Annonce
Assens

Glamsbjerg Sognehus er klar til indvielse

Glamsbjerg: Søndag 1. marts er der indvielse af det nye sognehus i Glamsbjerg Sogn.

Hidtil har den eneste mulighed for at samles, udover i de to sognekirker, Glamsbjerg Kirke og Køng Kirke, hidtil været i konfirmandstuen i Køng Præstegård.

Indtil nu er sognets mange konfirmander blevet undervist i kirken. Huset bliver samtidigt et nyt samlingssted for møder og arrangementer. Sognehuset, som ligger i umiddelbar forbindelse med Glamsbjerg Kirke, rummer også kontor til kordegn, samtale- og møderum og et fleksibelt lokale med foldevæg og et anretterkøkken.

Der er lagt vægt at gøre huset så miljøvenligt som muligt ved installeringen af luft-til-varmepumpe og solceller. Sognehusets ydre danner et harmonisk hele med både Krengerupskoven og den nyetablerede "Kirkeparken" og med udsigt til søen, kirkegården og selve kirkebygningen, lyder det i en presseskrivelse.

Indvielsen begynder med en gudstjeneste i Glamsbjerg Kirke kl. 9.30 (den annoncerede gudstjeneste i Køng aflyses). Efter gudstjenesten inviterer Glamsbjerg Sogns menighedsråd til reception.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce