Annonce
Nyborg

Glorups park får den store tur

Godsejer Jacob Rosenkrantz (th) blev mandag hædret med bevaringsprisen fra Foreningen for By og Landskabsklutur i Nyborg. Det skete ved et uformelt møde på Glorup, hvor man naturligvis beså det nyrenoverede spejbassin. Fra foreningens bestyrelse ses Aksel Andersen, formand Ulrik Nielsen og Lars Henrik Jacobsen.

Glorup får bevaringspris, fordi parkens spejlbassin igen er så flot som i 1700-tallet. Men det er kun begyndelsen. Godsejer Jacob Rosenkrantz vil renovere hele den enorme park.

Glorup: Da parken med det store spejlbassin blev anlagt i midten af 1700-tallet, skulle den vise, at der også i Danmark var mægtige og rige mænd, som fulgte med i tidens mode. En berømt fransk arkitekt blev hentet op til landet, og han skabte det nye Glorup med en park, der næsten kunne give mindelser om selveste solkongens slot ved Paris.

Parken og herregården ligger der endnu mellem Svindinge og Øksendrup, men vejr og vind slider på anlæggene, og nu er tiden kommet til at give parken den helt store tur, mener ejeren.

Godsejer Jacob Rosenkrantz kan sætte flueben ud for spejlbassinet, og inden længe kommer turen til det lille, fredede Andromeda Tempel længere nede i parken. Det helt store projekt bliver genskabelsen af hængebroen, der spænder over en dyb kløft i romantiske del af parken.

H.C. Andersen var i øvrigt til stede ved indvielsen af broen, og den følsomme digter var naturligvis helt skræmt ved højderne. Men i mellemtiden er broen nærmest faldet sammen.

Annonce

Glorup i Kulturkanonen

Glorup blev som den eneste herregård i landet optaget i Kulturkanonen fra 2006.

Parken var en vigtig grund til, at Glorup blev optaget i Kulturkanonen: Udvalget bag kanonen skrev dengang:

"...et lille barokslot med lave, hvidkalkede længer tilknyttet et dybt haverum, der med alleer som vægge strækker sig ud i landskabet. Inden for rammen af næsten parallelt liggende lindealleer blev i midten af 1700-tallet skabt en af de tidligste romantiske haver i landet, en såkaldt anglo-kinesisk have med egetræer, frugttræer og eksoter, pavilloner, statuer og vaser forbundet af bugtede stier.

.. Som et samlet anlæg er Glorup Herregård et fornemt eksempel på arkitektur, der bygger på store tanker ude fra verden, men er blevet omsat til en dansk sammenhæng."

Herregården blev bygget i 1400-tallet, men bygningerne og parken fik sit nuværende udseende i 1760'erne - efter tegninger af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Bygherre var overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.

Parken og bygningerne fra 1700-tallet er i store træk bevaret.

H.C. Andersen kom meget på Glorup, hvor han boede tilsammen i omkring et år.

Godsejer Jacob Rosenkrantz ved det renoverede spejlbassin. Foto: Mogens Rasmussen.

Mindede om en mose

Første punkt i den plan var altså spejlbassinet lige syd for herregården. Mere end 200 meter langt, rektangulært og med en rund ø lige midt i. Men siderne skvattede sammen, trapper og terrasser var forvitrede, og så indeholdt bassinet efterhånden mere mudder end rent vand, da Jacob Rosenkrantz gik i gang.

Den transformation har bestyrelsen i Foreningen for By og Landskabskultur i Nyborg haft øje for, og mandag troppede det meste af bestyrelsen op på Glorup for at overrække prisen og rose godsejeren for arbejdet.

- Spejlbassinet var vokset til med siv, og om sommeren mindede det mere om en mose end om et spejlbassin, siger Jacob Rosenkrantz.

Han kastede sig derfor ud i arbejdet med at genskabe bassinet. Det krævede at man tømte det for vand, og kørte mange tons slam væk. Senere blev de snorlige kanter genskabt, og der blev støbt nye trapper og så videre.

- Projektet med bassinet har kostet omkring fem millioner kroner, men vi har heldigvis fået hjælp af fonde, siger Jacob Rosenkrantz.

Hartmann Fonden, 5. juni Fonden, Augustinus Fonden og Ny Carlsberg Fondet har støttet renoveringen ligesom godset selv har betalt en del.

Vejret var stille og spejlsøen levede op til sit navn, da godsejer Jacob Rosenkrantz (i midten) mandag modtog bevaringsprisen fra Foreningen for By og Landskabskultur. Til venstre er det foreningens formand, Ulrik Nielsen og til højre bestyrelsesmedlem Lars Henrik Jacobsen. Foto: Mogens Rasmussen.

Med hjertet

Men det er altså kun starten, og Jacob Rosenkrantz må til computeren igen, når der skal skaffes penge til resten af parken.

- Du arbejder med hjertet - og med baggrund i viden, i faglighed og et sejt engagement har du sammen med dine samarbejdspartnere opnået et flot resultat til glæde for jer, som bor her. Men sandelig også for alle, som besøger Glorups Slotspark, sagde købmand Ulrik Nielsen, formand for By og Land på Østfyn, da foreningen overrakte et diplom og en check til godsejeren.

Jacob Rosenkrantz bor i det gule slot sammen med sin hustru, Clara og deres to små børn, men parken er tilgængelig for offentligheden, og det har den været i mange, mange år.

Da Jacob Rosenkrantz overtog slottet for godt ti år, siden sagde han til Fyens Stiftstidende, at han ikke ønskede, at Glorup skulle blive et nyt Egeskov med en stor turistforretning. Det er stadig hans opfattelse, selv om parken med en omfattende renovering bliver en endnu større attraktion, end den er i forvejen.

- Vi er glade for, at folk kommer i parken, og jeg kan faktisk godt lide, at stedet er lidt ukendt for de fleste, siger Jacob Rosenkrantz.

Siden han overtog slottet, har parken og gårdspladsen dog været rammen og nogle offentlige arrangementer. Beboerforeningen i Svindinge har flere gange holdt sommerfest i parken, der har været skulptur festival, og der har endda været teaterforestillinger på gårdspladsen, blandt andet en Shakespeare-forestilling.

Spejlbassinet set fra Glorups havetrappe. Foto: Mogens Rasmussen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce