Annonce
Kerteminde

Giv en julegave i Langeskov: -Jeg håber, det kan få os til at tænke på hinanden hele året rundt

Fra venstre Lena Bækholm, Bibbi Visby og Freja Hansen, der er med i projekt "Giv en gave". Foto: Mille Thomsen

Fredag satte Bibbi Visby projektet "Giv en gave" i Langeskov i gang. Det handler om at vise folk, der har det svært, at andre tænker på dem i juletiden.

Langeskov: Julen er en travl tid. Nogle gange har vi så travlt med vores eget, at vi helt glemmer at være opmærksomme på dem omkring os, der har behov for lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig set og ønsket.

Det vil 43-årige Bibbi Visby fra Langeskov sætte fokus på med projektet "Giv en gave" i Langeskov.

- Målet er, at vi bliver opmærksomme på menneskerne omkring os. Hvem, der har haft et hårdt år, hvem der er ensom, hvem der trænger til at blive mindet om, at håbet stadig eksisterer, og at vi i Langeskov er der for hinanden, også i en travl hverdag, skriver Bibbi Visby om projektet på facebook.

Projektet går i sin enkelthed ud på, at borgere i Langeskov kan lægge en gave i indkøbsvogne, der er opstillet flere steder i byen. Man kan ikke søge om selv at få en gave, man kan derimod nominere andre borgere i byen, som man synes fortjener lidt opmærksomhed. Gaverne uddeles i ugen op til jul.

- Vi har så travlt, og nogle gange glemmer vi at stoppe op. Når man skal nominere nogen, bliver man tvunget til at stoppe op og tænke over, hvem der kunne have brug for det, siger Bibbi Visby.

- Jeg håber, at det kan række ud og få os til at tænke på hinanden hele året rundt. Det er for sent, når folk ikke er her mere.

- Og så synes jeg, det ville være fedt, hvis det kunne blive et projekt for hele Langeskov, så det ikke bare er Bibbis projekt, siger hun.

Annonce

Om "Giv en gave"

Indkøbsvognene, hvor man kan aflevere gaver, er at finde i Rema 1000, Superbrugsen og ved BR66's juletræssalg i Langeskov-Centret.Nomineringer af personer i Langeskov, der fortjener en gave, kan sendes til Bibbi Visby på bibbivisby@live.dk eller på facebook.

Gaverne bliver delt ud ugen op til juleaften, og bliver forsynet med et kort hvorpå der står: "Glædelig jul fra Langeskov."

Indkøbsvognene er udstyret med et "Giv en gave"-skilt og står opstillet i Rema 1000, Superbrugsen og på torvet i Langeskov-Centret. Foto: Mille Thomsen

Har selv fået hjælp i svære tider

Bibbi Visby bor i Langeskov med sine fire børn. Her har hun boet i 12 år.

Hendes egen familie har i perioder haft det svært. I de perioder har det betydet meget at have nogen omkring sig, der tænker på en.

- For eksempel var der en jul, hvor vi virkelig ikke havde meget at gøre med, og pludselig stod en af mine veninder udenfor med et juletræ til os, fortæller hun.

Til daglig underviser Bibbi Visby på VUC i Nyborg. Udover det er hun frivillig ved KFUM-spejderne og i BR66. Hun fortæller, at hun generelt har det med at melde sig til mange projekter. Så for de, der kender Bibbi, er det nok ikke overraskende, at hun har kastet sig ud i dette projekt.

- Mine børn siger altid, når jeg skal ud af døren til noget: "Nu melder du dig ikke til mere mor", griner hun.

- Da jeg fik idéen (til "Giv en gave" red.) ringede jeg til en veninde, for at få hende til at stoppe mig. Men hun tog ikke telefonen, smiler Bibbi Visby, der derfor straks gik i gang med at få stablet projektet på benene.

Stor opbakning

Opbakningen til projektet har allerede været stor. Samme aften, som Bibbi Visby havde offentliggjort idéen på facebook, kom en enlig mor forbi med fire små indpakkede gaver. Mange har også budt ind på facebook med tilbud om hjælp og flere lokale forretninger har doneret gaver.

Fredag blev "Giv en gave" officielt skudt i gang ved juletræstændingen i Langeskov-Centret. Her var Bibbi Visby udstyret med plakater, flyers og et par frivillige hjælpere, og i fællesskab fik de sat indkøbsvogne op og spredt budskabet om at give en gave.

- Det flytter ikke hele verden. Men hvis det kan gøre én eller måske fire personer glade, er det så ikke det værd? Siger Bibbi Visby.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce