Annonce
Indland

Glæde i Marslev: Vejret giver danske vinbønder rekordhøst

Godt vejr i sensommeren har givet den bedste høst nogensinde for danske vinavlere. Arkivfoto.

En sommerhed september gav de danske vinavlere den bedste høst nogensinde og mulighed for at hæve kvaliteten. Fyns største vinavler har høstet 23 ton modne druer.

Årets danske vinhøst slår alle rekorder i både mængder og kvalitet.

Den bedste høst nogensinde, lyder det fra erfarne vinproducenter landet rundt. Det giver blod på tanden for en boblende dansk vinavl.

- I de ti år, jeg har avlet vin, har vi det højeste sukkerindhold, jeg har oplevet i druerne, siger formanden for Foreningen af Danske Vinavlere, Knud Zangenberg, fra Borup på Midtsjælland.

- Sidst på sommeren havde vi jo et klima som Champagne-området i Frankrig. Så hvis det er den her måde, vejret skal arte sig på fremover, så tegner det i det mindste godt for vinavlen.

Også vinavlernes tidligere formand, Jean Becker fra Birkerød, er begejstret.

- Det er en helt fantastisk vinhøst. Vi har høstet 40 procent flere druer end normalt. Men ikke mindst er druerne i en kvalitet, som blandt andet betyder, at jeg kan lave rødvin uden at tilsætte sukker, siger han.

Når druerne på disse breddegrader undtagelsesvis er søde nok i sig selv, så behøver vinproducenten ikke at tilsætte sukker.

Det giver bedre og mere komplekse vine, som minder om dem, vi kender fra varmere himmelstrøg.

Fyns største vinbonde, Jan og Dina Nyholmgaard fra Marslev mellem Odense og Kerteminde, fik i år usædvanligt tidligt druerne i hus.

- Vi kommer jo ikke udenom, at klimaforandringerne er et gode for dansk vinavl. Vi høster i år 23 ton flot modne og sygdomsfrie druer på fem hektar i forhold til 14 ton sidste år.

- Vores forventninger til den vin, der lige nu færdiggærer i tankene, er meget høj, siger Jan Nyholmgaard.

Jan Thrysøe fra Guldbæk Vingård syd for Aalborg er en af nye drenge i vinbranchen.

- Årets høje kvalitet giver os langt bedre muligheder for at kæle for vinens kvalitet i modsætning til sidste år, hvor der virkelig skulle trylles med hjælp fra en professionel vinmager for at nå et fornuftigt resultat, siger han.

Danmark blev først godkendt til at sælge danskproduceret vin i 2000. Dengang var der seks producenter. I dag er der omkring 1200 medlemmer af vinavlerforeningen. De fleste er dog hobbyavlere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce