Annonce
Danmark

Ginsorbet - med og uden agurk

Pynt agurkesorbeten med citron, agurk eller rosenblade - og server hurtigt. Foto: Michael Bager

Sommerens G&T kan med enkel midler forvandles til en frisk sorbet.

1 Sorbet med gin)

Gin & tonic-sorbet til seks personer (900 gram)

Det skal du bruge:

8 spsk gin, 500 gram sukkerlage, 375 gram tonicvand, saft af en citron.

Sådan gør du:

Hæld gin, sukkerlage, tonic og sigtet citronsaft i en beholder med læg og rør det sammen. Hæld ekstra citronsaft på, hvis blandingen mangler et pift syre. Lad væsken blive kold i køleskabet, og kør den kolde væske til sorbet på ismaskinen - tjek med mellemrum, det tager op til 40 minutter. Konsistensen skal være fast og grødet. Madredaktøren testede opskriften på årets varmeste dag og lagde et badehåndklæde om maskinen for at holde kulden inde... Hæld i en tætsluttende beholder og kom den i fryseren til næste dag. Sorbeten skal op en halv time før brug til temperering i køleskabet - kugl den op med en isske eller en varm spiseske. I sagens natur skal den spises straks.

Annonce

2 Agurkesorbet med gin)

Det skal du bruge:

1,3 kilo agurker (ca. fire) - gå efter de økologiske - 4 dl sukker, 4 dl vand, 1,5 dl citronsaft, 14 cl gin - Hendrick's, Bombay eller hvad du har i skabet..

Sådan gør du:

Skræl agurkerne og kør dem til en puré på maskinen. Kog vand og sukker op til en lage og køl den af. Bland lage, citronsaft og agurkepuré og hæld gin i. Rør det hele på ismaskinen og sæt på køl i fryseren. Server isen i dine bedste glas og pynt med rosenblade eller et stykke agurk.

3 Grundlage til sorbet)

Det skal du bruge:

1 kilo sukker, 1 kilo vand, evt. en vaniljestang

Sådan gør du:

Kog sukker og vand op i en gryde til væsken er klar, hæld straks på en ren, tør og tætsluttende beholder og lad den køle af. Sukkerlagen skal i køleskabet, hvor den kan holde sig i to uger. Lagen er nem at bruge, hvis man får lyst til en hurtig omgang sorbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce