, hvilket er et tegn på nedsat eller ingen svedproduktion. Derudover kan man have hurtig og kraftig puls eller nedsat urinproduktion af tiltagende mørk gullig farve, som er tegn på væske- eller saltmangel.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Danskvand, juice og saft

Det er især ældre og små børn, som skal tvinges til at drikke, selv om de ikke er tørstige.

- Ældre har nedsat evne til at svede, og de føler sig ikke tørstige, selv om kroppen mangler vand, siger Sune Laugesen.

Mange kender det med at få svedskjolder på skjorten eller blusen, og det er, fordi vi afgiver meget salt, når vi sveder. Derfor er det ifølge overlægen ikke nok blot at drikke postevand, for der skal også salt til.

- Man mister både væske og salt, så man skal komme ekstra salt på maden eller spise noget salt, siger Sune Laugesen.

Væsken kan være danskvand med brus, juice eller saft, mens kaffe, te og alkohol er vanddrivende. Derfor kan man ikke medregne en stor fadøl eller et glas rosévin i regnskabet over ens indtag af væske. Tværtimod, for så skal man drikke mere vand for at udligne den vanddrivende effekt.

- Jeg gør selv det, at når jeg tager en kop kaffe tager jeg samtidig et glas vand, siger overlægen.

De vigtigste symptomer

DMI har de kommende dage varslet hedebølge over Danmark, og hvis den fortsætter forventer han at få mellem 5 og 10 patienter pr. døgn ind med dehydrering, som kræver behandling.

- Det er helt klassisk ældre personer, som over flere dage ikke har fået væske nok. De er så syge, at de er indlæggelseskrævende, og så vil der være mange, som ikke har behov for at komme på sygehuset, siger Sune Laugesen.

Symptomerne på væskemangel er typisk, at personerne er forvirrede, ved ikke hvor de er, har hovedpine og kvalme, er svimmel og utilpas, og i nogle tilfælde har diarré, som kun gør væskemanglen endnu værre. Ifølge overlægen kan man gøre meget selv, længe inden det overhovedet kommer på tale at skulle forbi akutmodtagelsen.

- Det begynder typisk med træthed, kvalme, slaphed i hele kroppen, man har lyst til at sove, og let hovedpine. Oplever man det skal man tænke, at man mangler væske. Det er egentligt helt udramatisk, siger overlægen.

En hedebølge, med en række tropedage i sigte, har ramt Danmark. Sofia og Frederik Winther Schrøder på fire og seks år hygger sig i vandet ved Fuglsang strand ved Tørresø. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Januar 1970: Nytårsbrand i Gudme

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Fyn

Lige nu: Uheld på E20 ved Odense

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce