Annonce
Spørg os om corona

Gode råd: Anne-Louise blev irettesat i supermarkedet - nu har hun sikret, at det ikke sker igen

Anne-Louise Jensen fra Tarup sørger altid for at spritte af, så andre kan se det - og så deler hun ud, hvis hun opdager nogen, der mangler. Privatfoto
Anne-Louise Jensen har kontaktet avisen for at komme med input til, hvordan man undgår konflikter omkring håndsprit i butikkerne - og samtidig hjælper andre med at huske den.

Forleden fortalte Fyens Stiftstidende om Hanne Jensen fra Agedrup, der havde spurgt avisen, om man har en forpligtelse til at sige det til andre, hvis de glemmer håndspritten eller hostet i ærmet.

Hun havde selv mindet en anden kunde om at bruge håndsprit i supermarkedet, hvorefter hun hurtigt havde fornemmet, at hun overskred en grænse.

Adfærdspsykolog og forfatter Anders Colding-Jørgensen forklarede til Hanne Jensen gennem avisen, at det ikke er en god idé at påtale andres opførsel, og at man i stedet bør sætte det gode eksempel i stilhed - i dette tilfælde ved tydeligt at spritte sine egne hænder af.

En af dem, der selv har prøvet at blive irettesat, er Anne-Louise Jensen fra Tarup. Her fik hun at vide på en mindre behagelig måde, at hun havde glemt at spritte sine hænder af, selvom det ikke var tilfældet.

- Jeg kan godt stå på gangarealet i Tarupcentret og komme noget på fingrene, mens jeg er på vej til den butik, jeg skal hen til. Når jeg går ind i butikken, ved jeg godt, at jeg har sprit på fingrene, siger hun og fortsætter:

- Men så kom der en kommentar. Jeg ved ikke, om der var nogen ved siden af, men hvis der er, bliver man jo ydmyget. Så det er en rigtig dårlig idé at gøre sådan.

Anne-Louise Jensen har dog ikke kontaktet avisen for at beklage sig over episoden, som hun efter eget udsagn hurtigt lagde bag sig. I stedet vil hun gerne dele nogle gode råd til, hvordan man kan undgå at komme i samme situation, og hvordan man kan hjælpe andre med at huske spritten uden at henvende sig direkte.

Annonce

Spritter foran dispenseren

Når hun handler, er det stadig med sin egen håndsprit i lommen. Men efter turen i Tarupcentret bruger hun den altid foran butikkernes dispensere, så det er synligt - både når hun er alene, og når hun er sammen med sine børnebørn.

- Da jeg havde børnebørn hos mig, mens deres mor var på arbejde (som sygeplejerske, red.), var de i starten også med ude at handle. Hver gang sprittede vi hænder, når vi kom ind i en forretning, og det bedste sted at stå var henne i det ret store område, hvor butikken også havde anbragt håndsprit. De to børn og jeg gjorde det til en vane, at jeg ”sprøjtede dem i hånden”, og pigerne kiggede på dem, som kom forbi – og de på dem. Det fik ret mange smil frem, og folk der havde undladt det, gik tilbage og gjorde som os, forklarer Anne-Louise Jensen.

Derudover tilbyder hun sommetider sin egen sprit til andre, hvis de står og mangler, eksempelvis ved kassen i slutningen af indkøbsturen.

- Indimellem skal der jo en pinkode til. Så er det fint at have flasken i lommen, og flere gange har jeg tilbudt en lille ”tår” til den foran mig, som modvilligt måtte taste kode ind, siger Anne-Louise Jensen, der også her har følt, at hun har fået positive reaktioner på sit tilbud om hjælp.

- Det spreder sig og kan måske bedre hjælpe ”synderne” til at ændre adfærd, end at vi andre kommer med kommentarer, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce