Annonce
Klima

Glæde hos opfinder i Odense: Hans firma kan blive afgørende i regeringens klimaplan for landbruget

Henrik Stiesdal ser pyrolyse-teknologien og gødningen fra biokul som rentabel for landmændene, hvis der gives et passende tilskud - for eksempel samme tilskud som til dem, der fjerner kulstof fra skorstensrøg. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Der var smil hos den fynske opfinder, erhvervsmand og vindpionér Henrik Stiesdal, da regeringen præsenterede sin plan for et grønnere landbrug. Hans virksomhed kan på baggrund af DTU-forskning levere den nye teknologi, der er udset til at nedbringe en stor del af CO2-udledningen.

Står det til regeringen, skal en stor del af landbrugets CO2-udledning nedbringes ved hjælp af ny teknologi. Og en af de nærliggende løsninger til at mindske klimaaftrykket finder man hos en af vindmølleeventyrets centrale skikkelser, opfinderen og forretningsmanden Henrik Stiesdal, der bor i Odense.

På pressemødet onsdag talte landbrugsminister Rasmus Prehn (S) varmt for pyrolyse, der er drivkraften i  Skyclean-teknologien, som Stiesdal Fuel Technologies samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet om, blandt andet med et testanlæg på Risø.

- Det er Danmark, når det er bedst. Vi tager problemerne og laver det om til en løsning. Det er Danmark verdensmestre til. Men det kræver mod, sagde ministeren.

Annonce

Med klimaudspillet for landbruget lægger regeringen op til, at to millioner ton CO2-udledning skal fjernes med ny teknologi - eksempelvis pyrolyse, der i Skyclean-versionen laver affald fra landbruget som halm, gylle og træflis om til grøn gas og brændstof samt biokul, der lagrer CO2'en og samtidig kan gøde markerne.

To nye anlæg i år

Regeringen vil sætte 222 millioner kroner af til forskning og udvikling af nye teknologier, heriblandt altså pyrolyse. Og Henrik Stiesdal er begejstret for, at regeringen vil give pyrolyse-teknologien chancen for at gøre landbruget grønnere.

- Det passer lige til det, vi skal i Danmark: nemlig at være førende i løsninger på det her område. Det har et kæmpestort potentiale for virkelig at batte noget på landbruget, hvor der er så mange andre ting, der er mere usikre. Her er det meget simpelt at måle, hvor meget biokul man producerer, og dermed hvor meget CO2 man fjerner fra kredsløbet, siger han.

Fra flere sider har der været kritik af regeringens store tiltro til nye teknologier som det primære svar på et mere klimavenligt landbrug. Men ifølge den tidligere vindmølle-pionér er der ikke tale om fugle på taget.

- Jeg forstår godt logikken med usikkerheden. Men der står et anlæg på Risø og kører. Det er udviklet af DTU’s forskere, som er meget langt fremme på verdensplan. Udfordringen er ikke at finde på teknologien. Den findes, og den er demonstreret af forskerne. Udfordringen er at skalere det op, så der kommer volumen på. Og er der noget, vi har bevist i vindmølleindustrien, så er det, at vi kan skalere op, påpeger Henrik Stiesdal, der har gjort karriere i firmaer som Vestas og Siemens Gamesa.


Det har et kæmpestort potentiale for virkelig at batte noget på landbruget, hvor der er så mange andre ting, der er mere usikre.

Henrik Stiesdal, opfinder og virksomhedsejer


Anlægget på Risø er på 200 kilowatt. Skal regeringens vision om en reduktion på to millioner ton CO2 blive virkelighed, kræver det ifølge Henrik Stiesdal 40 anlæg på hver 20 megawatt - altså 100 gange så store anlæg.

Hans virksomhed opfører i år to nye anlæg. Et anlæg i maj af samme størrelse som det på Risø, men i en mere industrielt orienteret, fuldautomatisk udgave. Og så et 10 gange så stort anlæg på to megawatt sidst på året.

- Det er klart, at der vil der komme nogle overraskelser. Sådan vil det altid være. Der vil altid være noget, der driller. Og jo mere, vi kan få til at drille tidligt, jo bedre. For jo mere lærer vi. Den tekniske risiko er der selvfølgelig. Men vi har altså et anlæg, der står og kører på Risø. Det er ikke kun en idé, vi har skrevet ned på bagsiden af en busbillet.

Annonce

Forskere med mandsmod

Det første af de nye anlæg bliver opført enten i Midtjylland i Give, hvor firmaet har kontorer, eller ved smedevirksomheden i Brædstrup i Østjylland, hvor anlægget bliver til. Det andet, større anlæg er der stadig dialog om med mange interesserede parter, fortæller Henrik Stiesdal. Fyn er dog ikke i spil denne gang.

- Men som odenseaner så jeg meget gerne, at der hurtigt kom et anlæg på Fyn. Man kunne forestille sig et i Odense i forbindelse med fjernvarmen. Det kunne også være på Lindø, hvor der jo er forskellige energiudviklingsaktiviteter med LORC. Det kunne også være ved et af biogasanlæggene. Jeg er åben for forslag.

- Det her er regeringens udspil. Hvordan vurderer du mulighederne for, at det også ender sådan efter en politisk forhandling?

- Det er jeg simpelthen for overtroisk til at give bud på. Vi håber selvfølgelig, det bliver til virkelighed. Men man må væbne sig med tålmodighed og håbe på, den sunde fornuft vinder.

- Så du har ikke åbnet champagneflasken endnu?

- Nej, er du tosset? Vi er meget glade for, at regeringen har tænkt med en bred horisont. Og så er jeg personligt meget glad for, at ministeren og regeringen i så høj grad tænker innovation ind i løsningerne. For det er dét, vi skal leve af i Danmark i fremtiden. Og det gælder ikke bare mit lille projekt, siger Henrik Stiesdal, der sender landets forskere en stor tak.

- Jeg har selv arbejdet med det her i 11 år. Men jeg har aldrig fundet en god løsning til at lave biokul, som er så rene, at man kan sprede dem ud på landbrugsjord. Det har forskerne stået for, deres initiativ spiller en meget stor rolle. Man glemmer somme tider, hvor vigtigt det er, at vi har forskere, som har mandsmod til at sige: det her kan pinedød blive vigtigt engang. Det er vi nødt til at lægge nogle kræfter i og søge penge til. Også selvom der ikke på det tidspunkt er en reel interesse fra industrien.

Sådan fungerer Skyclean

Affald fra landbruget og fødevareindustrien - for eksempel halm og gylle - bliver i et anlæg omdannet til biokul, grønt gas og brændstof.

Biokullene holder på kulstoffet fra planterne i mange hundrede år. De spredes på markerne, hvor de gøder og forbedrer jorden.

Brændstof og gas bruges til varme og for eksempel flybrændstof.

Dermed forsvinder i alt halvdelen af den CO2, som planteresterne ville have udledt, hvis de i stedet rådnede eller blev brændt.

Økonomien skaffes gennem et tilskud for hver tons CO2, der fjernes, samt ved salg af de grønne brændstoffer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Deltag i afstemningen: Als-Fyn-broen splitter fynboerne - René vil ikke flytte til Faaborg, hvis der kommer en bro

Annonce