Annonce
Danmark

Gin er den nye mode i spiritus

Gin leverede brændstoffet til de brølende 1920'ere, hvor cocktailpartyet afløste afternoon tea, og forfattere som F. Scott Fitzgerald yndede at drikke den i dry martinis.

Først var gin en kur til syge sømænd, siden underklassens foretrukne rusmiddel og brændstoffet i de brølende 20'ere. I dag skyder små destillerier op i Danmark.

Flaskerne lyser grønt og blåt bag kassemedarbejderen i den lokale discountbutik og supermarked, Tanqueray og Bombay Sapphire er på tilbud op til nytår, og for omkring 120 kroner kan man sikre sig kvalitetsspiritus til nytårets gin og tonic.

Dagligvarebutikker som Kvickly, Meny og Netto kører kører kampagne på gin op til nytår, og man kan stadig nå at fange en Tanqueray Ten, Plymouth Gin, Hendrick's Gin eller London No. 1 til fornuftige priser, hvor man ellers skal betale mellem 300 og 400 kroner for en flaske.

Her er smertegrænsen forlængst overskredet for undertegnede, når destillatet af basisspiritus med en række urter - de såkaldte botanicals - skal blandes op med tonic uanset, om det er den klassiske fra Schweppes eller en fancy Fever Tree, hvor kildevandet er blandet op med botaniske olier og kinin af bedste kvalitet.

Annonce
Gin er basis i flere tusinde opskrifter på drinks - også med agurk som her. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Bogarts favorit

Gin blev opfundet i 1650 af lægen Dr. Sylvius som udtræk af enebær som medicin til syge sømænd. Genever er det hollandske ord for enebær, og det blev i englændernes mund til gin og er nævnt første gang på skrift i 1714, hvor gin var blevet det mest populære rusmiddel hos de fattige.

Gin fik sin moderne renæssance ved cocktailpartyet, som for mange briter blev en erstatning for den den klassiske afternoon tea. Gin var brændstoffet i cocktailpartyet, som blev den helt store mode i 1920'ernes London, og forfatteren Evelyn Waugh beskrev ungdommens vilde fester. I USA var gin også den foretrukne spiritus hos forfatteren bag "The Great Gatsby", F. Scott Fitzgerald, og skuespillerinden Mae West blev kendt sit slagfærdige "lad os komme ud af dette våde tøj og ned i en tør martini".

Gin nåede sit absolutte højdepunkt fra 1950'erne, hvor Errol Flynn og Humprey Bogart som regel blev fotograferet med en martini i hånden, og gin bevarede sin status med Mad Men-generationen i 1960'erne, indtil salget døde ud i 1970'erne.

Motoren fra Bombay

Den lyseblå Bombay Sapphire blev udviklet i 1980'erne af manden bag Absolut Vodka - Michel Roux - og trak salget op, og i dag er gin modespiritus efter bølgen af whisky og rom med events som Copenhagen Gin Fest med 120 varianter af gin og 30 tonics og et stærkt fokus på gin på barer og særlige ginbarer som i Storms Pakhus i Odense. Herhjemme er dansk produceret gin vokset markant de senere år med destillerier i Nyborg, Anholt, Aarhus og København.

Gin er den perfekte allround-spiritus for bartendere, for den har sin egen smag og egne nuancer og kan samtidig lægge bunden i over 7.000 forskellige opskrifter. Hjørnestenen er den ukomlicerede gin og tonic, de fleste kan mikse hen under midnat på en nytårsaften, når abstraktionsniveauet og evnerne ikke rækker til komplicerede opskrifter. I de sene timer er målebægeret et godt redskab, så antallet af centiliter ikke løber for stærkt. En gin og tonic skal være så tilpas stærk, at man mærker svirpet fra ginen og den læskende tonic i skøn forening.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce