Annonce
Assens

Landmand blev biavler: Glad grøftekant byder velkommen til Aborg

Blomstrende grøftekant ved Aborgvej. Foto: Lærke Bjørn Bang
Landmand Per Hesseldal Hansen har for andet år i træk sået grøftekanter til med sommerblomster ved Aborg.

Aborg: Selv den mest morgensure bilist må føle humøret stige et nøk eller mere ved at køre mod Aborg. Langs Aborgvej ved Middelfartvej/Turupvej-krydset byder en blomstrende grøftekant folk velkommen til landsbyen. Langbenede solsikker strækker sig mod himlen omgivet af kornblomster i blå, lilla, bordeaux og hvid, røde valmuer, mamelukærmer med deres lyserøde ballerinaskørter, margueritter og flerfarvet okseøje.

Landmand Per Hesseldal Hansen står bag den glade grøftekant. Dels fordi han synes, det pynter i landskabet, men også af en praktisk årsag.

- Jeg har været på biavlerkursus og fået et par bistader, og så bliver man jo mere opmærksom på, at der skal være mad til bierne, siger han.

Annonce
Dagpåfugleøje og tidselsommerfugl spiser morgenmad sammen. Foto: Lærke Bjørn Bang

Vil undgå ukrudt

Ud over den cirka 300 meter lange grøftekant langs Aborgvej, hvor der er sået tre kilo blomsterfrø, har Per Hesseldal Hansen hjemme hos sig sået børnenes gamle fodboldbane i haven til med sommerblomster, samt et firkantet stykke i den anden ende af byen, hvor endnu en biavler bor.

Nogle steder har der dog været problemer med meget ukrudt, der dækker blomsterfloret.

- Bierne får jo stadig mad, men det er ikke så kønt at kigge på for os, konstaterer landmanden.

Derfor vil han fremover skifte mellem såsteder i håb om at undgå flerårigt ukrudt. Han vil også gøre blomsterbælterne smallere, så frøene rækker længere, og der bliver endnu flere blomstrende grøftekanter at kigge på.

Per Hesselager Hansens landbrug strækker sig over 125 hektar ved Aborg, hvor han dyrker korn og hestebønner.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce