Annonce
Gear

Glimt af ny Skoda Octavia

Formerne er velkendte, men den nye Skoda Octavia får et mere coupéagtigt anstrøg. Illustration: Skoda
De første offentlige skitser af den nye Skoda Octavia viser en bil, som er tro mod design-dna’et, men som samtidig er mere afrundet.

De overordnede linjer er velkendte, men der er helt i tidens ånd lagt op til en mere coupéagtig afrunding af C-stolpen. Sådan tegner billedet sig i de første officielle skitser af den nye Skoda Octavia.

Det tjekkiske VW-datterselskab timer offentliggørelsen med søstermodellerne VW Golf, Audi A3 og Seat Leon, hvor Golfen som den helt klare storebror i hierarkiet får lov først. Skoda ventes at løfte hele sløret for Octavia i november.

Der florerer dog allerede tilsyneladende lækkede billeder på internettet, ligesom der er flere detaljer om modellen. De viser en Octavia, der er langt mere jordnær og ikke så svulstig som på tegningerne og med smallere fælge.

Annonce
Octavia skulle holde målene og vil stadig være en meget rummelig bil i sin klasse. Illustration: Skoda

Blandt de største

Ifølge tyske Autobild vokser Octavia et par centimeter i forhold til den nuværende model, mens bagagerummet på henholdsvis 590 liter og 620 liter i hatchback og stationcar stadig placerer modellen blandt de største i klassen.

Motorprogrammet omfatter en stribe nye 48-volts milde hybrider, som dels overlapper VW Golf, mens der selvfølgelig også kommer en plug-in-hybrid og en heftig RS-version.

Skoda løfter angiveligt overliggeren for finish-niveauet i kabinen for ikke at stå tilbage for VW Passat, som er en intern konkurrent i firmaklassen. Her bliver der selvfølgelig også mulighed for digital instrumentering, hvor en central storskærm på 12,3 tommer topper mulighederne på udstyrslisten.

Det høje niveau, vi har set i for eksempel den nye Skoda Kamiq, lover godt. Octavia skulle også som noget helt nyt få mulighed for full matrix LED-forlygter.

Mulighederne for andet sikkerhedsudstyr er ikke nævnt, men Skoda plejer af være godt med på den front.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce