Annonce
Fodbold

God start for ny Middelfart-træner

Casper Johansen bragte Middelfart Boldklub tilbage i opgøret mod AB, da han udlignede til 1-1 efter otte minutter i det københavnske. Og derefter så vestfynboerne sig ikke tilbage. Arkivfoto: Ole Nielsen
Jens Letort, ny cheftræner i Middelfart, fik ønskestart med sit hold med sejr 3-2 på AB's svære hjemmebane. Fynboerne ligger nu nummer to i pulje 2 - fire point efter Aarhus Fremad - før fynsk lokalopgør.

Fodbold: Efter en turbulent uge i Middelfart Boldklub, hvor Jens Letort erstattede Jes Bekke som cheftræner, skulle vestfynboerne søndag på en udfordrende opgave hos traditionsrige AB.

Og Letort & Co. løste opgaven perfekt med en sejr på 3-2 efter føring 3-1 ved pausen.

Med de tre point kaster Middelfart Boldklub sig op på andenpladsen i pulje 2 - fire point efter topholdet Aarhus Fremad.

- Det er en position, vi skal holde fast i til turneringspausen, fastslår Søren Godskesen, administrerende direktør i Middelfart Boldklub.

Men den udtalelse lægger Godskesen op til, at der ikke er noget alternativ til en sejr i lørdagens sidste kamp inden pausen - det fynske lokalopgør på hjemmebane mod Næsby Boldklub.

- Op til kampen i København havde det været en hård uge men mange nye input og nye måder at gøre tingene på. Så derfor var det en dejlig sejr, ja, en forløsning, som Søren Godskesen konkluderer det.

Middelfart havde ellers aldrig vundet over AB.

Vestfynboerne fik ellers den værst tænkelige start, da hjemmeholdet kom foran 1-0 allerede efter tre minutter ved Hørbye. Gæsterne så ikke alt for gode ud ved en dødbold. Men med tre scoringer før pausen ved Casper Johansen (8.), Frederik Høgh (20.) og Kristian Weber (38.) slog Middelfart Boldklub kontant tilbage.

- Vi spillede en virkelig flot første halvleg. Spillerne viste stor energi og leverede en enorm arbejdsindsats. Vi havde også to bolde på stolpen og kunne have ført mere end 3-1 ved pausen, siger Søren Godskesen.

AB pressede mere på i anden halvleg, hvor Middelfart imidlertid havde også havde sine muligheder på omstillinger. Hjemmeholdet fik reduceret fem minutter før tid og pressede på i de sidste minutter men uden reelt at komme til chancer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce