Annonce
Odense

God smag: Fornem pris til Restaurant Bacchus i Odense

Det kræver høj moral og selvdisciplin mere end muskler og en masse tatoveringer, hvis man vil have succes med sin restaurant. Stephane Libourel har scoret Årets Bistro-pris. Og han er blevet medlem af Chaine des Rotisseurs. Foto: Ivar Juel Nordentoft

Restaurant Bacchus er Årets Bistro/Brasserie i Danmark. Stephane Libourel erkender, at han har satset sig selv på sine ambitioner.

Jeg tror, at hans franske næse kan sniffe sig frem til en trøffel. Han ville i hvert fald ønske, at han kunne. Den magiske sorte jordsvamp er et af hans afprøvede våben i kampen for at være helt fremme på det gastronomiske beat. Men det ville være forkert, at knytte hans succes op på den alene, for Stephane Libourel maler med mange pensler og farver, når han skaber sin restaurant, sin bistro, sit brasserie - Bacchus i Vestergade.

Han har gjort det så godt, at han efter blot et par år med eget spisested er blevet kåret som Årets Bistro/Brasserie af Den Danske Spiseguide. Allerede sidste år var han nomineret, men det blev altså i år, han løb med sejrens søde palmer og nu kan ranke ryggen lidt mere.

Ikke at han har noget problem med sin stolthed og sin målrettethed. Fra dag et med egen restaurant er han gået hårdt efter at levere sit bedste. Hans krav til personalet er høje, hans krav til sig selv og sin selvdisciplin er større. Hver morgen er det ham, der soignerer facaden ud mod Vestergade. Glas, dør og marmor skal være skinnende rent, og det starter han dagen med. Og hen mod midnat er det også ham, der lukker og slukker, når de sidste gæster tjekker ud.

- Det er "naturellement"-selvfølgelig et arbejde, men det er også min passion. Mad og vin er det, der optager mig. Det belaster familien, men de lader mig satse her, siger Stephane Libourel.

Han kunne godt drømme om et lidt mindre og mere overkommeligt spisested. Ti personer ad gangen.

- Denne type forretning kræver mig alle steder. Jeg er som en dirigent, der skal have et orkester til at spille og fungere. Forlader jeg podiet, falder musikken fra hinanden. Det er både godt men også en belastning, fortæller han.

Annonce
Stephane Libourel adspurgt om, hvad han ville gøre, hvis man ikke kunne få trøfler. - Dem kan man altid finde. Foto: Ivar Juel Nordentoft

Mad, vin, familie

- Hver dag er en stor dag. Hver dag bliver du målt og vurderet af dine gæster, og du skal ikke slække på kravene. Det er ikke gjort med smarte replikker og en masse tatoveringer. At være passioneret kok er slid og høj moral, siger han.

Lige nu er der rigtigt mange om buddet i Odense, og Stephane Libourel mener, at der er ved at være for mange bevillinger ude.

- Jeg klager ikke over økonomien. Jeg har en fornuftig forretningsplan og en kassekredit, som jeg aldrig har brugt. Men der vil være nogle, som kommer til at knække nakken. Du kan heller ikke lave forretning, hvis du sælger deals til halv pris. Det er urealistisk i det lange løb, fortæller han.

Siden åbningen for godt to år siden er der sket en stribe fysiske forbedringer i restauranten. Akustikken er på plads efter anvisning af specialister i lys. Nye kobberlamper designet af hustruen Sabine, som er ingeniør.

Farverne er hvide, grå og elegante, og på væggene er der kunst fra Gallerie Rasmus lige om hjørnet. Den franske kunstner Anne Brèrot, der ligesom Stephane er fra Lyon, har ikke kun været på væggene. Hun har også været til bords og nydt sin landsmands kreationer.

Une des plus grandes joies de ma vie est un bon repas, du bon vin, ma familie, mes amis. Sådan lyder Stephanes livssætning på fransk.

Oversat: En af de største glæder i mit liv er et godt måltid, god vin, min familie og mine venner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce